Når du bor på Hotel Olimpic bor du kun 50 meter fra centrum af Sestriere, hvor du finder et stort udvalg af restauranter, afterski, shopping og byliv – og hvis du er til fest og farver, kan du ovenikøbet besøge en af Alpernes største natklubber, Tabata.
Du bor dog i rolige omgivelser på Hotel Olimpic, tilbagetrukket fra bylivet, så du skal ikke bekymre dig om din nattesøvn her.
Hotel Olimpic ligger lige over for sportscenteret, så hvis du trænger til en svømmetur eller anden form for aktivitet efter skidagen er omme, er der rig mulighed for det her.
Spis godt på Hotel Olimpic
Alle ophold på Hotel Olimpic er med halvpension. Så når du kommer træt og sulten hjem fra dagens skiløb, behøver du ikke bekymre dig om at skulle lave aftensmad. Det har kokken på Hotellet nemlig sørget for. Du kan tage plads i den hyggelige restaurant, og få serveret en dejlig tre-retters menu, samt en salatbuffet. Maden er dejlige, smagfulde og traditionelle italienske retter, der både gør dig mæt og sørger for at fylde dine brugte energidepoter op efter dagens skiløb. Du skal heller ikke gå tørstig fra bordet, du har nemlig mulighed for at tilkøbe lækre lokale- og internationale vine til din middag.
Når du vågner om morgenen, til den fantastiske udsigt til det smukke bjerglandskab. Kan du trisse ned i hotellets restaurant og starte din dag med en overdådig stor morgenmadsbuffet med alt hvad hjertet begærer. Der er garanti for, at du har mulighed for at fylde kroppen op med energi til alle pistekilometerne i Sestriere.
Sådan bor du
På Hotel Olimpic bor du med en smuk udsigt til det store og åbne bjerglandskab i Sestriere. En udsigt du vil elske at vågne til – i hvert fald efter vores mening. Værelserne er simpelt indrettet, i en charmerende italiensk stil. Du finder det du har brug for på værelserne, for at få en god skiferie.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation lige over for Hotel Cristallo. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet – enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat- alder varierer fra land/destination og hotel. Læs mere
her.
Vi ses i Sestriere til årets skiferie!