Snowcamp Sölden

Årets første special skitur Snowcamp 2018 i Sölden

Dansk test-camp

I samarbejde med Surf & Ski arrangerer vi igen i år den succesfulde Snowcamp ved foden af Tiefenbach-gletsjeren, i østrigske Sölden, hvor vi sætter en stor dansk test-camp op.

Det vil vi rigtig gerne invitere dig med til. 

Camp'en er indhegnet og fylder mere end hundrede kvadratmeter.
Her vil du møde personalet fra Surf & Ski samt repræsentanter fra alle de store ski- og snowboardmærker på det danske marked, som alle vil være behjælpelige med rådgivning og svare på alle dine spørgsmål. 

Test løs - ingen begrænsninger

Alle de store ski- og snowboardmærker står i hver deres telte og har fyldt dem til randen med testudstyr.
Vil du prøve snowboard eller et bestemt par ski, så går du bare hen til leverandøren og fortæller, hvad du har lyst til at prøve.
Leverandøren vil derefter hjælpe dig med at finde det helt rigtige produkt og indstille bindingerne, så de passer til din skistøvle.
Pisterne på gletsjeren løber lige ned til camp'en, og du kan skifte ski og snowboards så meget du vil. Det bliver ikke nemmere, vel?

Hvad går det ud på?

På Snowcamp 2018 er følgende inkluderet i pakken:

  • 5 dage på pisten (inkl. liftkort).
  • 5 overnatninger på hotel med halv- eller kvartpension.
  • Alle de testski og testboards du kun kan drømme om og adgang til diverse events.

Dit ugeprogram

OBS! Årets program er endnu ikke lavet! 

Men for at give dig en smagsprøve, kan vi fortælle, at det sidste år så nogenlunde sådan her ud: 

Hver eneste dag var der ski- og snowboardtest fra kl. 9.00 til 16.00.
Der var undervisning i ski og snowboard – formiddagslektion og eftermiddagslektion.
Hver eftermiddag var der afterski og spændende workshops. Desuden fik man nationale og internationale teamridere, leverandør-workshops og spændende konkurrencer på bjerget.

Ellers kan du tjekke teaseren fra sidste års Snowcamp ud herunder.

Hvornår er det, og hvordan booker jeg?

Snowcamp 2018 løber af stablen i uge 46 (12.11.2018 - 16.11.2018). 

Se Snowcamp hotellerne her

Passer tidspunktet ikke? Så tjek vores Snowcamp Business som ligger fra fredag den 16/11 - 19/11

For at booke, samt se ledige muligheder. Vælg en miniuge i rejsesøgeren øverst oppe, samt Snowcamp Sölden, jeres ønsker til transport og perioden noteret herover.

Er der nogen spørgsmål, kontakt os da venligst.

Fakta

33 km pister

8 lifte

15 kmBlå pister
15 kmRøde pister
3 kmSorte pister

Snowcamp Sölden

Byens højde 1377 m

Højeste skiløb 3250 m

Liftkapacitet 16500 per/t

Off-piste Ja

Længste nedfart 11 km

Fun-parkJa

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Snowcamp 2018 En typisk dag på Snowcamp...

Kan du være sikker på, at der er sne? 

Gletsjeren i Sölden byder altid på skiløb. Nogle steder er den sågar 60 meter tyk, så der er altid et godt underlag at køre på.

I november regner det ofte i Centraleuropa, og det falder som sne på gletsjeren.

Surf & Ski er kommet i Sölden de seneste 17 år i november – meget ofte i nysne. 

En typisk dag på Snowcamp

07.20: Dit vækkeur ringer.
07.25: Vækkeuret ringer en gang mere.
07.35: Du stiller dig under den varme bruser og strækker de ømme ben.
07.51: Du nyder en yoghurt med frugt i morgenbuffeten.
08.07: Du sender lige en sms til ungerne og ønsker dem en dejlig dag i skolen.
08.07: Du får en sarkastisk smiley fra datteren retur, og du smiler.
08.20: Du mødes med de andre og kører op mod gletsjeren.
08.55: Du får dig en god dialog om ski med Peter fra Salomon.
09.05: Du står og nyder den første sol, mens der er morgenbriefing foran Surf & Ski teltet.
09.07: Din sidemand vinder sørme et par ski til morgenbriefingen!
09.13: Du står nu på toppen af Tiefenbach og tester et par Salomon slalomcarvere.
09.22: Argh, det er en ommer - du bytter til en lignende ski, dog 5 cm længere hos Peter.
09.30: Du mødes med dit slalom-carver-hold foran camp’en
10.17: Hele holdet er i camp’en og bytter ski.
10.22: Du sidder i gondolen og drikker en Cola Zero.
11.09: Du smutter forbi camp’en og skifter til nye ski fra K2.
11.59: Du siger på gensyn til din instruktør.
12.08: Din mave rumler, så du nupper en gullasch i restauranten med udsigt til bjerget.
12.52: Du snupper en iskold Sprite i solen midt i camp’en.
12.58: Du klikker i et par allmountainski fra Atomic.
13.00: Du mødes igen med de andre ved stolen over til Rettenbach.
13.25: Du står nu på toppen af World Cup hanget.
14.43: Forpustet afleverer du skiene retur til Atomic.
14.49: Du er nu på vej mod gondolen med et par twintipski fra Dynastar.
15.57: Og sørme om du ikke lige når en sidste tur med gondolen inden den lukker.
16.17: Du drikker en kold øl i camp’en med de andre.
16.54: Du nupper da også lige en øl mere med de andre på Grissly Bar nede i byen.
19.27: Du står nybadet i aftenbuffeten på hotellet.
19.34: Du skænker et glas rødvin til din steak og skåler med resten af bordet.
20.56: Du nyder en espresso og isdessert.
22.18: Du falder i søvn til et TV-program om emuen.
23.51: Du vågner op igen, slukker TV’et og trækker dynen op om ørerne.

Hotel Tyrol

Herligt, nyrenoveret hotel beliggende i hjertet af Sölden by. Alle værelser er af pæn standard, men kan variere i størrelsen.

Opholdet er inkl. halvpension, der indtages i hotellets fine restaurant og som består af en overdådig morgenbuffet med bl.a. Omeletter samt en god 4-retters aftenmenu med menuvalg.

Du kan frit benytte dig af totellets wellnessområde efter en lang dag på pisten.

Området byder bl.a. på finsk sauna, biosauna, dampbad, isgrotte, fodbade og afslpaningsrum med liggestole. I hotellets hyggelige Stube kan der nydes øl og andet godt. 

Hotel Die Berge

Helt nyt 4-stjernet hotel, der åbnede dørene for første gang i juni 2016. Hotellet er bygget i flotte naturlige materialer, som er med til at skabe et naturligt og eksklusivt look. 

På toppen af hotellet finder du det 550 m2 store wellness-område, som byder på både indendørs og udendørs pool, sauna, dampbad og meget mere.

Værelserne er rummelige og byder på både TV, toilet, Wi-Fi, kaffemaskine og nogle er med balkon.

I hotellets restaurant serveres en stor morgenmadsbuffet.

Parkhotel Sölden

Godt 3-stjernet hotel i centrum af Sölden. Her får du både halvpension og hyggelig atmosfære med i prisen. Fokus på Parkhotel Sölden ligger på den gode mad og de dertilhørende vine. 

Det skal være behageligt at tage på skiferie. På Parkhotel Sölden bor du tæt på det hele. 5 minutter fra hoveddøren finder du barer, butikker og natklubber.

Hotel Tyrolerhof

Hotel Tyrolerhof ligger lige ved hovedgaden i Sölden og er et charmerende østrigsk hotel, hvor wellness helt klart er i centrum. Der er både dampbad, jacuzzi og indendørs pool m.m. 

Her kan du roligt reservere din plads til Snowcamp 2018.

Hotel Alpina

Dette 4-stjernede hotel ligger lige midt i Sölden. Det har et stort spaområde på 300 m2, gratis WiFi og gratis parkering til dig, der kører i bil til Snowcamp 2018. 

Derudover har det selvfølgelig også en stor morgenbuffet med masser af sunde morgenmadsprodukter. 

Hvordan booker jeg?

Du booker ved at vælge hvilket hotel du gerne vil bo på herunder. Nemmere bliver det ikke. 

Hotelkort

AccommodationTypes