Østrig, Saalbach-Hinterglemm

Hotel

Skinetworks Hotel Pinzgauerhof

Halvpension
Inkl. halvpension Inkl. 0 dages liftkort

Fakta

Om Skinetworks Hotel Pinzgauerhof

Nortlanders charmerende og ældre hotel med halvpension og skiløb til og fra døren er perfekt beliggende i hjertet af Hinterglemm.

Her får du ski-in/ski-out på din skiferie. 

Hotellet er et af Nortlanders koncepthoteller, der drives primært af vores eget danske og svenske hotelpersonale, der serverer lækker halvpension og leverer service med skandinavisk hygge og charme. 

Hyggeligt og charmerende hotel

Hotellet er så absolut ikke et luksushotel. Men det behøver det heller ikke at være for, at du kan få en god skiferie. 

Tillad os at være ærlige: Hotellet er en ældre model med lamper fra 80'erne og træmøbler, men det giver en autentisk stemning, så atmosfæren fejler intet.  

Bo klos op ad pisten i Saalbach/Hinterglemm

Når du bor på Hotel Pinzgauerhof, bor du praktisk talt direkte på pisten. Under normale (sne)omstændigheder har du sølle 50 meter til pisten og liften, og derfor tør vi godt kalde det for ski-in/ski-out.  

Beliggenheden er absolut det bedste ved hotellet. Det ligger dejligt centralt i Hinterglemm og i nærheden af byens restauranter, caféer og barer. 

Halvpension på skiferien

Når man står på ski, skal der fyldes godt og ordentligt op på energidepoterne, og det sørger vi for. Hver dag serveres der en solid og god morgenmadsbuffet, og vores egne kokke kreerer om aftenen en velsmagende tre-retters menu.  

Efter middagen kan I fortsætte hyggen i hotellets egen hyggelige bar, der tilbyder god kaffe, lækre drinks, lokale vine, øl og vand.  

OBS! For at imødekomme ønsker om vegetarisk kost eller tilpasse menuen af hensyn til allergi, skal dette informeres når du booker rejsen. Vær opmærksom på, at hvis en vegetarisk eller speciel diæt ønskes, vil dette ønske være gældende hver aften, alle middage under hele din skiferie.

Ankomst og afrejse

På ankomstdagen vil der i tidsrummet 18.00-20.00 blive budt på en aftenbuffet bestående af en varm ret, salat, pålæg, ost og brød samt lidt sødt til at slutte af på.  
Til gæster, der ankommer senere på dagen, byder vi på suppe og brød i tidsrummet 21.30-22.30. 

Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en delikat morgenbuffet. Prisen er 17€ for voksne og 9€ for børn til og med 12 år. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30 - 09.30. 

På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem. 

Internet

Der er installeret nyt WiFi anlæg, som dækker hele hotellet. Alligevel bør vi gøre opmærksom på, at vi trods alt er i Alperne, og her kan forsyningen af internet have visse udfordringer med stabiliteten. 

Bilister til Hotel Pinzgauerhof i Hinterglemm

Kører du i bil til Saalbach/Hinterglemm, så vær opmærksom på, at ikke at køre til Saalbach, men til Hinterglemm. I Saalbach ligger der nemlig et andet Hotel Pinzgauerhof, som altså ikke er vores. Dette navnefællesskab har af og til skabt lidt forviklinger for både vores og deres gæster, der ankommer i bil. Vi holder til i Hinterglemm.  

Der er ikke gratis parkering ved hotellet. Der er enkelte pladser, som koster €10 pr. dag. Lige ved hotellet er der til gengæld et parkeringshus, hvor man for en ugepris på €109 kan parkere

Det får du på Hotel Pinzgauerhof

  • Halvpension og skandinavisk personale
  • Enestående beliggenhed
  • Hygge og ægte østrigsk charme
  • Mulighed for parkering i nærliggende parkeringshus mod betaling.
Nortlander glæder sig til at byde jer velkommen til Hinterglemm på Hotel Pinzgauerhof.

GÆLDENDE FOR VINTEREN 2020:

Det er vigtigt for os, at du føler dig sikker, når du besøger vores hotel. Vi følger vi hele tiden med i myndighedernes anbefalinger, og har for din og vores sikkerhed indført følgende:
  • Guider og hotelpersonale trænes i nye rutiner og tiltag. 
  • Der er vejledninger flere steder på hotellet, så vi passer på hinanden. 
  • Vi overholder afstandskrav og afskærmning på hotellets fællesarealer herunder i restauranten. 
  • Der er håndsprit relevante steder på hotellet - også på bordene i restauranten. 
  • Vi gør oftere rent på hotellet - dørhåndtag desinficeres løbende. 
  • Hotelinfo, bar- og vinkort vil være en QR-kode 
  • Retningsbestemte passager på hotellerne hvor det er nødvendigt  Desuden vil vi til enhver tid følge de lokale regler og vejledninger for Saalbach-Hinterglemm i Østrig - så hvis de til december og resten af sæsonen har som krav, at al personale bærer mundbind eller visir - så gør vi det. Dette er ikke meldt 100% endeligt ud fra Østrig eller Saalbach-Hinterglemm endnu, men vi opdaterer dig naturligvis her, hvis dette bliver meldt. 

Afstande

Afstand til piste: 50 m

Afstand til lift: 50 m

Afstand til centrum: 0 m

Afstand til shopping: 50 m

Afstand til skibus: 500 m

Afstand til skileje: 25 m

Værelset

Wi-fi i værelset Ja

Bad eller Badekar Ja

Toilet Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Restaurant Ja

Glutenfri mad Ja

Faciliteter

Babyseng: Ja

Halvpension: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

WiFi: Ja

Enkeltværelse med balkon

Enkeltværelse til én person med en enkeltseng, balkon samt badeværelse med toilet og brusebad.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

Enkeltværelse med balkon med mulighed for 1 opredning

Enkeltværelse til én person med enkeltseng, balkon samt badeværelse med toilet og brusebad. Der er mulighed for en opredning på værelset, således at der kan sove to personer.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

Dobbeltværelse

Dobbeltværelse med toilet og brusebad eller badekar.
Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder

Dobbeltværelse med balkon

Dobbeltværelse til to personer med balkon samt badeværelse med toilet og brusebad eller badekar.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

Dobbeltværelse med 2 enkeltsenge

Dobbeltværelse til to personer med to separate senge samt badeværelse med toilet og brusebad.
Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder

Dobbeltværelse med skråvægge og balkon med mulighed for 1 opredning

Dobbeltværelse til to personer med balkon samt badeværelse med toilet og brusebad. Der er mulighed for en opredning i værelset, således at der kan sove tre personer. Vær opmærksom på at værelset har skrå vægge.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder 


3-sengsværelse

Et værelse til tre personer med en dobbeltseng og en enkeltseng - i nogle værelser vil der også være tre enkeltsenge. I værelset er der desuden et badeværelse med toilet og brusebad.
Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

3-sengsværelse med balkon

Et værelse til tre personer med en dobbeltseng og en enkeltseng - i nogle værelser vil der også være tre enkeltsenge. I værelset er der desuden et badeværelse med toilet og brusebad samt balkon.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

3-sengsværelse med skråvægge og balkon

Et værelse til tre personer med en dobbeltseng og en enkeltseng - i nogle værelser vil der også være tre enkeltsenge. I værelset er der desuden et badeværelse med toilet og brusebad samt balkon. Vær opmærksom på at værelset har skrå vægge.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder


4-sengsværelse med balkon med dobbeltseng og køjeseng

Et værelse til fire personer med en dobbeltseng og en køjeseng. Værelset har et badeværelse med toilet og brusebad samt balkon. Vær opmærksom på, at køjesengen er 200 centimeter lang.
Balkon – Sengelinned – Bad og toilet - Håndklæder

5-sengsværelse med en 3 enkeltsenge og køjeseng

Familieværelse perfekt til to voksne og tre børn. Værelset består af en dobbeltseng, som kan adskilles til to separate senge, en køjeseng og en enkeltseng samt badeværelse med toilet og badekar.
Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder

10-sengsværelse i 3 rum

Større værelse med plads op til ti personer fordelt i tre værelser samt ét toilet med brusebad. Et værelse med en dobbeltseng og køjeseng, et værelse med en dobbeltseng og et værelse med to dobbeltsenge og en siddegruppe.
Sengelinned – Bad og toilet – Håndklæder

AccommodationTypes