Heart Hotel Arlberg ligger på den hyggelige hovedgade i St. Anton, hvor der er plads til alle. Uanset om du rejser med familien, som par, den store vennegruppe eller på firma-tur, så bliver I budt velkommen til en skiferie i det snesikre St. Anton.
Fra Heart Hotel Arlberg har du nem adgang til byens butikker, restauranter og barer, men samtidig ligger det i rolige omgivelser, i den ene ende af hovedgaden.
Heart Hotel Arlberg byder dig velkommen i hyggelige omgivelser, der hurtig vil få dig til at føle dig godt tilpas og hjemme. Det starter allerede når du træder ind i receptionen og bliver mødt af vores skandinaviske personale, der byder dig varmt velkommen med et smil.
Hotellet er indrettet i en klassisk østrigsk stil med træpaneler, gulvtæpper og varme farver, der skaber en hyggelig alpestemning, der ikke er til at tage fejl af.
Nem adgang til skiløbet i St. Anton
Heart Hotel Arlberg ligger perfekt, hvis du vil hurtig ud på pisterne, men foretrækker en smule afstand til lifternes summen. Selvom hotellet ikke er placeret lige ved pisten, er der kun en kort gåtur på 5 minutter i skistøvler til Nasserein-liften. Desuden er der gode forbindelser med skibussen, som standser lige uden for hotellet, så du nemt og bekvemt kan komme frem og tilbage til pisten. Gør dig klar til at opleve St. Antons fantastiske skiområde med nem adgang fra hotellet hver eneste dag.
Wellness
Med en træt og øm krop efter en god dag på pisterne i St. Anton, kan du med ro i sindet læne dig tilbage i hotellets spa, pool, dampbad eller sauna. Perfekt måde at få løsnet spændingerne i kroppen og blive klar til endnu en dag på pisterne!
Du har heldigvis også god tid til at nyde wellness-området på Hotel Arlberg, medmindre du falder i den verdensklasse afterski, St. Anton byder på. Poolen er åben for alle, men wellness skal du minimum være 16 år. Skulle kroppen trænge til at blive løsnet op, er der mulighed for at bestille massage, mod betaling, på hotellet.
Skiferie med halvpension
Alle ophold på Heart Hotel Arlberg er med halvpension. Det betyder, at du hver morgen hopper ud af sengen og direkte ned til en god, solid morgenbuffet med alt hvad morgenmadshjertet begærer. Hvem vil ikke gerne starte skidagen ud med at få tanket godt op på energien til en lang dag på pisterne i St. Anton?
Til aften, når skidagen er omme, sætter du dig atter til rette i hotellets restaurant og nyder en dejlig 3-retters middag, kreeret af vores dygtige kokke. Menuen er bestående af en forret og hovedret, som vil blive serveret ved bordet, til dessert kan du forsyne dig fra vores dessertbuffet, hvor du kan finde et udvalg af forskellige kager, cremer og is.
Restauranten, der er hyggelig indrettet i en autentisk østrigsk stil, indbyder til en dejlig aften i selskab med dem du rejser med. Vores kokke ved om nogen, hvad der skal til for at mætte en skiløbers mave, så du kan godt glæde dig til en dejlig 3-retters aftenmenu.
Til familiens yngste, har vi også en børnemenu, som sørger for, at børnene ikke behøver at spise pommes frites hver aften.
Restauranten er i flere afdelinger, så hvis du rejser i en stor gruppe eller flere familier sammen, kan I blive placeret sammen. I restauranten vil du have siddepladser sammen med dem, du bor sammen med på værelset. Hvis du rejser i selskab med andre, der bor på forskellige værelser, kan vi sagtens arrangere, at I spiser sammen.
Allergier og madpræferencer
På vores Heart Hotel, kan vi garantere dig en god menu, selvom du har allergi overfor gluten, nødder, mælk eller laktose, samt hvis du er vegetar, veganer eller pescetar.
Hvis du er mælkeallergiker, laktoseintolerant, veganer, vegetar eller pescetar, serverer vi vores veganske menu.
For at vi kan imødekomme vegetariske alternativer eller tilpasse vores menu i tilfælde af allergi, skal dette oplyses ved booking af rejsen. Vær opmærksom på, at hvis der ønskes vegetarisk eller specialkost, vil det gælde for alle middage under skiferien på hotellet.
Bar & lounge
Når maverne er mætte, kan du og dine medrejsende nyde en drink i hotellets bar og lounge. Her har vi bartendere, der gerne vil mikse en god drink til dig, brygge dig en god aftenkaffe eller servere dig en iskold øl. Det perfekte sted, at slutte skidagen af på, med dine medrejsende.
Hvis du er glad for vin og har lyst til at smage nogle lokale, østrigske vine, kan det også lade sig gøre her. Henvend dig i baren, og vores barchef vil sørge for at arrangere en lille vinsmagning i et lille, hyggeligt lokale, hvor der vil blive fortalt lidt mere om vinene. Det er en meget hyggelig måde at slutte din skidag af på.
Værelserne
Der er mange muligheder på Heart Hotel Arlberg, for forskellige værelsestyper. Der er noget for den enlige, de nyforelskede, selskabet af gode venner eller hele familien. Der er lige fra enkeltmandsværelser til familieværelser på hotellet, og værelserne er rummelige med gode opbevaringsmuligheder. Bor man med en ekstra opredning, kan pladsen i nogle tilfælde blive en smule begrænset.
Værelserne er indrettet i samme klassiske østrigske stil som resten af hotellet, så med blomstrede mønstre, træinteriør, gulvtæpper og træpaneler. Værelserne er velholdte og giver en dejlig, hyggelig og afslappende stemning til din skiferie. Værelserne har alt det, du har brug for på din skiferie.
Mulighed for parkering
På Heart Hotel Arlberg er der en udendørs parkering lige ved siden af hotellet (mod betaling, 7€ pr dag). Dog er der begrænset antal pladser. Der er også mulighed for at købe offentlig parkering på den anden side af floden.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation lige over for supermarkedet Billa, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Konferencelokaler – Nortlander Business
Hvis du rejser med forretnings-øjemed, er der også mulighed for konferencelokaler på hotellet. En af afdelingerne i restauranten, kan lukkes af med en skillevæg, som gør det muligt at lukke et rum helt af, med egen indgang. Lokalerne kan benyttes i tidsrummet mellem klokken 11.00 og 17.00.
Du har dermed en god mulighed for at arrangere netværksarrangementer med samarbejdspartnere, lukke den aftale, du har arbejdet på i de sidste mange måneder, eller bare styrke samarbejdet mellem dine medarbejdere, mens I står på ski og bor i de dejligste omgivelser i Alperne.
Ankomst og afrejse
På ankomstdagen vil der, i tidsrummet 18.00-20.00, blive serveret en enkel og mættende varm ret, enten fra buffet eller tallerkenserveret. Til de gæster der ankommer senere på dagen, byder vi på en sandwich frem til kl. 22.30.
Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en dejlig morgenbuffet. Prisen er 18€ for voksne og 10€ for børn til og med 12 år. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30-09.30. På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Nortlander ser frem til at byde dig velkommen på Heart Hotel Arlberg i St. Anton.