Madonna di Campiglio

Ægte perle i Brenta Dolomitterne Skiferie til Madonna di Campiglio

I de majestætiske Dolomitter mellem Brenta Dolomitter og Adamello-Presanella bjergområdet, finder du den italienske og charmerende perle, Madonna di Campiglio.

Beliggende i de imponerende italienske Brenta Dolomitter, byder Madonna di Campiglio på et alsidigt skiområde, der er perfekt for både nybegyndere og erfarne skiløbere. Området, der har historisk betydning som vært for Ingemar Stenmarks første World- Cup-sejr, byder på 150 kilometer velpræparerede pister, fordelt på tre sammenhængende skiområder.

Med en god kombination af brede boulevarder og udfordrende sorte nedfarter, er Madonna di Campiglio ideel for alle der ønsker italiensk charme, moderne faciliteter, gastronomiske oplevelser og lækkert skiløb.

Fem hurtige om Madonna di Campiglio

  • Effektivt liftsystem
  • Centrum af byen er bilfri
  • UNESCO verdensarv-liste
  • Kort afstand til liften fra alle hoteller
  • Gastronomiske oplevelser af højt niveau

Læs mere om Madonna di Campiglio her

Fakta om Madonna di Campiglio

155 km pister

59 lifte

50 kmBlå pister
72 kmRøde pister
33 kmSorte pister

Madonna di Campiglio

Byens højde 1550 m

Højeste skiløb 2500 m

Liftkapacitet 90000 per/t

Off-piste Ja

Længste nedfart 6 km

Fun-parkJa

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Favoritter i Madonna di Campiglio

Skiløb for alle niveauer Skiløbet i Madonna di Campiglio

Madonna di Campiglio er idyllisk beliggende, ved Monte Spinale, i de betagende italienske Brenta Dolomitter. Det charmerende skiområde, byder på fantastiske muligheder for både nybegynder og de mere erfarne skiløbere.

Dette inkoniske skiområde har en særlig plads i skihistorien, da det var her den legendariske svenske Ingemar Stenmark, sikrede sin første World Cup-sekr i 1974 med uforglemmelig finesse. Siden da har skiområdet været fast vært for World Cup-løb, og tiltrækker både professionelle og entusiaster.

Men lad dig ikke afskrække af, at skiområdet er vært for World Cup, for uanset om du er nybegynder, en øvet skiøber eller et sted midt imellem, finder du passende udfordringer på pisterne i Madonna di Campiglio.

Skiområdet

Selve skiområdet Madonna di Campiglio, består egentlig af tre skiområder, som er godt forbundet og reelt set bliver til ét samlet skiområde. Områderne er Pinzolo, Folgarida og Madonna di Campiglio, hvor Madonna di Campiglio er hjertet af skiområdet, og hvor de fleste pistekilometer er samlet.

Madonna di Campiglio by ligger i 1.550 meter højde, og her har du direkte adgang til skiområdet, der byder på 150 kilometer velpræparede pister. Pisterne er godt forbundet af et effektivt liftsystem med 62 lifter, så du nemt kan udforske hele skiområdet.

På ski i Madonna di Campiglio

Madonna di Campiglio, kendt som værtsby for skiløbets World Cup, tilbyder mere end blot udfordrende pister. Her er terrænet alsidigt, og skiområdet byder på en ideel blanding af dejlig brede boulevarder i både blå, røde og sorte pister, der sikrer noget for enhver smag og ethvert niveau. Uanset om du er ude efter at mestre de stejle World Cup-pister eller blot ønsker en rolig skidag, hvor du kan forbedre teknikker, finder du den perfekte piste her.

Madonna di Campiglio til et ideelt valg for både nybegyndere og familier med børn, der ønsker at prøve kræfter med skiløb for første gang. Der ligger mange lækre blå pister der fører ned til byen, som er helt perfekt for familier, eller hvis du er nybegynder på ski. Nogle af de lækreste blå pister i skiområdet, er blandt andet piste 50 “Pradalgo Facile” som er super bred, og har en rigtig god længde. Der er også piste 85 “Laghi”, den er også dejlig bred og med en god længde. Helt klart pister der skal prøves, hvis man er nybegynder, eller hvis du er øvet og skal have et par lækre selvtillids sving.

En lille hemmelig godte vi har gemt i ærmet til dig, som absolut er et besøg værd, er piste 11 “Orso Brunos! og piste 23 “Panciana”. Det er fantastisk skiløb og nordvente pister, hvor sneen (næsten) altid er virkelig god, og så har den en samlet længde på 4.700 meter.

Udfordringer på pisternes sorte perler i Madonna di Campiglio

Er du klar til at kaste dig ud i nogle af Madonna di Campiglios mest udfordrene sorte pister? I skiområdet, der strækker sig ved foden af de majestætiske Brenta Dolomitter, finder du fem af de mest imponerende sorte nedfarter, der vil teste selv den mest erfarne skiløber.

Du finder “Amazzonia”, den perfekte sorte piste, til at få varmet musklerne op. Den går fra toppen af Pradalago-kabineliften og suser ned gennem tæt skov til det flade område ved Nambino.

“Canalone Miramonti” er kendt fra Alpine Ski World Cup, hvor skiløbere gennem 62 år har dystet om sejren på denne historiske nedfart.

“Spinale Direttissima” starter ved toppen af Monte Spinale og byder på en skarp nedfart lige ned i byens centrum. Det er også her, at Formel 1 mesteren, Schumachder, plejede at udfordre hans fart, derfor også kaldet “Schumacher Streif-segment". Det er skiområdets anden stejleste nedfart, og har et fald på over 70% flere steder.

“Pancugolo” er en nyere tilføjelse til skiområdet, der byder på spektakulære udsigter og udfordrene vertikale drop. Sidst, men ikke mindst, “Tulot Audi”, som er en adrenalinfyldt nedfart opkaldt efter Audi, og er kendt for sine udfordrene forhold og betagende udsigter, også kaldet “The Black Diamant”.

Uanset om du er til spændende konkurrencer eller bare vil prøve kræfter med Madonna di Campiglios mest udfordrende pister, er der en piste for dig.

Snowparks til parkrotterne

I Madonna di Campiglio finder du to spektaukulære snowparks, hvor du kan give den gas på snowboard eller ski. “Ursus Snowparken”, beliggende ved toppen af Grosté-liften i en højde af 2.500 meter, er anerkendt som en af Europas bedste snowparks.

For de yngste og nybegyndere, byder “Mini Ursis Park” ved “Zeledria Express” på mindre boxe og lette rails, så alle kan få en sjov og sikker start på freestyle-eventyret.

I Pinzolo ligger “Brenta Parken”, beliggende i ca. 1.900 meters højde, under den sorte “Grual”-piste, som tilbyder bred vifte af forhindringer for skiløbere og snowboarder på alle niveauer. Uanset om du er nybegynder eller erfaren freestyler, er Madonna di Campiglio et godt sted at teste og forbedre dine evnter som parkrotte.

Spisesteder på pisten

Italien er kendt for sin lækre gastronomiske oplevelser, og det er bestemt ingen undtagelse i Madonna di Campiglio. Der findes mange lækre spisesteder på pisten, hvor du kan holde ind til frokoststop. Et par steder vi kan anbefale er “Cascina Zeledria” der ligger på den blå piste 54 “Malga Zeledria-Fortrini", det er en af de bedste restauranter i hele det fantastiske skiområde.

“Chalet Spinale”, der tidligere er kendt som “Chalet Fiat” på bjergtoppen “Monte Spinale”, er aboslut også en restaurant der er et besøg værd, og et virkelig populært sted. De bedste pizzaer på pisten får man dog på “Rif Orso Bruno”, som er beliggende på Monte Vigo.

Læs mere om byen Madonna di Campiglio her

Skiferie i Italiens hjerte Om byen Madonna di Campiglio

Velkommen til Madonna di Campiglio, en sand juvel blandt skiområder, hvor kvalitet og luksus går hånd i hånd. Oplev en af Italiens mest eksklusive skidestinationer, omgivet af de majestætiske Brenta Dolomitter og det imponerende Adamello-Presanella bjergområde.

Madonna di Campiglio er kendt for sin høje koncentration af 4-5-stjernede hoteller og er perfekt til skiløberen, der søger ekstraordinær komfort og service. Byen er designet til at forkæle, med alt fra luksuriøse spa-faciliteter til gourmetrestauranter, der intet mindre tæller to Michelin-anerkendte spisesteder. Husk at booke bord, da de populære steder hurtigt fyldes.

Ski-in/ski-out - nemt og bekvemt

Skioplevelsen i Madonna di Campiglio er så bekvem, som den kan blive. Med betegnelsen "ski-in/ski-out" er du aldrig langt fra næste skieventyr på pisterne, takket være et moderne liftsystem, der sikrer minimal ventetid. Byen er omringet af velpræparerede pister, og med en skibus er alle områdets skifaciliteter let tilgængelige. Byens brede er kun 500 meter, så uanset hvor du er i byen, er der aldrig langt til skiløbet.

Godt forbundet

Madonna di Campiglio danner, sammen med Pinzolo og Folgarida-Marilleva, et sammenhængende skiområde. Mens Pinzolo byder på en mere nedtonet landsbystemning med færre hoteller, tilbyder Folgarida-Marilleva direkte adgang til pisterne med masser af ski-in/ski-out hoteller. I centrum af dette skisystem står Madonna di Campiglio som et livligt midtpunkt med en charmerende gågade, fyldt med butikker og caféer.

Naturskønt område

Området omkring Madonna di Campiglio er en del af UNESCOs verdensarv, hvilket gør at de har stort fokus på naturbevarelse og bæredygtighed. Byen bestræber sig på at være bilfri, med tunneler, der omringer byen, og adskillige parkeringshuse til de besøgende skigæster. Dette bidrager til en mere rolig og ren atmosfære i byens centrum.

Gastronomi

Oplev ægte italiensk kultur med en overflod af gastronomiske oplevelser. Uanset om du foretrækker en simpel pasta til frokost på pisterne eller en gourmetmiddag til aften, tilbyder Madonna di Campiglio en uforglemmelig kulinarisk oplevelse. Du finder de to michelin-restauranter “Il Gallo Cedrone” og “La Stube Hermitage” i Madonna di Campiglio. Den lokale vin og de hjemmelavede delikatesser, afspejler regionens stolte kulinariske traditioner.

Madonna di Campiglio er mere end blot en destination; det er en helhedsoplevelse, hvor luksus, natur og skiløb giver en helt uforglemmelig skiferie. Planlæg dit næste ski-eventyr her, og oplev selv hvorfor så mange vender tilbage år efter år.

Læs mere om events i Madonna di Campiglio her

Vores indkvarteringer i Madonna di Campiglio

AccommodationTypes

Sjove aktiviteter for alle Events i Madonna di Campiglio

Godt nok er Madonna di Campiglio både naturskønt og fuld af gastronomiske oplevelser, men der er også meget andet at opleve, end skiløbet.

Der findes masser af muligheder for sjov og underholdning for både gamle og unge feriegæster i Madonna di Campiglio.

Fat bikes

Har du nogensinde forestillet dig at cykle gennem massevis af sne? I Madonna di Campiglio tilbyder de, at du kan prøve sne-cykler. Eller som de er kaldet, Fat bikes. De er robuste nok, til at kunne køre på sne, og selv de stejleste sneklædte bakker bliver til en leg. Du har muligheden for at leje disse specialcykler og udforske området på egen hånd, eller du kan vælge at følge med på en guidet tur.

Paragliding

Er du mere til et vildt adrenalinsus i maven? Så kan du også komme på paragliding-tur i Madonna di Campiglio. Forestil dig at svæve højt over de sneklædte bjergtinder af Brenta og Adamello-Presanella Dolomitterne – helt sikkert en helt uforglemmelig oplevelse. Så hvis der ikke er gemt højdeskræk i maven på dig, er det den perfekte aktivitet for en eventyrlysten sjæl, der ønsker at tilføje et ekstra adrenalinkick til sin skiferie.

Kælketur

Ingen skidestination, uden mulighed for kælketur. Du kan tage familien eller vennerne med på kælketur, hvor du kan opleve tre kilometer rent sjov fra toppe af Spinale-bjerget. Kælkebanen starter i 2.070 meters højde, og fører dig gennem det smukke bjerglandskab ned til 1.730 meters højde. Det giver en højdeforskel på 340 meter og en maksimal hældning på 18%. Lige til lidt kriller i maven. Den perfekte aktivitet for alle, der søger et sjovt alternativ uden for pisten.

Arrangementer med Nortlanders guider

Nortlanders dygtige guider i Madonna di Campiglio planlægger hver sæson et godt ugeprogram. Indholdet varierer fra sæsonen til sæson, og nogle af arrangementerne sker mod ekstra betaling. Blandt andet kan du i Madonna di Campiglio i selskab med vores guider opleve dette.

  • Pistevisning
  • Picnic
  • Vinsmagning
  • Kakaostop

Få et tilbud til Madonna di Campiglio

Vil du gerne på skiferie til Madonna di Campiglio? Udfyld formularen herunder, så hører du fra os hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Nortlander har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Så vil du også synes om .. Er Madonna di Campiglio noget for dig?