Find din skirejse
Nortlander har årtiers erfaring med at arrangere skiferier i Alperne. Vi laver faktisk ikke andet, og er derfor eksperterne, der gerne hjælper til den bedste skioplevelse.
Det, der gør det hele værd, er i vores verden, brede nypræparerede pister, fabelagtige udsigter, enestående natur og skiløb fra morgen til aften. Det er lige præcis det, der driver os alle sammen i vores arbejde med skiferier.
Vi er skiløbere og livsnydere, der holder af at formidle den helt særlige følelse videre til alpeglade skiløbere i hele Norden.
Hvor kan jeg komme på skiferie i Alperne?
Nortlander arrangerer skiferier i tre lande i Alperne. Rundt omkring i Frankrig, Italien og Østrig har vi vores mange destinationer.
Nogle af dem er store og berømte skisportssteder mens andre er mindre berømte, og dermed gode små perler under masseturismens radar, hvor du får masser af charme og autenticitet.
Her kan du se en samlet oversigt med alle vores skiferie-destinationer i Alperne.
Hvordan kommer jeg på skiferie?
Til at begynde med, gælder det om at finde ud af hvordan du har lyst til at rejse til Alperne. Vi sørger for, at du kommer godt ud og hjem, uanset om du helst vil rejse med fly, tog, bus eller egen transport.
Altid, når du rejser på skiferie med fly fra Danmark til Frankrig, Italien eller Østrig, er der i prisen inkluderet transfer, der sikrer, at du kommer frem til destinationen fra den lufthavn, du lander i. Det samme gælder naturligvis, når skiferien er ovre, og det er tid til at vende hjem til Danmark.
For mange mennesker er rejsen i sig selv en stor del af ferien, og at køre selv på skiferie til Alperne ned gennem Tyskland på deres Autobahn er mindst lige så stor en del af hele oplevelsen som turen op med liften. Det kan selvfølgelig også arrangeres med Nortlander, at du selv kører på skiferie.
Om du er til fly, bus, tog eller bil, så sørger vores guider for at byde dig velkommen og de hjælper dig frem til din indkvartering, der er klar til dig.
Nortlanders guideservice hjælper dig på din skiferie
Takket være vores egne søde og dygtige guider på vores destinationer i Alperne, yder vi den bedste service. Ved din ankomst er guiderne klar, de er behjælpelige mens du er afsted og når du skal hjem igen, vinker de farvel til dig.
For os er det et kardinalpunkt at vores gæster har den bedst mulige skiferie i de smukke Alper. Det gør vi ved at sørge for, at der altid er mulighed for at komme i kontakt med vores servicelinje på destinationerne, såfremt uforudsete hændelser måtte opstå.
Men vi er naturligvis også leveringsdygtige i tips og forslag til en god piste eller et lækkert spisested i byen.