Se flere billeder
Skinetworks Hotel Marietta
Østrig, Obertauern, Hotel
LÆS MERE
Skisæsonen 2021/22 kan nu bookes, så du allerede nu kan få skiferien på plads. Husk - fri afbestilling til 1/9-2021.
Se flere billeder
Østrig, Obertauern, Hotel
LÆS MERE
Se flere billeder
Østrig, Saalbach-Hinterglemm, Hotel
LÆS MERE
Se flere billeder
Italien, Canazei, Hotel
LÆS MERE
Vi er lettede og glade over at kunne fortælle om glædelige nyheder, som vi håber, kan bringe lidt lys i denne mørke tid. Efter Skinetworks desværre gik konkurs den 27/11-2020 som følge af Covid-19, har vi fået nye danske ejere, som gerne vil fortsætte med at drive vores skirejsebureau Nortlander videre med den DNA, gode skirejser og de medarbejdere du allerede kender. Så kan vi alle sammen fortsætte med det vi elsker – nemlig at tage på gode skiferier sammen i fremtiden.
Skinetworks og Nortlander er nu blevet en del af rejsekoncernen Primo Tours. Vores nye ejere har jyske rødder og samme kerneværdier som os - nemlig fokus på nærhed til gæster, dansktalende personale på destinationerne, gode rejseoplevelser og et højt serviceniveau. Vi glæder os til denne nye skirejse vi alle skal på.
Vi har risikofri afbestilling frem til den 1/9-2021. Det betyder at du trygt kan bestille din skiferie, og ændre mening frem til den 1/9-2021. Skulle du ændre mening får du naturligvis hele dit depositum tilbage.
Grundlæggende er der to mulige scenarier: Enten kommer du afsted på ski, eller også får du pengene retur (medmindre, du selv vælger at aflyse din rejse, naturligvis).
Alle år har Nortlander været medlem af den danske institution Rejsegarantifonden, der dækker tab og udgifter, som eksempelvis hjemrejse og godtgørelse for rejsekunder hos en dansk rejsearrangør, der erklæres konkurs.
Denne ordning dækker kun pakkerejser, der i sin defintion består af minimum to af disse fire rejseydelser: transport, indkvartering, turistmæssig ydelse (f.eks. liftkort, skileje) og leje af bil.
Når man selv sammensætter sin rejse ved separat at købe hotel, transport, liftkort osv., så er der ikke dækning via Rejsegarantifonden.
Vi krydser ski og stave for, at vi alle kan rejse trygt til Alperne denne vinter. Men én ting er sikkert! Enten kommer du på skiferie, eller også får du pengene retur. Dette er gældende uanset hvilken rejsevejledning, der er på din destination på bestillingstidspunktet. Hvis Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til din destination, og det fortsat er sådan 14 dage før afrejse, får du det fulde beløb tilbage. Det samme gælder hvis det sker indenfor 14 dage før afrejse.
Din pakkerejse er altså sikker som følge af Pakkerejseloven og Nortlanders medlemskab af den danske Rejsegarantifond.
Det er vigtigt for os, at du føler dig sikker, når du besøger vores hoteller og lejligheder i Alperne til vinter.
Vi følger naturligvis hele tiden med i de danske og lokale myndigheders anbefalinger og sikrer os, at vi lever op til de retningslinjer der vil være på det tidspunkt, så du trygt kan bo ved os.
Du har med Rejsegarantifonden i ryggen også trygheden på plads, hvis noget uforudset skulle indtræffe, såsom strejke eller at et luftfartsselskab går konkurs.
Du slipper for at holde styr på alle mulige leverandører af indholdselementer i din rejse, når du køber en pakkerejse. Det er ikke dig, der skal holde styr på at ringe til hotellet, luftfartsselskabet, busselskabet, liftselskabet, skiudlejningen, hvis uheldet er ude.
Som din leverandør af en samlet pakkerejse købt ét sted, er det os som rejsebureau, der har ansvaret og står for din rejsegaranti.
Du er altså som kunde hos Nortlander dækket dobbelt ind, så at sige. Du er altid dækket via Pakkerejseloven og vores medlemsskab af Rejsegarantifonden i Danmark, når du køber en pakkerejse.
Vil du gerne have styr på skiferien til 2021/2022, så lad mig hjælpe dig! Klik her herunder og udfyld formularen, så kontakter jeg dig, når vi har et match.
Svenskerne har et sprogligt udtryk, som Nortlander har taget til sig, nemlig guldkant. Guldkant er en fuldt ud integreret del af det svenske sprog, og alle svenskere ved lige præcis, hvad det betyder.
Det er, ligesom guldkanten på en tallerken, ikke noget bombastisk, prangende og forgyldt, men snarere en lille detalje, der hæver helhedsoplevelsen et lille nyk over gennemsnittet. En god plads ved den levende ild kan være guldkanten, der gør din aperitif på hotellets terrasse en lille smule bedre. Varme i sædet kan også give turen opad med stoleliften følelsen af guldkant.
Lidt på samme måde, som danskerne har ordet hygge, der kan betyde mange ting i mange forskellige sammenhænge, så betegner guldkant en stemning og en følelse af en lille detalje, der giver den samlede oplevelse et lille bitte nyk opad på lækkerheden.
Vi elsker udtrykket fra vores broderfolk, og har taget det til os.
Nortlander er guldkanten på din skirejse.
Vi bestræber os på at sammensætte den helt rigtigt pakkerejse, som passer lige til dig og dine. Uanset om du vil til Østrig, Frankrig eller Italien, så har vi det, der skal til. Om du rejser på skiferie for to, med en vennegruppe eller om wellness og forkælelse er lige så vigtigt som skiløbet i sig selv, så klarer vi det for dig.
Størstedelen af vores destinationer ligger højt, hvilket medfører god snesikkerhed og mange gode pistekilometer til benene.
Når du rejser med Nortlander, kan du vælge at bo på hotel, i lejlighed, på chalet eller på vores egne hoteller, som vi bestyrer med skandinavisk personale. Der er frit valg på alle indkvarteringshylder.
Nortlander er til for arrangere den helt perfekte skirejse til skisæsonen 2021/2022.
Ring på tlf. 70 10 50 95 eller send en mail til nortlander@nortlander.dk, så giver vi dig et skarpt tilbud.