Afterski i Østrig

Afterski i Østrig

Hvad er Østrigsk afterski? Ja, hvis du har besøgt en østrigsk afterskihytte, er du ikke i tvivl.

Det kan på ingen måde sammenlignes med nogen anden form for afterski. Forestil dig en ældgammel bjælkehytte, bartendere klædt i traditionelle lederhosen, østrigske slagerhits og et overfyldt dansegulv med skiturister i svedigt skiundertøj og skistøvler. Det er østrigsk afterski, når det er bedst!

Det bedste østrigske afterski

Enten elsker man det, eller så hader man det. For nogle mennesker bliver det helt vanedannende at synge med på tyroler slagere som ”Eisbärs Lied” og ”Anton aus Tyrol” iført svedigt skiundertøj og hårde skistøvler - for dem beholder du naturligvis på. 

De fleste Østrigske afterski steder ligger på pisten eller for enden af pisten. Smart! Det vil sige, at du blot klikker skiene af og danser ind til tonerne af “Cowboy und Indianer” med luftlassoen hævet over hovedet, hvor du starter dagens røverhistorier.

Hoppet i parken bliver altid lidt vildere, højere og federe eller den røde piste bliver måske lige pludselig til en sort pukkelpist i takt med indtagelsen af weissbier, Flügel, jägerbombs eller Jagertee. 

Hvis du skal bestille øl til hele flokken, så sender du blot dine euro ned igennem menneskemængden, og så får du din bestilling tilbage, endda med korrekte byttepenge. Det er simpelthen genialt! 

Vigtigt er dog at huske, hvor du har sat dine ski. Det kan nemlig være problematisk at finde skiene eller blot den ene ski efter et par øl. 

Nogle af de fedeste afterski steder 

Vi har i det nedenstående valgt at lave en vilkårlig rækkefølge, for det er jo umuligt at rangere afterski stederne i Østrig. 

Se de bedste afterski-steder i Ischgl

Se de bedste afterski-steder i St. Anton

Se de bedste afterski-steder i Mayrhofen

Se de bedste afterski-steder i Sölden

Se de bedste afterski-steder i Saalbach-Hinterglemm

 

 

Afterski i Ischgl

Ischgl er kendt for at have noget af det bedste afterski i Østrig. Og med god grund! For du er altid garanteret en god fest både på pisterne og længe efter, at den sidste pist er lukket. Festen kan nemlig sagtens fortsætte til ud på de sene nattetimer.  

OBS: skistøvler og skiudstyr er forbudt i byen efter 20:00 og kan give bøder. Så vil man “afterskiie” den længere, må man hjem og skifte til sko inden. 

Kuhstall  

Baren ligger lige ved liften Silverretta. Så når du alligevel er på vej hjem fra dagens skiløb, er det nemt at slå vejen forbi Kuhstall til en jægerbomb eller to. Kuhstall er et af de mest kendte og elskede steder i Alperne. Det er her, de helt uforglemmelige festlige evnetyrer starter. Dj’en garanterer en livlig atmosfære, og spiller helt sikkert op til en god gang dans, hvis ski-benene ikke er for trætte. 

Der er faktisk afterski i alt slags vejr her! Hvis solen skinner, danser du rundt med en øl i hånden i solens sidste stråler på terrassen. Hvis det sneer, får du med garanti varmen indendørs i baren, hvor dj’en nok skal sørge for at spille op, så sveddråberne pibler frem på panden.  

Du kan læse mere om Kuhstall her. 

Paznauner Taja  

Her finder du den bedste afterski på pisten, hvor festglade skigæster strømmer til i lange baner. Alle de traditionelle schlagersange brager ud af højtalerne, og hvis du ikke var i stemning inden du trådte ind på terrassen, kommer du det helt sikkert. Om eftermiddagen finder du live-musik i form af pladeflippende DJ’s, som spiller i “tårnet” hver eftermiddag fra kl. 15:00. Baren lukker selvfølgelig når lifterne lukker, og derefter forsætter festen nede i byen.  

Trofana Alm 

Skal du have afterski, der først slutter langt ude på natten, er Trofana Alm den største natklub i Ischgl. Natklubben er i to etager med åbent ned til etagen nedenunder, hvor dansegulvet er. Dj’en står på sin balkon og spiller op til vild fest og sveddryppende dans.

Hvis du ikke har fået motion nok på pisten, kan du få mere end rigeligt med dans hele natten i de kulørte lamper og alle de nyeste hits der strømmer ud af højtalerne. 

Kitzloch 

Kitzloch er en af de mest berømte afterskibarer blandt danskere i Ischgl, for her får du afterski i ægte østrigsk tyrolerstil. Dj Boris spiller op til fest og dans på bordene hver dag. Han er især kendt for sit isbjørnekostume, som sniger sig frem under sangen “Wir wollen die icerberg seen”. Her kan du også få serveret 1 liters fadøl, og så har de den bedste Williams Bierne. Skal festen lige sættes et gear op, serverer de også store bakker med flügl, der ikke får dig til at holde igen med dans på bordene. Når festen slutter ligger det blot et spytkast fra vores eget Hotel Sylvia.

Fire and Ice 

Lige ved Silvrettabahn finder du Fire & Ice, som har udendørs afterski på en overdækket terrasse. Baren findes både ude og inde og langer alt fra flügel, store fadøl og jägerbombs over disken. Om natten forvandler stedet sig til en natklub, så hvis du trænger til at få skiftet dine skistøvler ud med dansesko, er det helt sikkert stedet.  

Schatzi Bar  

Baren ligger lige for enden af pisten ved Pardatchgratbahn, et oplagt besøg når du er færdig med dagens skiløb. Her finder du både indendørs og udendørs afterski, og danserne der giver den gas på baren sørger for den helt rette festlige stemning. Rygtet går også på, at du kan få en solid jägertee i baren.  

Champagnerhütte 

Lige ved pisten finder du en superflot klassisk østrigsk træhytte. Her bliver du mødt af lidt finere afterski med et hav af udsøgte og rigtig store ekstravagante flasker champagne. Hyttestemningen og den klassiske østrigske afterski sikre en sprudlende festlig atmosfære kombineret med en sofistikeret festfølelse. Der er plads til store fadøl og rigtig østrigsk aferski stemning, men toppen af kransekagen bliver krydret med eklusivitet i form af champagne i lange baner.  

Favoritter på skiferien til Ischgl

Afterski i St. Anton

St. Anton er kendt for at være en smuk traditionel tyrolsk by, med noget af det bedste skiløb og legendarisk afterski. Men hvor skal man gå hen for at opleve denne legendariske afterski? Vi kommer med vores bud på en god afterski – i vilkårlig rækkefølge. 

Mooserwirt 

Når man snakker østrigsk afterski kommer Mooserwirt på alles læber - “Probably the “baddest” Après Ski Bar” skriver Mooserwirt på deres egen side, som du kan se her. Mooserwirt er berømt og berygtet for at skabe en helt unik stemning. Mooserwirt råder over en dejlig solrig terrasse, hvor live DJ´s spiller hver dag hele sæsonen. Stemningen bliver hurtigt intens, og de fleste ender dansende på bordene til lyden af Anton aus Tyrol med en jägermeister i hånden.   

Hvis du skal bestille øl til hele flokken, så sender du blot dine euro ned igennem menneskemængden, og så får du din bestilling tilbage - endda med korrekte byttepenge.   
Musikken starter om eftermiddagen og fortsætter til kl. 20, hvorefter festen enten kan fortsætte et andet sted, eller du kan danse hjem på hotellet til aftensmad. 

Murrmel bar  

Murrmel bar er placeret i centrum af St. Anton. Her finder du en hyggelig bar som ofte har livemusik til afterski. Om aftenen forandres baren ligesom mange andre, så du nærmere træder ind i en natklub. Murrmel bar ligger lige overfor Pension Tallhof Nigg.  

Krazy Kanguruh 

Et andet godt bud på afterski i St. Anton er Krazy Kanguruh. Krazy Kanguruh ligger på den modsatte side af pisten overfor Mooserwirt. Så hvis du er blevet væk fra dine venner, finder du dem sikkert her i fuld gang med at indtage en burger eller en varm apfelstrudel. Krazy Kanguruh åbner nemlig allerede kl. 10 og forvandles hen af eftermiddagen til Krazy afterski til tonerne af DJ Partyhard. Ligesom på Mooserwirt slutter dagen kl. 20. Krazy Kanguruh har været en afterski bar siden 1965 og er derfor den ældste afterski bar i St. Anton. 

Underground bar  

Underground bar er noget for sig selv. Baren har eksisteret i evigheder med samme musikere, samme menu og samme vært - det skal opleves. Så hvis du elsker en klassisk efter-ski-atmosfære, levende musik og traditionel mad i pub stil, så er Underground stedet, du skal besøge.  

Basecamp

Her finder du byens bedste hjemmelavede Pasta, og hyggelig afterski for bunden af Galzig liften.

Favoritter på skiferien til St. Anton

Afterski i Mayrhofen

Mayrhofen er en skiby, som virkelig har noget godt afterski, og er undervurderet af mange danske skientutiaster. Det her er stedet for dig, som har en kærlighed for godt skiløb og endnu bedre afterski.  

Ice Bar

Ice Bar er et af de mest kendte afterskisteder i Mayrhofen, og med god grund. Her serveres jägerbombs, flügel og kolde øl i stimevis til glade skigæster. Stedet er altid godt fyldt op med folk som danser på bordene og synger med på “cheesy euro pop music”. Ice Bar er en oplevelse du ikke vil være foruden, når du er i Mayrhofen

Brück’n Stadl 

Som de selv siger “During the cold and snow covered period of the year everything is about party party party...” og en god fest, er præcis hvad du får her. Afterski i ægte tyrolerstil med gæste DJ’s, temafester og et proppet dansegulv hver aften. Læs mere om dem her.

Harakiri-Bar 

Den stejleste bar i Mayrhofen – herfra går det kun opad (med promillen i hvert fald)! Harakiri-bar finder du en natklub som er en smule mere fin på den, end den sædvanlige afterskibar. Med et omfattende drinkskort, dyre flasker og en pumpende bas er du sikret en god aften!  

Favoritter på skiferien til Mayrhofen

Afterski i Sölden

Schirmbar

Her finder du den vildeste afterskibar i hele Sölden. Schirmbar Sölden ligger lige midt i Sölden centrum og er bygget som et stort, rundt glashus, badet i neonlys fra top til tå. De åbner allerede klokken 14.00, men den rigtige fest starter først nogle timer senere, når folk har fået nok at drikke til at slippe hæmningerne.  

Når alle hæmninger er kastet over bord, er der næppe en stol eller et bord, som ikke bliver brugt som dansegulv! Schirmbar lukker klokken 22.00, men efter det er der rig mulighed for at feste videre de andre steder i nærheden. Hvis du altså kan klare mere. 

Marco’s

Er du til lidt roligere afterski, er Marco’s stedet for dig! Men med roligere mener jeg ikke, at der ikke stadig er gang i den - for det er der! Marco’s har et stort udeområde med parasoller, hvor solen står lige på, hvis man er tidligt nede fra bjerget. Kommer du lidt senere, tænder de varmelamperne og hyggen udenfor fortsætter.

Er du heldig at ramme en af de helt gode solskinsdage, har Marco’s et trick, som ikke mange andre afterskisteder kan prale af. De kan rulle taget af hele baren! Så du får sol, selvom du sidder indenfor. 

… Ikke nok med alt dette, laver de også en kanon god burger og en ond jägertee. Perfekt til at lade batterierne op igen.  

Fredags PARTY i Sölden.  

Hver fredag afholdes Sölden PARTY! Det afholdes på toppen af Giggijochbahn, og her får du for alvor mulighed for at slutte ugen ordentligt med manner. Her bygger de en kæmpe scene på bjerget med underholdning og DJ’s. 

Én gang om året skruer Sölden deres PARTY 10 x op, når de i starten af april afholder Electric Mountain Festival. Her spiller både større og mindre DJ’s, og der sørges for at bassen pumper så højt, at dit hjerte ikke kan undgå at slå i takt til musikken. Det er virkelig et must-see, hvis du befinder dig i Sölden på det tidspunkt. Du kan læse mere om Electric Mountain Festival her.  

Favoritter på skiferien til Sölden

Afterski i Saalbach-Hinterglemm

På hvert hjørne i Saalbach-Hinterglemm, finder du skiløbere, der danser løs, og steder der konkurrerer om at tilbyde den bedste afterski. Kort sagt, lige meget hvor du kigger, er der afterski, og du har flere muligheder, end du kan nå på bare én uge! Afterski-listen i Saalbach-Hinterglemm er lang – rigtig lang – og du har næsten brug for din egen lift for at nå dem alle... 

Hinterhag Alm 

Vi kan lige så godt sige det - du kommer ikke til Saalbach uden at besøge Hinterhag Alm - det er som afterskiens Disneyland. Hinterhag Alm er legendarisk og er næsten blevet selve definitionen af afterski. 

Det er som at træde ind i et østrigsk festkaos med dans og livemusik, hvor du kan skrige med på sangene så højt, du vil. Hinterhag Alm giver dig en dosis ægte østrigsk charme, når det er allerbedst. Her er det ikke kun drikkevarerne der varmer - hele stedet ånder af den gode alpestemning. 

Goassstall 

Goassstall er bondegården, der er blevet forvandlet til et partycentrum. Engang var det hjemstedet for køer, grise og høns, men i dag er det en af Saalbachs bedste afterski. 

Med et program, som du ikke finder andre steder, og en afslappet atmosfære, tiltrækker Goassstall skiløbere, der parkerer deres ski udenfor og går ind for at opleve en stemning, der er on point. 

Bärnalm 

Lige ved siden af liften Bernkogel, finder du Bärnalm, hvilket er fantastisk! Når solen skinner, kan du slappe af på den enorme solterrasse, og når sneen falder, kan du varme dig op under den opvarmede umbrella bar. Derudover kan du på solterrassen læne dig tilbage og nyde den fantastiske udsigt over de snedækkede bjerge. Bärnalm er simpelthen en klassisk østrigsk afterski med det ekstra. 

Soul House 

Ved Bernkogel-liften og piste 46, ligger Soul House, afterskistedet hvor det moderne møder det traditionelle. Her er det en DJ og skandinaviske rockbands, der står for underholdningen, og her kan du desuden få alt fra østrigske hamburgere til fondue. Afterskien på Soul House drives af Castello (ja, den kendte natklub), hvilket kan give et hint omkring stemningen på Soul House. 

Spitzbub 

Spitzbub ligger ved foden af pisten Kohlmais, næsten midt i Saalbach. Det er en såkaldt umbrella bar med livemusik, der får hele stedet til at vibrere af skiløbere, der skåler i Jägermeister og kolde øl. På Spitzbub afsluttes dagen med store smil, støvledans og latter, der fylder hele bjerget. 

Favoritter på skiferien til Saalbach-Hinterglemm