Italien, Cervinia

Hotel Chateau des Dames

Halvpension

Fakta

Om Hotel Chateau des Dames

Vil du gerne bo midt i smørhullet af Cervinia, med skiløbet i baghaven og midt i centrum? - velkommen til Hotel Chateau des Dames.

Hotel Chateau des Dames er et hyggeligt 2-stjernet halvpensionshotel, med en fantastisk placering i Cervinia. Her bor du midt i Cervinia, så du har aldrig langt til både butikker, restauranter eller barer. Hvis du er til afterski, finder du både Umbrella-afterski og Linos bar, næsten lige ved siden af. Desuden har du liften næsten lige i baghaven, som gør det nemt for dig at starte din skidag uden at få alt for meget sved på panden, ved at trave Cervinia tyndt med skiene på nakken.

Med denne fantastiske placering, følger også en smuk udsigt med, og hvad bedre end, at have en smuk udsigt til Matterhorn, som er det velkendte Toblerone-bjerg.

Hotellet er ikke ret stort, der er nemlig kun 15 værelser, men det er til gengæld super hyggeligt og intimt, med en simpel indretning. Check in foregår på nabohotellet, der hedder Hotel Breuil. Det er desuden også på Hotel Breuil, at du skal indtage morgenmaden og aftensmaden. Som bonus har du adgang til mange af Hotel Breuils faciliteter.

Skiferie med spa og wellness

Når du bor på Hotel Chateau des Dames, har du muligheden for at benytte dig af Hotel Breuils spa og wellnessafdeling. Så ønsker du afslapning og restitution af musklerne efter en dag på ski, kan det anbefales at gå over vejen og besøge Hotel Breuils wellness. Du kan både varme dig i saunaen, dampbadet eller boble løs til du får rosinhud på fingrene i boblebadet. Trænger du til en lille lur, kan du slænge dig i solstolene der er i wellnessområdet. Skulle musklerne trænge til at blive løsnet mere op, er det også muligt at booke en omgang massage, mod ekstra tillæg. Der er altså rig mulighed for at kunne lade kroppen op, til endnu flere skidage.

Er du derimod typen der trænger til at få mere sved på panden, er der også mulighed for at benytte fitnessrummet på Hotel Breuil. Der er lidt træningsudstyr og et par cardiomaskiner, der nok skal sørge for at din puls kan komme lidt højere op.

Sådan spiser du på hotellet

Alle ophold på Hotel Chateau des Dames er inklusive halvpension. Alle måltiderne skal dog indtages i Hotel Breuils hyggelige restaurant, der ligger lige på overfor Hotel Chateau des Dames. Alle ved jo, at uden mad og drikke, dur helten ikke. Du kan derfor glæde dig til at få fyldt energidepoterne op med en lækker morgenmadsbuffet, inden du bevæger dig ud for at køre pisterne tynde.

Når du er træt og sulten efter en dejlig dag på pisterne, kan du igen gå over vejen til den hyggelige restaurant, og indtage en dejlig aftensmad.

Er du nysgerrig på det italienske køkken? Så har du også mulighed for at gå ud og spise dig igennem Cervinias lækre udvalg af dejlige lokale restauranter. Det bedste af det hele er, at de kun ligger lige rundt om hjørnet. Når du nu er i Italien, skal du heller ikke lade dig snyde af at smage på alle de lækre lokale italienske vine.

Hvis du ikke er klar til at gå til køjs efter aftensmaden, om den så er blevet indtaget ude eller på Hotel Breuil, kan du slutte dagen af, med at tage et godt glas vin eller en øl i Hotel Breuils bar- og loungeområde. Du finder også en TV-lounge, hvis du lige skal slappe af til lidt TV inden sengetid.

Værelserne

Der er ikke ret mange værelser på Hotel Chateau des Dames, og værelserne er simpel indrettet i en charmerende italiensk stil, der nok skal få dig til at føle dig hjemme. Alle værelserne har det mest nødvendige, du har brug for på din skiferie.

Værd at vide

Du finder skiopbevaringen på Hotel Breuil, så om morgenen når du skal ud på ski efter morgenmaden, går du bare ned i skikælderen på Hotel Breuil. Men liften er også nærmest i baghaven på Hotel Breuil, så det er nemt for dig at komme på ski hver dag.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved den offentlige parkering ved Metzelet Bar Ristaurante, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til årest skiferie til Hotel Chateau des Dames!

Afstande

Afstand til piste: 250 m

Afstand til lift: 250 m

Afstand til centrum: 0 m

Afstand til shopping: 50 m

Afstand til skibus: 20 m

Afstand til skileje: 200 m

Værelset

TV Ja

Føntørrer Ja

Wi-fi i værelset Ja

Bruser Ja

Toilet Ja

Kæledyr Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Halvpension Ja

Faciliteter

Babyseng: 25€/day

Garage: 10€/day

Reception: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

Solterrasse: Ja

WiFi: Ja

Dobbeltværelse Standard

Værelse med twin beds. Endvidere med dusch/wc.
Sengelinned - Hårtørrer - Bad og toilet - Telefon - Håndklæder - TV - Wi-Fi (grati)
Dobbeltværelse Standard med Balkon Dobbeltværelse med dobbeltseng/twin beds. Endvidere med dusch/wc, TV og balkon.
Balkon - Sengelinned - Hårtørrer - Bad og toilet - Telefon - Håndklæder - TV - Wi-Fi (gratis)

Familieværelse Standard

2 forbundne dobbeltværelse med dobbeltseng/twin beds. De to værelser deler et badeværelse. Sengelinned - Hårtørrer - Bad og toilet - Telefon - Håndklæder - TV - Wi-Fi (gratis

AccommodationTypes