Skiferie til Wagrain
Skiferie til Wagrain
Børnefamiliens paradis
Her venter masser af skioplevelser for både børn, unge og voksne. Den charmerende skiby byder på underholdning både på og udenfor pisterne, uanset alder eller niveau.
Med sin afslappede atmosfære, store sammenhængende område og 210 kilometer pister, er det bestemt ikke uden grund, at Wagrain rangerer højt på listen over danskernes yndlingsdestinationer.
Vi tilbyder selvfølgelig dansk børneskiskole i Wagrain, så alle har mulighed for at blive verdensmester på enten ski eller snowboard.
Fem hurtige om Wagrain
- Børnevenligt med dansk børneskiskole
- Stort skiområde
- En dansk favorit
- Charmerende
- Afslappet atmosfære
Wagrain
Bestsellers
Find din næste skiferie-favorit, blandt Nortlanders bestsellers.
Fakta om Wagrain
Skiløbet i Wagrain
Følelsen af at tage på ski med små børn, velvidende om at rejsemålet opfylder de behov, man som familie automatisk har, giver tryghed. Wagrain i Østrig kan byde på denne følelse.
Området er begyndervenligt, men kan også give den letøvede skiløber udfordringer nok til at nyde områdets 210 kilometer pister.
Mulighederne er bestemt mange for at forbedre skiløbet, for i Wagrain tilbydes der nemlig dansk børneskiskole, hvilket fungerer ideelt både som børneparkering og pædagogisk træning for de små.
Danskernes favorit
Danskere er igennem tiderne, blevet tiltrukket af Wagrains ikke-krævende skiområde og et byliv, der er helt nede på jorden.
Faktisk er Wagrain det skiområde i Østrig, danskerne oftest besøger. Og det er ikke kun på grund af skiskolen.
Wagrain er meget alsidig
Wagrains alsidighed spiller også ind. Trænger du eksempelvis til naturoplevelser uden, at holde liftpauser, kan du glide et par dage rundt på langrendsski i det meget store langrendsterræn.
Wagrain ligger midt mellem nabobyerne Flachau og Alpendorf, der er placeret midt i det vidunderlige Snow Space Salzburg, som igen er en del af kæmpenetværket Ski Amadé i Salzburgerregionen i Østrig.
Liftkortet giver adgang til hele Ski Amadé med i alt 760 pistekilometer. Det betyder, at de eventyrlystne skiløbere kan tage på en ekspedition til Bad Gastein og Schladming for at opleve en dag på ski der.
Smørhullet mellem to bjerge
Skiområdet i Wagrain udgøres af de to bjergtoppe Griessenkarreck og Grafenberg. For at forbinde de to bjerges nedfarter, og gøre transporten så nem som muligt, er der en stor og ny gondollift, der fragter skiløbere i pendulfart mellem de to bjerge. Gondolliften hedder G-Link, og med en kapacitet på 130 personer, er Wagrains egen betegnelse aerial tramway (luftbåren sporvogn) mere dækkende end blot en gondollift. Det er østrigsk effektivitet så det batter!
Wagrains to bjerge
Griessenkarreck er mest besøgt og berømmet for de lange røde pister, der leder ned til både Wagrain og Flachau.
Det andet bjerg, Grafenberg, breder sig over et større område, der går fra Wagrain til Alpendorf og St Johann. På denne side er der en god gang blandede bolsjer med overvejende blå og røde nedfarter. Der er dog også en smule sorte pister til de mere øvede skiløbere.
Panoramisk sammenkobling
Nu kan du stå på ski til de lækre nabo-områder Zauchensee og Kleinarl/Flachauwinkl uden at skulle tage en bus! Byens nyeste storinvestering hedder Panorama Link, og det er en 10-personers kabinelift, der fragter skiløbere på tværs af terrænet i stedet for op nede fra byen. Dermed er Wagrain med et genialt slag blevet det sjette af Østrigs destinationer med 210 sammenhængende pistekilometer.
Heldagstur på ski til den skjulte perle Zauchensee
Et godt forslag til en dagstur er netop at tage til Zauchensee via Kleinarl. Skiløbet i Zauchensee er helt fantastisk. Det er ikke så stort, og nedfarterne er ikke så dramatiske, men til gengæld kvaliteten er i absolut verdensklasse. Her er stort set ingen overrendte pister og præpareringen er i topklasse. Du har følelsen af at have opdaget en lille småhemmelig perle, som du har næsten for dig selv. Her er fremragende skiløb for alle niveauer, og de superøvede holder altså også af god kvalitet uanset farve på pisten. Absolut en anbefalelsesværdig dagstur!
Funparks og offpiste i Wagrain
Er du glad for at hoppe rundt i fun parks på pisterne, og savner du lidt udfordring, er det Absolut Park, du skal søge mod. Fun parken ligger ved toppen af Flachauwinkl, og her får du kam til dit skihjelmhår. Har du lyst til at få et par gode tips og tricks til, hvordan du bliver bedre til at boltre dig i en fun park, er der i Wagrain en skiskole, Absolut School, med speciale i undervisning i parkkørsel.
Offpiste-fans har en fest i Kleinarl, hvor der er lækker og blød pulver til pudderhundene.
Vejr & pistekort
Dansk skiskole i Wagrain
Til dig der skal afsted med børnene på årets skiferie, eller bare trænger til at få genopfrisket dine evner på ski, tilbyder vi selvfølgelig dansk børneskiskole i Wagrain.
Du kan se priser og læse mere om vores danske børneskiskole i Wagrain:
| Måned / År | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
|---|---|---|---|---|
Måned / ÅrJanuar | 2022124 cm | 202378 cm | 2024140 cm | 2025108 cm |
Måned / ÅrFebruar | 2022213 cm | 2023100 cm | 2024130 cm | 2025130 cm |
Måned / ÅrMarts | 2022210 cm | 2023138 cm | 2024120 cm | 2025 |
Her kan du se de gennemsnitslige snedybder i Wagrain i januar, februar og marts.
Perfekt til dig, der planlægger din næste skiferie og gerne vil finde det bedste tidspunkt for optimale sneforhold.
Statistikken er udarbejdet på baggrund af de seneste par år og er hentet på denne side.

Om byen Wagrain
Wagrain er en glad by. Den kuperede by blomstrer op ved firetiden, hvor skiløberne glider ned fra området.
Nogle stopper lidt oppe i terrænet ved en af de små hyggelige træhytter, og tager den obligatoriske Glühwein, og så er der dem, der går mere til den på de større steder.
Senere på aftenen gøres bordene klar til det traditionsrige østrigske køkken på byens overvældende udbud af restauranter, mens andre nyder middagen hjemme i en af de mange gode indkvarteringsmuligheder, vi kan tilbyde i Wagrain.
Kurcenter i Wagrain
Har du lyst til at blive forkælet, byder byen på et lækkert kurcenter, med alle tænkelige badefaciliteter.
Uanset hvad du gør, stiller Wagrain op med et smil.
Spis godt i Wagrain
Den østrigske alpestemning er i top i Wagrain, hvor de er gode til at værne om traditionerne, særligt i forhold til mad, drikke og ikke mindst musik. Rundt om i byen er der hyggelige restauranter, der i overvejende grad har fokus på det østrigske køkken. Her kommer et par anbefalinger til spisesteder i Wagrain.
Restauranter i Wagrain
Kühberg Alm er en bar, der også gør sig som restaurant, hvor både maden og priserne er særdeles fornuftige. Stedet er et godt frokoststed og deres pizzaer og spare ribs er i høj kurs.
Riverside er et schnitzel- og steakhouse, og alene den betegnelse er fabelagtig! Her serverer det søde personale alskens afarter af schnitzler og kødretter til store og små skiløbere.
Almmonte byder på høj kvalitet hele vejen rundt. Det tyrolerklædte personale sørger for den helt rette stemning til den velsmagende mad, der blandt andet består af schnitzler, steaks og herlige supper. Almonte ligger lige ved liften Flying Mozart.
California serverer byens bedste bøffer! Priserne er lidt højere end andre steder, men til gengæld er kvaliteten også derefter!
Amici er ubestridt byens bedste italiener! Deres pizzaer er himmelske.
Bosek i byens centrum er en hyggelig café, der byder på diverse lette retter som salat, suppe, pasta, burger, wraps og vegetariske retter.
Kom miljøvenligt i elbil & lad op her
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Hotel Alpina Wargrain eller The people'z Bar, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Events i Wagrain
Slap af i byens badeland
Når du bor i Wagrain, har du automatisk tre timers gratis adgang til badelandet Wasserwelt.
Her er der opvarmede bassiner samt flere rutsjebaner. Der findes også en sauna, som kan benyttes mod betaling.
Arrangementer med Nortlanders guider
Nortlanders dygtige guider i Wagrain arrangerer hver sæson et godt ugeprogram for vores gæster. Hvad programmet består af, varierer fra sæsonen til sæson, og visse af arrangementerne sker mod ekstra betaling.
Blandt andet kan du i Wagrain i selskab med vores guider opleve dette på din skiferie.
- Pistevisning
- Picnic
- Ribs-night
Galleri fra Wagrain
I Wagrain samarbejder vi Ski-Stadl Wagrain.
BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring.
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.
Book skilejen online på MIN BOOKING eller ring til os på 70 10 50 95, hvis du har spørgsmål.
| Produkter og priser i DKK for skileje. | 2 dage | 3 dage | 4 dage | 5 dage | 6 dage | 7 dage | 8 dage |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ski bronze u. 7 år | 139 | 189 | 239 | 279 | 319 | 319 | 349 |
| Ski bronze (7 - 14 år) | 179 | 259 | 329 | 389 | 439 | 439 | 499 |
| Ski bronze | 339 | 489 | 579 | 659 | 849 | 929 | |
| Ski sølv | 479 | 689 | 839 | 969 | 1079 | 1079 | 1179 |
| Ski guld | 559 | 819 | 1009 | 1199 | 1349 | 1349 | 1469 |
| Ski platin | 649 | 899 | 1069 | 1239 | 1419 | 1419 | 1579 |
| Ski og støvler bronze u. 7 år | 219 | 299 | 379 | 449 | 499 | 499 | 559 |
| Ski og støvler bronze (7 - 14 år) | 259 | 389 | 499 | 609 | 689 | 689 | 779 |
| Ski og støvler bronze | 489 | 669 | 839 | 979 | 1109 | 1109 | 1219 |
| Ski og støvler sølv | 579 | 799 | 989 | 1149 | 1269 | 1269 | 1399 |
| Ski og støvler guld | 679 | 989 | 1239 | 1449 | 1589 | 1589 | 1729 |
| Ski og støvler platin | 719 | 1039 | 1289 | 1489 | 1699 | 1699 | 1889 |
| Snowboard og støvler u. 15 år | 439 | 619 | 749 | 859 | 949 | 949 | 1039 |
| Snowboard og støvler | 579 | 799 | 989 | 1149 | 1269 | 1269 | 1399 |
| Hjelm | 89 | 129 | 149 | 159 | 179 | 179 | 189 |
| Skistøvler u. 15 år | 99 | 129 | 159 | 189 | 209 | 209 | 229 |
| Skistøvler | 179 | 249 | 299 | 349 | 409 | 409 | 449 |
| Snowboard u. 15 år | 319 | 449 | 559 | 659 | 749 | 749 | 819 |
| Snowboard | 479 | 689 | 839 | 969 | 1079 | 1079 | 1179 |
Er Wagrain noget for dig?
Så vil du også synes om ..
Hvis du ønsker Bluebird Days med nyfalden sne og solskin fra en klar himmel, så er Alpe d'Huez stedet at være. Byen med 300 årlige solskinsdage topper solstatistikkerne over skidestinationer i Alperne.




