Nortlander Business - Skirejser for firmaer & grupper

Skræddersyet tur Konference, kick-off eller teambuilding i Alperne

Overvejer du en tur til Alperne med virksomheden? Sådan en tur er ideel til at styrke relationerne internt i forretningen såvel som med kunder eller eksterne partnere.

Med Nortlander Business får du en komplet løsning, hvor vi skræddersyr en tur med fly, transfer, indkvartering, transport, liftkort, konferencelokaler, aktiviteter og middage. Mulighederne er uendelige for en firmarejse til Alperne. 

Vil du på en skitur med vennegruppen i stedet? Så kan du se mere om vores skiture med vennegruppen her.

Skræddersyet forretnings-skirejse

På den klassiske forretningsrejse kan du og dine kolleger nyde hinandens selskab i enestående omgivelser. Grundtanken er, at kombinationen af business og pleasure styrker relationerne mellem hinanden.

Når I forlader transferbussen på destinationen, er I dem, der bestemmer. I kan holde workshops, konferencer eller bare nyde det gode selskab.

De ophold og ture vi organiserer, specialdesignes efter dine behov og dine ønsker, det er bestemt ikke svært at blande arbejde og fritid på en skitur i Alperne.

Kickoff i Alperne

Det hele går op i en højere enhed i Alperne. Også på skiene. Bring de kollegiale relationer til næste niveau i Alperne og nyd det smukke landskab, dejlig skisport og frisk luft. Uanset om I vil bo på et hotel, i en større lejlighed eller en hytte til større grupper, kan vi hjælpe jer.

Det er ofte i køkkenet, det sker. Ønsker I selv at stå for maden i fællesskabets ånd, passer en stor lejlighed bedre end hoteller, eller hvorfor ikke bestille en hel hytte til gruppen?

At bo i et chalet betyder, at I har det hele for jer selv. Enten laver i maden i huset, eller også sørger vi for at morgenmad og aftensmad bliver leveret, så I kan fokusere på at nyde hinandens selskab og det fantastiske skiløb.

Vi kan naturligvis også hjælpe med at reservere bord på destinationens afterski-steder, hvis I har ønsker om det (denne service skal bestilles ved booking).

Vil I bo på hotel, har vi flere forskellige muligheder at vælge imellem. Her er der plads til den helt store flok, og I finder alt, hvad I har brug for under firmaturen.

Kunderejser til Alperne

En rejse med en potentiel eller eksisterende kunde er en god måde at udbygge relationen på. Her har I rig lejlighed til at sætte jer i fred og ro og tale om fremtidens planer. Det er ikke ofte, at den chance opstår i en hektisk hverdag.

Når I så samtidig får tid til at have det sjovt sammen, er det indlysende, at det rykker jer tættere på hinanden. Vi vover påstanden at jeres relationer med 100% sikkerhed er blevet styrket efter en kundetur til Alperne.

Fordele ved at booke hos Nortlander Business

  • Grupperejser fra 15 personer – 1.000 personer 
  • Vi styrer, vejleder og fixer - fra start til slut 
  • Du får eget website med individuel betaling, værelsesfordeling & skileje = nemmere biver det ikke
  • Skræddersyede skirejser, så de passer til jeres ønsker 
  • Vores egne Heart Hotels giver maximal fleksibilitet 
  • Optimerede flytider, så I får den maximale tid ud af skituren
  • Skibranchens mest erfarne arrangører af firmature & gruppeture 
  • Skræddersyet betalingsplan, med depositum på 10.500,- og risikofri afbestilling til den 1. september 2024 
  • Prisgaranti – vi matcher prisen hvis produktet er sammenligneligt 

Business & pleasure

Der er mulighed for at kombinere forretning og fornøjelser. Læs mere om skatteregler for firmarejser og rejsefradrag her.

Lad os gøre det hårde arbejde for dig

Skriv til os på nortlander@nortlander.dk, ring til os på 70 10 50 95 eller udfyld formularen her. Så sætter vi igang med at skræddersy rejsen for dig og dit firma.

Vi garanterer, at du får

  • Hurtig og professionel service
  • Svar inden for tre hverdage
  • Et konkret tilbud på din virksomheds næste skirejse
  • Konkurrencedygtige priser

Da behovene kan være forskellige afhængigt af hvilken slags forretningsrejse du planlægger, er det yderst vigtigt, at vi lytter til dine ønsker og behov, inden vi udfærdiger et forslag til destination og pakkens indhold.

Med venlige hilsner
Kristian Wolsing
Travel Advisor, Nortlander

Favorithoteller på firmarejsen

Bo på hotel på firmaturen De bedste hoteller til jeres firmatur

Vi har samlet vores bedste hoteller til jeres firmarejser lige her, så I ikke behøver lede længere.

Heart Hotel Sylvia i Ischgl 
På Heart Hotel Sylvia i Ischgl i Østrig får I, foruden et fantastisk skiområde på hele 239 km. piste, vaskeægte Alpehytte-stemning. Pakket til randen med østrigsk charme finder I her et hotel med hyggelige værelser og en endnu hyggeligere bar. Perfekt til en fyraftensbajer og et spil kort efter en dag på ski. Hvis dagen på pisten har været ekstra kold, eller der skal skrues et hak op for hyggen, anbefaler vi en tur i hotellets sauna. I Ischgl får du altså både skiløb og alpehygge i verdensklasse. Læs mere om Hotel Sylvia her.  

Heart Hotel Aurora i Obertauern
Vores Heart Hotel Aurora i Obertauern byder på hjemlig og hyggelig atmosfære med masser af østrigsk charme. Obertauern, er med sin høje placering, utroligt snesikkert og med sine 150 kilometer piste, er der masser af fantastisk skiløb at udforske. Pisten ligger lige over vejen og ved siden af hotellet ligger utallige restauranter og barer - så der er god mulighed for en gang afterski eller en fyraftensøl. Foruden hyggeligt indrettede værelser, byder Heart Hotel Aurora også på konferencelokaler, der er ideelle til teambuilding eller personalearrangementer. I Obertauern får I en snesikker skitur med perfekt beliggenhed ved pisten og i centrum. Læs mere om Heart Hotel Aurora her

Heart Hotel Nordstern i Mayrhofen 
Som et sidste bud har vi vores Heart Hotel Nordstern i Mayrhofen i Østrig. Af østrigsk standard er værelserne store, og hyggen er som altid skruet max op. Beliggende lige i hjertet af Mayrhofen, har I aldrig langt hjem fra hverken ski eller afterski. I bor midt i det pulserende byliv med afterskibarer til både højre og venstre. Ikke nok med det, får I 535 km. piste med i købet. Hertil følger også en af Østrigs stejleste pister, Harakiri med en hældning på 78%. Så skal I på en teambuilding tur med fart over feltet, er det her, I skal til. Læs mere om Heart Hotel Nordstern her. 

Alle hotellerne er bemandet med serviceminded skandinavisk personale. 

Fandt I ikke det helt rigtige? 
Vi har mange andre hoteller, som også egner sig til virksomhedsrejser. Tøv derfor ikke med at kontakte os. Udfyld blot kontaktformularen og få et tilbud, som er skræddersyet til lige præcis jeres virksomhed. 

Kontakt os i dag

Skatteregler: Firmarejser og rejsefradrag på skiferien

Hvilke regler er der for rejsefradrag, og hvordan undgår man, at medarbejdere risikerer at skulle betale skat af rejsen? Der er mange ting, man som virksomhed skal være opmærksom på.

Vi har samlet de vigtigste regler for dig samlet herunder.

Når samarbejdsvilligheden og fællesskabsfølelsen på arbejdspladsen skal styrkes, arbejder virksomhedens ledelse ofte med teambuilding aktiviteter. Det er i de seneste år blevet mere udbredt at kombinere aktiviteter, konferencer og møder med udenlandsrejser - herunder skirejser. For flere virksomheder kan der ofte opstå tvivl om, hvor grænsen går mellem de skattefrie rejser og de skattepligtige rejser. 

Forretning eller fornøjelse?

Det er vigtigt at definere formålet med firmarejsen. Er formålet med rejsen erhvervsmæssig eller er det primært for fornøjelsens skyld?  

For at definere rejsen som en erhvervsmæssig rejse skal formålet have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter. Det betyder, at deltagerne på rejsen skal have et udbytte af turen, som de kan bruge i deres daglige arbejde, og at turen skal være meget relevant for virksomhedens vækst og indtægter. Som virksomhed kan der stilles følgende spørgsmål:  

  • Er rejsen fagligt relevant for deltageren? 
  • Er der tale om, at deltagelse sker for at vedligeholde og opdatere den faglige viden, eller er der tale om videreuddannelsesformål? 
  • Er der tale om, at rejsen har turistmæssig karakter? Vurderingen af dette foretages ud fra programmets tilrettelæggelse – der skal være et tæt og relevant program, hvor der næsten ikke er plads til det, som har karakter af ferie og fornøjelse. 

Hvad kan defineres som en skattefri rejse?

Der er stramme regler på området, men der er dog muligheder for at kombinere forretning og fornøjelse. Der skelnes mellem følgende former for rejser:  

  • Rejser, der er fuldt fradragsberettigede 
  • Rejser, der er delvist fradragsberettigede (blandede forretnings- og ferierejser) 
  • Rejser, der ikke er fradragsberettigede (private ferierejser) 

Når der udelukkende er tale om en forretningsrejse, så kan virksomheden i skattemæssig henseende altid fradrage alle udgifter som driftsomkostninger. 

Man kan som privatperson vælge at forlænge forretningsrejsen med et privat ophold. Her er turistmæssige indslag helt godkendte, og de dage skal ikke præges af fagligt indhold. Firmaet betaler stadig for transporten frem og tilbage samt opholdet i de dage, hvor man er af sted for virksomheden på firmarejse. Denne rejse er delvis fradragsberettiget, og det er en god måde at holde forretning og fornøjelse adskilt.  

Gode forhåndsregler

Det er først og fremmest virksomheden som har ansvaret for at bevise, at rejsens formål, og at det konkrete indhold har sammenhæng med deltagernes udbytte af rejsen. Man skal som virksomhed være opmærksom på, at en rejse kan være fradragsberettiget for nogle af deltagerne, men ikke for alle deltagerne.  

En god idé ifølge revisionsfirmaet BDO er, at man inden afrejse får styr på fradraget for firmarejser ved at kontakte SKAT. Her fremlægges programmet forhånd samt en nærmere forklaring af formålet med turen. SKAT vurderer herefter hver sag individuelt.  

Skal du på forretningsrejse med firmaet?

Så lad os hjælpe dig på vej!

Mere end 1.000 firmaevents i Alperne

Vi arrangerer hvert år skirejser for store og små virksomheder fra hele Skandinavien, og med mere end 1.000 arrangerede ture, kan man godt sige, at vi har prøvet det før. Fælles for dem alle er, at de stoler på at vi kan løse opgaven med at skabe en uforglemmelig skirejse for medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere.

Du kan stole på, at du får en god oplevelse:

  • 4,5 af 5 mulige på Trustpilot
  • Dækning gennem vores medlemskab af Rejsegarantifonden
  • Skandinaviens største udbud af skirejser til Alperne

Hvad siger tidligere gæster?

“Firmature er en super fed kombination af sport, friluftsliv og gode stunder. Det giver en fantastisk dynamik at være sammen om noget aktivt. Det bringer folk helt tæt sammen. Vores arbejde er holdbaseret, og alle opgaver bliver løst i teams, så vi skal levere sammentømrede hold, der fungerer optimalt. Sådan nogle hold bygger man på skiture.”  Sådan fortæller Sigurd Jensen, Managing partner i Deloitte Corporate Finance, som har rejst på firmature med Nortlander

Grupperejser til Alperne Ta' på en skiferie med vennegruppen

Grupperejser på ski har i over 30 år været en af Nortlanders spidskompetencer.

Vi har, med de mange års erfaring, de helt rigtige værktøjer til at skræddersy jeres næste skiferie, så den bliver lige nøjagtig, som den skal være.

Der er mange ting ved en skiferie, du kan glæde dig til – skiløbet, hyggen, festlighederne. Men også at tilbringe kvalitetstid med dem, du rejser med.

Når du tager på ski med vennerne deler I en helt unik oplevelse, som er noget, kun I har sammen. Pisterne indtages i fællesskab og I mødes på en solterrasse i terrænet til den første afterski for måske derefter at fortsætte festen nede i byen. Skiløbet er grundlæggende det samme, uanset hvem, du er på skiferie med, men afterskien kan variere alt efter om du er afsted med svigermor eller dine bedste venner.

Skiløbet vil langt hen ad vejen være det samme, om du så rejser med familien, kollegaerne, eller vennerne. De fleste kan også hygge sig i alle tre selskaber – en bombardino eller varm kakao med flødeskum smager vel af det samme, om du drikker den med din far, Lars nede fra regnskabsafdelingen, eller din bedste ven.

Men at tage til afterski med din gamle moster, er bare ikke helt det samme som at fyre den af med dine bedste venner. Ligeledes kan far med det dårlige knæ, ikke følge med dig i powderen, med hans meget lange og smalle ski fra forrige århundrede.

Hvorfor en skirejse med vennerne?

  • Dig og vennerne er det samme sted i livet – både fysisk og mentalt – og har derfor samme prioriteringer og forventninger til skiferien.
  • Du kan være mere spontan sammen med vennerne end med familien, og dermed få en kompromisløs skiferie, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre.
  • Frihed på pisten! I kan køre på ski sammen, hver for sig eller i mindre grupper – og så samles til en frokost eller fadøl i solen, henover frokosttid, hvor I evaluerer dagen og udveksler skioplevelser sammen.
  • Du får ikke en bedre afterski end med vennerne. Hyg jer over en fadøl til lyden af schlager i baggrunden. Dans, grin og tal om gamle dage i hinandens selskab.
  • I får en fælles oplevelse for livet, som I med glæde kan se tilbage på og mindes om sammen, når I fremover mødes.

Afterski i Alperne er mange ting

Afterski kan naturligvis også betyde at nyde en drink i eftermiddagssolen, mens du flader ud i en solstol. Det er dermed et frirum, helt unikt for skiferien, med plads til afslapning, sjov og ballade.

Nedenfor finder du et overblik over destinationer i Østrig, Frankrig og Italien, der byder på det absolut bedste afterski. Så er det op til dig at vælge. Og det kan blive et svært valg, da alle destinationer byder på noget unikt, både indenfor skiløb og afterski.

Afterski i Østrig

I Østrig får du en klassisk afterski-stemning med ølkrus, fællesskål og -skrål, samt hvad der ellers dertil hører. Landet får tildelt navnet "afterskiens hjemland", hvilket giver et fingerpeg om, hvor festligt det kan være her. De fleste af de populære afterski-steder findes i Østrig, og de byder på en god atmosfære og støvledans.

Se mere om afterski i Østrig

Afterski i Frankrig

I Frankrig er der feststemning, dans på bordene og tung bas for alle pengene, når dørene åbner op til f.eks. La Folie Douce, der findes flere steder i de franske Alper - ikke mindst i afterski-mekkaet Val Thorens, og her inviteres til en fest ud over det sædvanlige.

Se mere om afterski i Frankrig

Afterski i Italien

I Italien er der som regel en mere hyggelig og afdæmpet stemning med høj sol og udeservering. Når det så er sagt, er det heller ikke noget problem at finde en ordentlig fest og fuld fart på de fleste italienske skisportssteder. Ikke mindst i Canazei, hvor italiensk charme møder klassisk østrigsk afterski-os. I Italien er afterskien både hyggelig og festlig!

Korte ophold i Alperne

Vil du på skitur med dine venner denne vinter og opleve noget fantastisk afterski? Mange gange er det nemmere at tage på en kort tur sammen med venner, især hvis du allerede har bestilt en lang rejse med familien.

Se mere om vores korte skiferier

Destinationer der er gode til venner på ski