Pistekort Bad Gastein

Gasteinerdalen Pistekort Bad Gastein

Bad Gastein pistekort

Gasteinerdalen er et fantastisk skiområde, som sammenlagt tilbyder 201 km pister, fordelt over 5 unikke skiområder. Her findes noget for alle typer af skiløbere, med skiløb der lover fantastiske naturoplevelser og flot udsigt over Alperne. Med dit liftkort får du også adgang til Ski Amadé og i alt 750 km pister. 

Bad Gastein
Bad Gastein er et populært område med et bredt udvalg af pister for skiløbere på alle niveauer. Med gondolliften Stubnerkogelbahn, kan du komme fra centrum af Bad Gastein op til toppen af bjerget, hvor du kan udforske Europas højeste hængebro. Fra toppen kan du tage hele vejen ned til byen via pisterne B15 og B14. På vejen ned kan du nyde noget godt at drikke eller spise på Bellevue Alm, der har en virkelig hyggelig solterrasse. Bad Gastein er forbundet med området Bad Hofgastein gennem Angertaldalen. I Angertal er der masser af pister for den mindre erfarne skiløber. På vej ned til Angertal, kan du prøve carvingsvingene på den røde og blå piste B11.
 

Angertal
Fra Angertal kan du med lift 12 komme til Bad Hofgastein, som tilbyder et hav af pister både over og under trægrænsen. Her finder du f.eks. en af de østlige Alpers længste pister, H1-H2, der strækker sig fra toppen af Hohe Scharte til byen Bad Hofgastein og er 10,4 km lang. For en varieret skioplevelse og smukke udsigter, er Bad Hofgastein et fremragende valg. Når der er behov for energiopfyldning, anbefaler vi et stop på Weitmoser Schlossalm ved bunden af stoleliften 7 eller på Angerblick, som du finder via pisten H32. 
 

Sportgastein
Sportgastein er et lille paradis for den erfarne skiløber. Med en højde på 2686 meter, er Kreuzkogel den højeste top i hele Ski Amadé. Højden gør også, at sneen holder sig god langt ind i sæsonen. Sportgastein lokker med sin let tilgængelige off-piste og smukke udsigter. Du kan nemt komme hertil med bus fra Bad Gastein. Hvis du foretrækker at blive på lavere højdemeter, er der også 20 km præparerede langrendsløjper her.
 

Graukogel
Graukogel, beliggende i Bad Gastein over for Stubnerkogel, er et område, der er populært blandt både lokalbefolkningen og sæsonarbejderne. Her er der ofte masser af plads på pisterne, hvilket skaber perfekte forhold til at øve de brede sving. Området er især godt, når vejret ikke viser sig fra sin bedste side, da pisterne er beskyttet af skovområder. Her er også en Skirute (6), hvor man ofte støder på top-touring-entusiaster og vandrere med snesko.
 

Dorfgastein
Dorfgastein er et mere familievenligt område med varierende sværhedsgrader. Området er let tilgængeligt med skibusser, der kører hver halve time fra Bahnhofplatz. I Dorfgastein finder du Wengeralm, som er et perfekt sted at nyde en østrigsk klassiker eller bare slå sig ned med noget at drikke på solterrassen. På den modsatte side af bjerget fra Dorfgastein ligger Grossarl. Fra Grossarl kan du tage skibussen til Alpendorf og derfra fortsætte dit skieventyr til Wagrain.
 

Bad Gastein er heller ikke beskeden med dejlig og festlig afterski. Nogle tips til støvledans og god stemning er Haeggbloms Bar, Silver Bullet og Lederhosen Bar. 

Sammen med sine nabo byer tilbyder Bad Gastein varieret skiløb for alle typer af skiløbere, og området er omgivet af enestående natur. Tag dig tid til at udforske de forskellige skisportsområder og nyd alpin skiløb i dette vidunderlige skiparadis. 

Hent pistekortet til Bad Gastein som PDF her!