SNOWS SNOWCAMP 2024 - Største nogensinde

Powdered by Nortlander SNOWS SNOWCAMP - I UGE 46 2024

Vi har en kæmpe nyhed! I år bliver det endnu større og endnu bedre. Vi har nemlig samlet to ture til én stor tur.
SNOWS SNOWCAMP - Powdered by Nortlander. Glæd dig - Det bliver det bedste fra begge ture! SAMMEN ER VI BEDST!

*****
Uge 46

søndag d. 10. til fredag d. 15. november 2024

*****

i Sölden i Østrig

ALT BLIVER STØRRE OG BEDRE!

Vi har sørget for endnu flere testski og boards fra endnu flere leverandører. Som tidligere, er der masser af undervisning fra SkiLab med i pakken. Her udvider vi også med flere workshops med større variation. Stadig med to timer om formiddagen og to timer igen om eftermiddagen - hvis du altså vil! Oplev på din egen krop, hvor meget dit skiløb rykker sig, når du snupper bare én lektion om dagen, og ja, selv de bedste kan blive bedre.

PRISER, TRANSPORT OG INDKVARTERINGER

Igen i år, kan du starte bilen og selv køre direkte til Sölden eller du kan nemt sætte dig i et fly, som fragter dig til Østrig og herfra med transferbussen til Sölden.

❆ Priserne ligger fra 6.537,- pr. person inklusiv overnatning, liftkort og adgang til SNOWS SNOWCAMP.

FIND HOTELLER HER

 

KORT SAGT, FÅR DU ALTSÅ:

❆ 5 dage på ski med liftkort.
❆ 5 nætter på hotel, pension eller i lejlighed.
❆ Alle de testski, du ønsker at prøve
❆ Fri adgang til ski-undervisning.
❆ Adgang til endnu flere lektioner & workshops med Danmarks bedste instruktører.
❆ Endnu flere og større events på bjerget.
❆ Hygge, gode ski-entusiaster og sjov afterski.

Book online her

Danmarks største ski testtur

SNOWS SNOWCAMP er den absolut største testcamp, hvor du kan teste sæsonens nyeste ski og snowboards og udvikle dit skiløb i selskab med en masse andre skiløbere. SNOWS SNOWCAMP foregår på Söldens to store gletsjere, der byder på terræn for alle og god sne.

SNOWS SNOWCAMP er bygget op omkring to ting:

  1. Fri adgang til at teste sæsonens nyeste ski og snowboards. I år med et endnu større udvalg. 
  2. Fri adgang til en masse spændende workshops med nogle af Danmarks dygtigste ski-instruktører fra SkiLab.

Derudover er der naturligvis masser af hygge og godt skiløb.

Det får du på SNOWS SNOWCAMP

  • 5 dage på ski med liftkort til Sölden
  • 5 nætter på hotel, pension eller i lejlighed
  • Fri adgang til 900+ testski- og snowboard fra de største brands
  • Endnu flere events på bjerget
  • Masser af hygge og afterski
  • Fri adgang til 200+ lektioner og workshops med Danmarks bedste instruktører

Priser fra 6.537,- inkl. overnatning, liftkort og fuld adgang til SNOWS SNOWCAMP ugeprogram og alle testski.

For alle, der kan køre en blå piste

SNOWS er for alle skiløbere, der elsker sne og skiløb og kan køre en blå piste. Terrænet på gletsjerne byder på pister fra brede blå boulevarder til stejle world-cup hang. Alle kan stå på ski eller snowboard i området! Mange tror at gletsjerskiløb er ekstremt skiløb, men det er ikke korrekt. Gletsjerskiløb er helt almindeligt skiløb ovenpå en tyk kappe af is, der sørger for kolde pister og perfekte forhold - også i november. Undervisningen er opdelt efter niveau, så alle får noget med hjem.

Perfekte rammer i Sölden

De to gletsjere Rettenbach og Tiefenbach leverer en kold bund og gode pister fra oktober og helt frem til maj. Gletsjerne byder på varieret skiløb fra brede blå pister til den udfordrende sorte world cup-piste, der hvert år lægger sne til world cup’ens sæsonåbning i storslalom. Alle de største skibrands har testcentre på gletsjerne, hvilket giver os adgang til et enormt antal testski.

Camp'en ligger lige ved pisten

Gletsjerne i Sölden er vores udgangspunkt. SNOWS SNOWCAMP holder til i solen ved foden af Tiefenbach blot 40 meter fra gondolen. Skiløbet på de to gletsjere hænger sammen, og der er moderne gondoler fra bund til top på begge gletsjere. 

Er du selv kørt til Sölden, har du to muligheder for at komme op til campen. 

  • EGEN TRANSPORT: Kør selv op i egen bil til campen. Køreturen nede fra byen tager cirka 20 minutter.
  • TILKØB BUS TUR/RETUR TIL CAMPEN: Ud fra et 'først til mølle' princip, kan du ved booking tilvælge transferbus fra byen til campen hver dag. 

Er du med fly, sørger vi for bustransport op og ned hver dag til campen. Turen tager cirka 35 minutter fra byen til campen.

Indkvarteringer for alle

Vi bor på hoteller eller i lejligheder nede i byen, hvor der er masser af gode restauranter, afterski og spændende shopping. Du vælger selv, om du vil bo i en lejlighed, på pension eller på hotel.

Se alle ophold her

 

Camp'en fotograferet med drone

Godt at have med til SNOWS SNOWCAMP

Vores camp og alt skiløb foregår i 2.800 meters højde, så vejret kan skifte mellem høj Alpesol til mere barskt snevejr. Derfor skal du have udstyr og beklædning med til alle forhold. Husk desuden skistøvler, skistave, hjelm, goggles til solskin, goggles til fladt lys, tykke handsker, tynde handsker, ekstra mellemlag der kan tages af og på samt solcreme.

Nogle år er der så meget sne, at området bliver åbnet helt ned til byen. Hvis du ønsker at køre på ski helt ned til byen en eftermiddag, skal du medbringe dine egne ski.

Vil du vide mere? Så følg med her!

SNOWS SNOWCAMP Kæmpe ski- og snowboardtest med alle de store brands

Skitest med alle de nyeste ski og snowboards

Vi har 850+ ski og 80+ snowboards i test - de nyeste ski og boards fra de største producenter. 

Vi har ski med fra alle de store brands; Salomon, Atomic, HEAD, Fischer, Rossignol, Nordica, Blizzard, Elan, Völkl, K2 med flere.

Vi har testski i følgende kategorier:

  • Pisteski til både korte og lange sving
  • Allmountainski
  • Freerideski
  • Twintipski. 

Vi har snowboards i alle typer - fra freestyle til allmountain og pudderboards fra blandt andet Burton og K2.

Hver morgen starter du ud på et par nye ski eller snowboard, og i løbet af dagen kan du skifte så mange gange, du har lyst - vi står klar i camp'en med skruetrækkere og vejledning, så du hurtigt er ude på sneen igen.

Vores testski starter ved 142 cm (dame). Vi hjælper dig med at finde de rigtige ski og vi indstiller bindingerne så de passer til din vægt og kørestil.

OBS: Der er ikke junior- eller børneudstyr med i testen.

Øvrigt testudstyr

På SNOWS SNOWCAMP vil det også i år være muligt at teste for eksempel hjelme, goggles, stave og andet - dog i et begrænset udvalg.

BEDRE SKILØB Bliv bedre på ski - lektioner for alle

Du udvikler dit skiløb når du tager på vores lektioner med vores veluddannede skiinstruktør. Du bliver bedre på ski og du får en stribe værktøjer til at forbedre dit skiløb.

Stort udvalg af workshops og lektioner

På SNOWS SNOWCAMP er der workshops for alle - i år endnu flere og med større variation. Alle sammen med det formål at udfordre skiløbet der hvor du ønsker, på en sjov og god måde, hvor du kan mærke, at du bliver bedre på ski. Hver formiddag og hver eftermiddag kan du komme på forskellige lektioner. 

Lektionerne er en blanding af 'bliv bedre på ski/board' og lektioner, hvor der fokuseres på bestemte skityper. I 2024 vil der være et større udvalg af lektioner og workshops henvendt snowboardere.

Vi har lektioner til alle – lektioner der er tilpasset dit niveau fra letøvet til pro. Vores instruktører tager udgangspunkt i dit skiløb. Måske har du tillært dig nogle unoder som bare skal justeres lidt. Måske har du brug for bedre teknik på isede pister eller i opkørt sne.

Lektion på bjerget

Undervisning for alle slags skiløbere

Om du har stået på ski nogle få uger eller hele livet, så har vi lektioner og instruktører, der kan lære dig mere. Vi arbejder med kontrol, skærende sving, optimal vægtfordeling og glæden ved skiløbet. Du kan deltage i 4-5 lektioner af 2 timer i løbet af ugen, det er med i prisen.

Find dit niveau

Vi har opdelt lektionerne i tre niveauer. Du skal ikke være bange for at vurdere dit eget skiløb for højt. Hvis du havner på et forkert hold, flytter vi dig bare til et andet. Her er en beskrivelse af niveauerne:

Letøvet
Du kører blå og røde pister, men har brug for bedre teknik på vanskeligt underlag som for eksempel opkørt sne, isede og hårde pister. Du har måske 2 til 8 ugers skiferie bag dig – måske mere.

Øvet
Du kører alle pister og behersker de fleste underlag. Du har okay teknik til stejle pister og vanskeligt underlag. Du har nogen erfaring med blød sne og offpiste. Du har mindst 6 til 12 ugers skiferie i bagagen.

Pro
Du kører på hele bjerget og behersker de fleste underlag. Du ønsker måske en bedre teknik til et mere dynamisk skiløb. Du har mange uger på ski bag dig.

Lektionerne

Lektionerne varer i to timer. Hver lektion er tilpasset et niveau og tager udgangspunkt i tema – for eksempel: Bliv bedre på dine yndlingsski / Bliv bedre på slalomski med en svingradius under 15 meter / Bliv bedre på allmountainski. Alle lektionerne starter og slutter i camp’en og vi er klar til at hjælpe dig med at finde de rigtige ski.

Tilmelding til lektionerne

Hver morgen hænger vi formiddagens lektioner op på opslagstavlen. Lektionerne er opdelt efter niveau og du skriver dig bare på listen og møder op på det aftalte mødested. Når du ikke med på lektion om formiddagen kan du skrive dig på til om eftermiddagen.

Lektionsbeskrivelser

Her er nogle af de lektioner du kan vælge på Snows Snowcamp. Alle lektionerne gennemføres på de forskellige niveauinddelinger. Instruktørerne tilpasser øvelser og terræn efter holdets niveau. Alle lektioner tilpasses den aktuelle snesituation. Der vil komme ændringer og tilføjelser i det endelige program.

Det perfekte carvingsving

Vi arbejder med kantning og skærende sving. Oplev hvordan centrifugalkraften får det til at kildre i maven, når du opnår det rigtige ”bid” og carver rundt i svinget.

Bliv bedre på stejlt og hårdt underlag

Vi arbejder med at stå fast når det bliver stejlt og hårdt. Du får en række værktøjer så det er dig, der bestemmer farten og størrelsen på svingene.

Lær at køre i opkørt og tung sne

Lær hvordan du bedst kører i den opkørte sne, der ofte opstår sidst på dagen eller når der falder ny sne. Vi arbejder med balance og trykpunkt.

Bliv bedre på din yndlingsski

Det dynamiske skiløb bygges ind i både korte og lange sving. Lær hvordan du får skien til at hjælpe dig fra det ene til det andet sving og mærker et flow.
Vælg din yndlingsski. Varighed: 2 timer

Freeride for alle

Med de brede ski kan alle stå i dyb sne. Lær de små tricks, der holder dig flydende i overfladen og givere dig flow. Pas på afhængighed!

Racecarvere med stor drejeradius

Der skal fart på – men med kontrol. Lær hvordan racecarverne kan kontrolleres i høj fart og store skærende sving.

Allmountainski – et universalværktøj

Skienes schweizerkniv, der altid giver en god dag på bjerget. Vi tester dem på pisten og i den opkørte sne lige ved siden af pisten.

10 tricks, der gør skiløbet sjovere

Nogle gange er det små ting, der skal til for at blive en bedre skiløber. En lille ændring i vægtfordelingen, et støvlespænde der strammes eller noget helt tredje.

Videoanalyse – bliv bedre på ski

Se dig selv køre på ski, og få konkret feedback fra din instruktør mens i ser video sammen. Efter lektionen ved du præcis hvad du skal ud og øve på!

Randonnée – med skind og løse hæle

Gå op og gør dig fortjent til turen ned. Lær hvordan randonnéeudstyret virker og lær mere om sikkerhed i offpisten. En ny verden åbner sig. I samarbejde med K2.

Teknisk lækkert snowboarding

Det skærende sving i perfekt balance. Vægtfordelingen betydning for dit flow.

Snowboarding jib og style

Få det meste ud af de små buler. Få mere energi ind i dit pop og lv de tilbagelænede tricks.

Fem dage på ski med tid til det hele

Ugeprogram for 2024. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Søndag

13.25 Afgang fra Kastrup Lufthavn med fly
15.05 Ankomst til München Lufthavn
20.00 Ankomst til SNOWS og tjek ind på hotellerne

Mandag

09.00 – 09.15 Morgenbriefing
09.15 – 09.30 Ekstra briefing for de gæster, der ikke har været med før
10.10 – 11.00 Pistevisning med Nortlander
09.45 – 11.45 Formiddagslektioner første rul
10.15 – 12.15 Formiddagslektioner andet rul
12.45 – 14.45 Eftermiddagslektioner første rul
13.15 – 15.15 Eftermiddagslektioner andet rul
16.00              Camp’en lukker
17.00              Afterski på Marco’s

Tirsdag

09.00 – 09.10 Morgenbriefing
09.45 – 11.45 Formiddagslektioner første rul
10.15 – 12.15 Formiddagslektioner andet rul
12.45 – 14.45 Eftermiddagslektioner første rul
13.15 – 15.15 Eftermiddagslektioner andet rul
16.00              Camp’en lukker

Onsdag

09.00 – 09.10 Morgenbriefing
09.45 – 11.45 Formiddagslektioner første rul
10.15 – 12.15 Formiddagslektioner andet rul
12.45 – 14.45 Eftermiddagslektioner første rul
13.15 – 15.15 Eftermiddagslektioner andet rul
16.00              Camp’en lukker
17.00              Afterski på Marco’s

Torsdag

09.00 – 09.10 Morgenbriefing
09.45 – 11.45 Formiddagslektioner første rul
10.15 – 12.15 Formiddagslektioner andet rul
16.00              Camp’en lukker

Fredag

09.00 – 09.10 Morgenbriefing
09.45 – 11.45 Formiddagslektioner første rul
10.15 – 12.15 Formiddagslektioner andet rul
15.00              Tak for i år – camp’en pakkes ned
21.05              Afgang fra München Lufthavn med fly
22.45              Ankomst til Københavns Lufthavn

SNOWS SNOWCAMP er et godt samarbejde

SNOWS SNOWCAMP arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks største skibutikker, Danmarks vigtigste ski- og snowboardbrands, SkiLab og Nortlander.

Søren Christensen fra SNOWS

Søren Christensen, arrangør

Palle Kjær fra Snowcamp

Palle Kjær, arrangør

Butikkerne bag SNOWS SNOWCAMP

  • Sport24, Skive
  • Surf & Ski, Aalborg
  • One Open Sky, Herning
  • Surfline, Egå
  • Skibutikken, Silkeborg
  • Surf & Ski, Horsens
  • Funsport, Vejle
  • Surf & Ski, Odense
  • Gumpel & Co., Rungsted
  • Steep & Deep, Holte og Copenhill
  • Sportscentret Rødovre
  • One Open Sky, København
  • Ski & Fritid, Valby
  • Surf & Ski, Greve
  • Surfline, København

Hvad siger vores gæster?

”Simpelthen en oplevelse man som skielsker må give sig selv”

”Det bedste totaloplevelse, hvis man tager afsted for virkelig at stå på ski og lære at blive bedre!”

”En outstanding oplevelse, selv for “hyggeskiløbere”. Har lært så meget på den uge.”

”En fantastisk måde at starte sæsonen på! Undervisning, skitest og humøret er altid helt i top på Snows!”

”Snows er og bliver det sjoveste, hyggeligste og bedste måde at skyde sæsonen i gang på.”
  
”Jeg synes ikke der kan gøres noget bedre.”
 
”Det bedste sted at opgradere eget skiløb, efter en tid hvor vi i mange år har tilgodeset vores egne børns skiløb.”