Skiferie for par
Overvej hvor romantisk det kunne være at stå ned ad pisterne, mens solen står højt på en blå himmel, og I har udsigt til snedækkede bjerge, så lang øjet rækker.
Det er lige præcis det, I kan opleve på en skitur. Bare dig og din partner. I ét med naturen.
Men romantikken stopper ikke der. De bedste skiområder ligger nemlig oftest ved idylliske og charmerende byer i Alperne. Stemningen er hyggelig, autentisk og romantisk. En smuk alpeby er det perfekte sted til en kæresteskitur.
Romantik i højsædet
Nedenfor har vi samlet et udpluk af vores bedste destinationer til en skiferie for to. Her kan I kombinere gode skidage med hyggelige alpebyer, lange frokoster, wellness og aftener med god mad og vin.
Drømmer I om charmerende byliv og italiensk stemning, er blandt andet Canazei, Cervinia, Champoluc, Livigno, Madonna di Campiglio og Sauze d'Oulx oplagte valg. Vil I hellere have klassisk østrigsk alpefølelse, kan I se nærmere på Ischgl, Obergurgl, Obertauern, St. Anton og Sölden. Og hvis I vil kombinere højtbeliggende skiløb med masser af liv både på og uden for pisten, er Val Thorens også et stærkt bud.
Fælles for destinationerne er, at I kan få både godt skiløb og tid til at nyde ferien sammen.
Skiområder for par
Dolomiti Superski er en del af et af Italiens og Europas største skinetværk med 1.220 km pister. Canazei er en del af Dolomiti Superski, som er kendt for pister af høj standard med alt fra børnebakker til VM-pister.













