Hotel Lac Salin ligger strategisk på Carosello-siden af Livigno. Lige udenfor hotellet finder du skibussen, som gratis tager dig direkte til nogle af hovedliftene eller Livignos charmerende gågade, hvor du kan shoppe i byens mange toldfri butikker. Denne placering gør det nemt at kombinere skiløb med byens mange aktiviteter og shoppingmuligheder.
Kulinariske oplevelser på højeste niveau
Hotel Lac Salins restaurant er anbefalet i Michelin-guiden og byder på en kulinarisk rejse gennem både lokale og internationale retter. Nyd en overdådig morgenmadsbuffet med hjemmebagt brød, lokale oste og pålæg, frisk frugt, yoghurt og et udvalg af kager og tærter fra vores egen bager. Til aften kan du vælge mellem en 3- eller 5-retters menu, som er nøje sammensat for at give dig den bedste smagsoplevelse. Hotellets brede udvalg af vine fra både Italien og resten af verden sikrer, at der altid er en perfekt vin til din middag. Derudover byder hotellets pianobar på livemusik fem gange om ugen, hvilket skaber en hyggelig og afslappende atmosfære.
Gastronomiske oplevelser
Som noget helt særligt kan du også besøge Livignos første vegetariske og veganske restaurant, STUA DA LEGN, på hotellet. Her er hver bid en hyldest til naturen og de lokale råvarer. Med fokus på sæsonbetonede ingredienser og bæredygtighed byder restauranten på innovative retter, der genopfinder traditionelle opskrifter med en moderne twist. Oplev en kulinarisk rejse, der kombinerer harmoni mellem mennesker og natur i en hyggelig og autentisk atmosfære.
Du kan også få en panoramisk fondueoplevelse. For at skabe en varieret oplevelse, har hotellet åbnet en ny restaurant, “Lac Salin Panoramic Fondue Restaurant”. Denne nye restaurant byder på en dedikeret menu med forskellige fondue muligheder og traditionelle retter, som du kan nyde med en fantastisk udsigt over de sneklædte bjerge.
Til frokost kan du også altid slå vejen forbi hotellet. De har forbedret menuen på deres udendørs terrasse. Her kan du nyde de mange varianter af hjemmelavet Pinza alla Romana, mens du nyder udsigten.
Bemærk: "Stua de Legn" og "Lac Salin Panoramic Fondue" og frokostrestauranten opererer udenfor halvpensionspakken, men tilbyder attraktive rabatter for halvpensionsgæster. Disse restauranter præsenterer unikke spisemuligheder på stedet.
Spa og wellness i verdensklasse
Efter en dag på pisten kan du forkæle dig selv i hotellets omfattende spa- og wellnessområde. Her finder du en opvarmet indendørs pool, spabad, dampbad, fitnesscenter og meget mere. Nyd en afslappende massage eller en af de mange behandlinger, der tilbydes i spaen. Hotellets wellness-faciliteter inkluderer også en finsk sauna, tyrkisk bad og en hø-lavendel bio-sauna. Bemærk, at børn under 14 år ikke må anvende saunaerne, hvilket sikrer en rolig og afslappende oplevelse for voksne gæster. Massagebehandlinger er mod tillæg.
Enestående indkvartering
Lac Salin er kendt som et af Livignos absolut bedste hoteller. Hotellet er stilfuldt indrettet med moderne bekvemmeligheder og klassisk alpecharme. Værelserne er rummelige og elegant indrettet med træmøbler, blødt sengetøj, fladskærms-tv, minibar, sikkerhedsboks og balkon med imponerende udsigt over byen eller de sneklædte bjerge. Badekåber og badetøfler er til rådighed til brug i hotellets spa-område, hvilket gør dit ophold ekstra komfortabelt.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Bikelivigno, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.