Skiferie til Passo Tonale
Skiferie til Passo Tonale
Skisport for hele familien
I bjergpasset mellem Lombardiet og Trentino finder du den skjulte perle Passo Tonale - også kendt som Pontedilegno-Tonale.
Her bor du i 1.883 meters højde og med pisterne næsten helt ved sengekanten. Selve skiområdet befinder sig i grænselandet mellem Alperne og Dolomitterne, hvilket vil sige, at du faktisk står på ski henover to bjergkæder.
Når du tager på skiferie til Passo Tonale, finder du det meste lige rundt om hjørnet, og det er skønt! Specielt hvis du rejser med børn.
Fem hurtige om Passo Tonale
- Familievenligt
- Hyggelig by
- Afslappet skiløb
- Tæt på pisterne
- Snesikkert
Passo Tonale
Bestsellers
Find din næste skiferie-favorit, blandt Nortlanders bestsellers.
Fakta om Passo Tonale
Skiløbet i Passo Tonale
Det er svært at benægte, at vi er rigtig glade for Italien, og Passo Tonale er ingen undtagelse. Passo Tonale er særdeles børnevenligt.
I bjergpasset mellem Lombardiet og Trentino finder du denne uopdagede skiperle, der med sin unikke placering krydrer din skiferie med skønt og varieret skiløb for både børn og voksne.
På ski i Passo Tonale & Pontedilegno-Tonale
Selve skiområdet (Adamello Ski) befinder sig i grænselandet mellem Alperne og Dolomitterne, så du står faktisk på ski henover to bjergkæder.
Hvis du ser på de nøgne tal, så lyder 100 kilometer måske ikke af meget, men i Passo Tonale får du aldrig fornemmelsen af at være i et "mindre" skiområde. Du løber nemlig aldrig tør for udfordringer på pisterne.
Udvid dit liftkort
På liftkortet kan du stå på ski i Passo Tonale og Pontedilegno-Tonale, hvor der er 100 sammenhængende pistekilometer. Det er muligt at opgradere dit liftkort ved at tilvælge ”Combi 1”.
Dette liftkort giver mulighed for i løbet af ferien at bruge 1 dag på at besøge et andet område i Superskirama (Madonna di Campiglio og Pinzolo, Folgarida-Marilleva, Pejo, Andalo-Fai della Paganella, Monte Bondone og Folgaria-Lavarone).
Herved opnås en dags adgang til hele 380 pistekilometer, blot ved at tage en tur med skibussen. Opgraderingen kan vi naturligvis klare for dig under bookingen..
Højtliggende og tæt på pisten
Med en skirejse til Passo Tonale i Italien, bor du i 1.883 meters højde. Byen er nærmest bygget henover bjerget, hvilket betyder, at du altid bor tæt på skiløbet.
Du behøver derfor ikke at bekymre dig om skibusser og lange vandreture i skistøvler, hvor du og dine børn bliver trætte i arme og ben, inden I rammer pisten.
Presena-gletsjeren - turen til ømme lår og brede smil
Er du til lange nedfarter med maksimal tid på pisten og minimal tid i liften? I så fald er en tur op på Presena-gletsjeren i 3.016 meters højde det, der skal til.
Herfra kan du køre hele vejen ned til de charmerende italienske byer Ponte di Legno og Temu i 1.150 meters højde. Dine lår vil måske hade dig, men du vil elske dig selv.
Begyndervenligt skiløb i Passo Tonale
Pisterne i Passo Tonale er hovedsageligt for begyndere og let øvede skiløbere. Bevares, der er også noget for den mere kræsne alpinist, men Passo Tonale handler primært om at tilbyde godt skiløb for alle.
Og fordi, destinationen er lidt under radaren, er der masser af plads på nedfarterne, hvilket skaber tryghed for dem, der i forvejen har nok at koncentrere sig om når det går lidt nedad.
Børnene og deres familier vil også have det fabelagtigt i Passo Tonale. Langt størstedelen af hotellerne og pisterne er centreret omkring den samme store samlingsplads for enden af pisten.
Hele netværket er dejligt kompakt, og det er ganske svært at fare vild. Det smarte er, at man bare skal køre ned for bunden af pisterne og så kan alle nemt mødes til frokost eller en sodavand.
Vejr & pistekort
| Måned / År | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
|---|---|---|---|---|
Måned / ÅrJanuar | 2022170 cm | 2023120 cm | 2024250 cm | 202593 cm |
Måned / ÅrFebruar | 2022170 cm | 2023120 cm | 2024250 cm | 2025150 cm |
Måned / ÅrMarts | 2022170 cm | 2023120 cm | 2024330 cm | 2025 |
Her kan du se de gennemsnitslige snedybder i Passo Tonale i januar, februar og marts.
Perfekt til dig, der planlægger din næste skiferie og gerne vil finde det bedste tidspunkt for optimale sneforhold.
Statistikken er udarbejdet på baggrund af de seneste par år og er hentet på denne side.

Om byen Passo Tonale
Byen er ikke den kønneste, men til gengæld er den hamrende god til at give skiløb til gæsterne.
Passo Tonale bliver nok ikke et valfartssted for arkitektur- og byplanlægningsstuderende i den nærmeste fremtid, for det vil være en overdrivelse at kalde byen for et mesterværk. Det er ikke charmen og autenticiteten, der er fremherskende her.
Til gengæld fungerer den fremragende til det, den er til for, nemlig at bringe folk på ski i bjergene. Der er naturligvis spisesteder og shoppingmuligheder at finde i Passo Tonale.
Italien er et land der er berømt for kulinariske bidrag til verdenskulturen såsom pasta, pizza, gelato og meget mere. Passo Tonale er bestemt ingen undtagelse!
Restauranter i Passo Tonale
I Passo Tonale kan du få alt lige fra klassisk italiensk mad på Il Foccolare til gourmetmad på Hotel Mirandolas a la carte-restaurant. Her i byen finder du også traditionelle retter fra Trentino-regionen.
Er du ikke til pizza, så er klassikerne vi kender hjemmefra også at finde, som for eksempel hamburger med pommes frites på Il Faita. Med andre ord findes der noget for enhver gane i skønne Passo Tonale!
Kom miljøvenligt i elbil & lad op her
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Sport Hotel Vittoria. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Events i Passo Tonale
Der er masser af muligheder for sjov og underholdning til store og små feriegæster i Passo Tonale.
Forestil dig at cykle i massevis af sne.
Det kan du prøve i Passo Tonale hos de italienske brødre, Marco og Luca. Cyklerne, som du kører på, er ikke helt normale cykler. De kaldes Fatbikes, og er bygget med det formål at køre på sne eller sand.
Cyklerne er i øvrigt el-cykler, hvilket gør det lidt nemmere at køre op ad et sneklædt bjerg. Du kan leje cyklerne, og køre rundt på egen hånd, eller du kan tage på tur med en rutineret guide i form af Marco eller Luca.
Snowkite
Hvis du kan lide ski eller snowboard, så vil du elske snowkite! Det minder om kitesurfing, og du får en god gang høje og lange hop på pisten. Det eneste der kræves er, at du kan stå på ski eller snowboard.
Snescooter
I Passo Tonales smukke natur er der også mulighed for at køre en tur med en snescooter. For selv at køre en snescooter skal du have kørekort. Som passage skal man være mindst 3 år gammel. På hver snescooter er der plads til to voksne og et barn.
Skøjtebane
Ved siden af Hotel Savoia er der en skøjtebane med udlejning af skøjter.
Spa og wellness
På hotellerne Dahu og La Toretta er der mod betaling adgang til deres spaområder, også hvis man ikke er gæst på hotellet. Giv dig selv den perfekte afslapning efter en lang dag på ski.
Museum i Passo Tonale
For de historisk interesserede har Passo Tonale en spændende baggrund. Området udgjorde under Første Verdenskrig grænsen mellem Italien og Østrig-Ungarn, og i det barske klima blev der udkæmpet mange blodige kampe.
Rundt om i Passo Tonale findes der spor fra krigen, og ved toppen af Paradiso-liften er der en tunnel i bjerget, som blev brugt af soldaterne under krigen. Tunellen er i dag et lille museum med gratis entré.
Legepladser
I Passo Tonale er der flere legepladser til børn i alle aldre. Der er en lige ved siden af Presanella-liften, hvor du finder Fantaski-området. Ved toppen af Valbiolo liften ligger også en legeplads.
Helikopter, snesko og hundeslæde i Passo Tonale
Der er desuden et hav af andre aktivitetsmuligheder her. Du kan komme med på en helikoptertur med fantastisk udsigt, gå på vandretur med snesko, få en lektion i at køre med hundeslæde eller måske køre off-piste med en professionel bjergguide.
Arrangementer med Nortlanders guider
Nortlanders dygtige guider i Passo Tonale planlægger hver sæson et godt ugeprogram. Indholdet varierer fra sæsonen til sæson, og nogle af arrangementerne sker mod ekstra betaling.
Blandt andet kan du i Passo Tonale i selskab med vores guider opleve dette.
- Pistevisning
- Picnic
- Vinsmagning
Galleri fra Passo Tonale
I Passo Tonale samarbejder vi med skiudlejningen Noleggio by Maestri.
BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring.
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.
Book skilejen online på MIN BOOKING eller ring til os på 70 10 50 95, hvis du har spørgsmål.
| Produkter og priser i DKK for skileje. | 2 dage | 3 dage | 4 dage | 5 dage | 6 dage | 7 dage | 8 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ski og støvler bronze | 349 | 439 | 519 | 579 | 629 | 629 | 669 |
| Ski og støvler silver | 369 | 449 | 549 | 639 | 719 | 719 | 779 |
| Ski og støvler gold | 439 | 559 | 689 | 759 | 869 | 869 | 949 |
| Ski og støvler platin | 479 | 649 | 779 | 939 | 1039 | 1039 | 1139 |
| Ski bronze (2 - 9 år) | 209 | 229 | 259 | 289 | 329 | 329 | 359 |
| Ski bronze | 299 | 369 | 449 | 499 | 549 | 549 | 589 |
| Ski silver | 329 | 389 | 479 | 559 | 639 | 639 | 689 |
| Ski gold | 389 | 499 | 619 | 689 | 789 | 789 | 859 |
| Ski platin | 439 | 589 | 709 | 859 | 959 | 959 | 1039 |
| Snowboard og støvler (2 - 9 år) | 259 | 319 | 349 | 389 | 429 | 429 | 479 |
| Snowboard og støvler | 349 | 449 | 529 | 609 | 679 | 679 | 749 |
| Snowboard (2 - 9 år) | 209 | 259 | 279 | 309 | 349 | 349 | 379 |
| Snowboard | 309 | 389 | 459 | 529 | 599 | 599 | 649 |
| Hjelm | 119 | 139 | 139 | 149 | 159 | 159 | 169 |
| Ski, støvler og hjelm u. 10 år | 259 | 289 | 329 | 359 | 389 | 389 | 439 |
Er Passo Tonale noget for dig?





