Østrig, Obertauern

Hotel

Hotel Marietta

Halvpension
Inkl. halvpension Inkl. 0 dages liftkort

Der er ingen ledige rejser

Der er desværre ingen ledige værelser på dette hotel i den valgte periode.

Fakta

Om Hotel Marietta

Lækkerhed og livsnyderi lige ved pisten.

Forkæl dig selv, og dem du rejser med, på et komfortabelt og lækkert hotel, der byder på alpestemning med et flot spaområde og to forskellige restauranter - den ene inkluderet i dit ophold. Her er både plads til sød romantisk tosomhed og den store familie.

Stilen er moderne men med detaljer, der minder dig om, at vi er i Alperne. De klassiske rustikke og kraftige bjælker er elegant og smagfuldt inkorporerede i indretningen på hotellet. Du mærker tydeligt alpehytte-stilens karakteristiske varme smelte sammen med stilfuld moderne design.

Selvfølgelig er det stadig skiløb, det handler om på Hotel Marietta. Beliggenheden med kun 100 meter fra pisten er derfor perfekt. Derudover er der skiudlejning og skirum med støvletørrer på selve hotellet. Når du kommer hjem fra en lang dag på pisterne med røde kinder og ømme ben, er der et wellness område med både pool og sauna, som indbyder til en god gang afslapning.

Wellness

Som gæst på Hotel Marietta har du efter en god dag på ski mulighed for at nyde godt af swimmingpool og et mindre fitnessrum. I fitnesslokalet findes løbebånd og få andre maskiner, der er velegnede til både cardio- og styrketræning.

Wellnessområdet er inddelt i to afdelinger. I den ene er en swimmingpool, hvilestole og sauna. Her er børn velkomne.
I den anden og lidt mindre afdeling finder du spa, dampbad, liggestole og to udendørssaunaer til fri afbenyttelse for personer, der er ældre end 16 år gamle. Herinde er der god mulighed for fred, ro og lidt tid alene.

Efter en lang dag med godt skiløb kan du desuden, mod egenbetaling, bestille massage. Så kan du få løsnet kroppen op og blive klar til endnu en dag på pisterne.

Forplejning

I dit ophold på Hotel Marietta er der inkluderet halvpension. Morgenmaden består af en stor, varieret og lækker buffet, hvor alle kan få tanket op inden en dejlig dag på pisterne. Her er omeletstation, scrambled eggs med bacon, et velvalgt sortiment af brød, pålæg og meget mere.
Aftensmaden er også baseret på en buffet, der varierer indslagene, så der er noget for enhver gane og præference. Til hotellets yngste gæster er der hver aften en særlig børnemenu, så alle skistøvlestørrelser får noget, de kan lide.

Restauranten er stor, og på samme tid godt inddelt i flere store og små rum. Hotellet prøver derfor at tage hensyn ved at placere dem, der ønsker lidt fred og ro i tosomhed sammen, og at placere børnefamilier og store grupper i et separat lokale for sig selv. Vær dog opmærksom på, at dette ikke kan garanteres.
På vores egne hoteller har du altid mulighed for at få vegetarisk kost. Er du allergisk overfor visse fødevarer, kan hotellerne også imødegå dette.

For at imødekomme ønsker om at tilpasse menuen af hensyn til allergier, skal dette informeres når du booker rejsen. Vær opmærksom på, at såfremt en særligt allergivenlig diæt ønskes, vil dette være gældende for hvert måltid under hele din skiferie.

I nogle uger vil aftensmaden blive serveret ad to omgange i restauranten, men hvis du har god tid, kan du beslutte dig for den sene servering og passende tage en øl eller en anden aperitif i baren. Du vil få mere information om dette ved ankomst på hotellet, i de uger hvor det er aktuelt.

Grillrestaurant

Vil du gerne ud og spise en aften, og får navne som irsk krogmodnet, Angus, Greater Omaha og Wagyu tænderne til at løbe hos dig? Eller hvad med udskæringer som porterhouse, chateaubriand eller tomahawk? Var det noget?

Hvis du har lyst til en saftig bøf af den helt perfekte slags, er à la carte restauranten Grill800 stedet for dig. Navnet er en reference til temperaturen på den topmoderne grill, de benytter til at tilberede din steak. Den høje temperatur sikrer at den lækre og berømte maillard-reaktion indrammer bøffen og holder den saftig, så der ikke er et øje tørt, når du sætter tænderne i den.

I Grill800 kan du udforske det flotte udvalg af nøje selekterede vine, og restauranten er et supplement, som du kan vælge at benytte for at give dig og dine rejsekompagnoner et ekstra treat.

På trods af at Grill800 ikke er en del af halvpensionen, vil vi gerne give dig mulighed for at få denne lækre smagsoplevelse med. Derfor tilbyder vi ofte en rabat til gæster, der ønsker at udskifte den inkluderede aftenbuffet. Hør nærmere herom ved at spørge i receptionen eller direkte i restauranterne.

Til de nysgerrige, er der masser af saftig inspiration at hente om Grill800 på: en.marietta.at/grill800

Værelserne

Her er mulighederne mange på Hotel Marietta! Der er noget for de nyforelskede, selskabet af gode venner eller hele familien. Hotellet byder på adskillige kategorier fra standard dobbeltværelser til store luksussuiter. Billederne ovenfor taler sit eget tydelige sprog om variationerne. Du har mange forskellige valgmuligheder for at bo lige som det behager dig.

Apropos at bo som det behager, så byder Marietta på en lækker detalje. Roomservice bringer gladeligt snacks og drikkevarer hver dag. Man kan betragte den slags som en udvidelse af den minibar, der naturligvis også kan bestilles på værelserne.

Konferencelokaler

Rejser du med i forretningsøjemed, så har vi også konferencelokaler på hotellet på syvende etage. Her findes fire forskellige konferencerum, som kan rumme mellem 12-100 personer.

Du har dermed god mulighed for at lave gode netværksarrangementer med samarbejdspartnere, lukke den deal, du har arbejdet på de sidste mange måneder eller bare ryste dine medarbejdere godt sammen, mens I står på ski og bor i de bedste omgivelser.

Bar og lounge

Efter middagen i en af restauranterne kan du koble af med en digestive i hotellets lounge, som er indrettet med store komfortable lædermøbler.

Baren er et perfekt sted at slå sig ned og nyde en gin og tonic efter en lang dag på pisterne. I baren tilbydes nemlig mere end 20 forskellige slags gin.
Har du lyst til at smage lidt lokale, østrigske vine, så kan det også lade sig gøre her. Henvend dig i baren og vores barchef vil sørge for at sætte en lille vinsmagning op i et lille, hyggeligt lokale, hvor han vil fortælle lidt om vinene. 

Børnerum

De mindste gæster på Hotel Marietta vil stortrives. I det veludstyrede aktivitetsrum kan store og små legebørn hygge sig med spillemaskiner, bordtennis, billard, airhockey, bordfodbold og meget mere.

Der er ovenikøbet en lille biograf. Vær dog opmærksom på, at nogle af mulighederne er mod betaling.

Parkering

På Hotel Marietta findes en parkeringskælder, hvor alle biler under 2,25 meter kan parkere. Som gæst på hotellet har du naturligvis gratis parkering. Der er en parkeringsplads til rådighed per værelse, og bilen står trygt indendørs, så du ikke behøver at bekymre dig om parkeringsbøder eller at den ikke kan starte grundet lave temperaturer.

Hvis du kører Tesla eller anden elektrisk bil, er der også mulighed for gratis opladning i parkeringskælderen.

Skileje og skiskole

I hotellets kælder finder du både skiudlejning og skiskole. Du skal altså slet ikke ud, for at komme ned og leje dine ski. Det betyder, at du kan leje dine ski og booke din skiskole direkte på hotellet.

Har du booket hjemmefra, er der mulighed for at møde op ved skiskolen, og så sørger de for at tage jer med videre derfra.

The Beatles på Marietta

For mere end 50 år siden, i marts 1965, ankom The Beatles og deres rejseselskab på 66 mennesker til Obertauern for at optage filmen ”Help!”. Selv om de ikke boede på Hotel Marietta, slog de ofte vejen forbi hotellet for at hygge sig og slappe af i selskab med hotellets personale. Det var også på Marietta, at de mødte deres skiinstruktør, den tidligere Miss Østrig, Gloria Mackh.

Som en ekstra kuriositet kan det fremhæves, at deres eneste koncert i Østrig blev spillet på netop Hotel Marietta som en spontan fødselsdagsfejring af filmens instruktørassistent, Clive Reed. Bandet improviserede en koncert på stedet til stor opstandelse for hotellets gæster, nogle af dem i pyjamas, der kom ned i receptionen for at klage over støjen.

Rygtet siger, at da hotellets ejer næste morgen var noget utilfreds med ødelagte klaverstrenge, smadret trommesæt og sprængte højtalere. Han klagede over dette, og fik dette svar fra manager Brian Epstein: ”Okay, men så skal du også lige huske at betale for to timers koncert med The Beatles.”

Nortlander glæder sig til at byde dig velkommen på Hotel Marietta i de lækreste firestjernede rammer for din skiferie.

Du kan følge med i alt hvad der sker på hotellet her på Hotel Mariettas Facebookside.

Afstande

Afstand til piste: 100 m

Afstand til lift: 400 m

Afstand til centrum: 500 m

Afstand til shopping: 250 m

Afstand til skibus: 0 m

Afstand til skileje: 0 m

Værelset

TV Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Restaurant Ja

Minimarked Nej

Faciliteter

Babyseng: Ja

Badekar eller bruser: Ja

Børnepool: Ja

Børnevenlig: Ja

Dampbad: Ja

Elevator: Ja

Vis mere

Fitnessrum: Ja

Føntørrer: Ja

Glutenfri mad: Ja

Halvpension: Ja

Hotel: Ja

Jacuzzi: Ja

Konferencerum: Ja

Legerum: Ja

Live musik: Ja

Lounge: Ja

Parkering: Ja

Pejs: Ja

Reception: Ja

Sauna: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

SwimmingPool: Ja

Toilet: Ja

TV rum: Ja

Vaskeservice: Ja

Vinkælder: Ja

Wellness: Ja

Wellness behandlinger: Ja

WiFi: Ja

WiFi i værelse: Ja

3-Værelses Familiesuite 


Familieværelse på 64 kvm med 2 soveværelser, et med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge, samt et opholds rum. 

Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & Toilet – håndklæder- TV-  WiFi (Gratis) 


Alpin Suite 

Traditionelt østrigsk suite med to soveværelser, et med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge, samt to badeværelser. Værelsets størrelse er 72 m2.

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Minibar – Pengeskab – Bad & toilet – Telefon – Håndklæder – TV – WiFi (gratis)


Chalet 4 personer 

Chalet-værelset har to store dobbeltsenge og badekar på badeværelset. Det er et af hotellets bedre værelser. Chalet-værelset kan bookes sammen med Presidental Suiten, som ligger i forlængelse af med connecting door. På denne måde opnås en samlet enhed til 6 personer. 

Badekar – Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Minibar – Pengeboks – Bad & toilet – Telefon – Håndklæder – TV  

Dobbeltværelse "Alpin" 


Dobbeltværelse med en dobbeltseng samt siddepladser for to personer. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Budget" 


Dobbeltværelse af budget standard med en dobbeltseng der er 160 cm, et højt placeret vindue og dermed begrænset udsigt. 


Sengelinned – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Budget+"


Dobbeltværelse budget+ hvor der kan forekomme støj fra ud/ indkørslen til parkeringskælderen. Der er ikke udsigt fra værelset, værelset har dobbeltseng og en sovesofa på 140 cm X 185 cm. 

Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)  


Dobbeltværelse "Chalet" 


Finere værelse på 7. etage med en stor dobbeltseng. Alle værelser vender mod nord og er indrettet til 2 personer. Det er et af hotellets bedre værelser. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Minibar - Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Economy" 


Dobbeltværelse af enkel standard med en 160 cm bred dobbeltseng. 

Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)  

Dobbeltværelse "Economy+ Syd" 


Dobbeltværelse med dobbeltseng i enkel standard som vender mod syd og har fransk balkon. 

Sengelinned – Fransk altan - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)  

Dobbeltværelse "Economy+" 


Dobbeltværelse af enkel standard som vender mod nord. 

Sengelinned - Hårtørrer - Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)  

Dobbeltværelse "Natura" 


Dobbeltværelse med dobbeltseng og træpaneler på den ene side samt et side-område til to personer. Badeværelset har glasvægge dækket med motiver inspireret af naturen. Enkelte værelser har ikke fransk balkon. 

Sengelinned – Fransk altan - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Standard" 


Dobbeltværelse med en én dobbeltseng og en 140 cm bred og 185 cm lang sovesofa. Sovesofaen anbefales til 1 voksen eller 2 mindre børn. Alle værelserne vender mod nord. 


Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Superior" med 2 opredninger 


Dobbeltværelse "Superior" med en dobbeltseng og en 160 cm bred og 185 cm lang sovesofa. Alle værelserne vender mod syd og anbefales til 3 voksne eller en familie med 2 voksne og 2 børn. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Dobbeltværelse "Superior" med 3 opredninger 


Dobbeltværelse "Superior" med dobbeltseng og sovesofa der 160 cm bred og 185 cm lang. Der er mulighed for en ekstra enkeltseng i værelset. Alle værelserne vender mod syd, og anbefales til 4 voksne eller 2 voksne med 3 børn. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 


Enkeltværelse 


Enkeltværelse med enkeltseng og eget badeværelse. 

Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)  

Enkeltværelse "Budget" 


Mindre enkeltværelse på 12 kvm som ligger lige ved elevatoren. Der kan forekomme støj. 
Sengelinned - Pengeskab – Håndklæder - TV – WiFi (gratis)

Familiesuite 


Familiesuite med 2 separate værelser - et værelse med dobbeltseng og et værelse med sovesofa. Sovesofaen er 160 cm bred og 185 cm lang. Badeværelset har badekar.  

Badekar – Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeboks – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis)  

Familiesuite "Duplex"


Familiesuite med 2 soveværelser: Et værelse med dobbeltseng og et værelse med en enkeltseng og en køjeseng. Suiten har også en hems med en ekstra dobbeltseng. Badeværelset har badekar. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Familieværelse  


Familieværelse med to soveværelser: Et værelse med dobbeltseng og et med en enkeltseng. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Familieværelse "Chalet" 


Familieværelse som vender mod nord på 7. etage med 2 soveværelser: Et med en dobbeltseng på 140 cm og et værelse med enkeltseng. Badeværelset har badekar. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Familieværelse "Natura" 


Familieværelse med to store dobbeltsenge samt siddepladser til familien. Badeværelset har glasvægge med motiver inspireret af naturen. 
Sengelinned – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Familieværelse + 


Familieværelse med to separate rum - et værelse med en dobbeltseng og et værelse med en 160 cm bred og 185 cm lang sovesofa. 

Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Pengeskab – Bad & toilet – Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Honeymoon Suite 


Fint dobbeltværelse med himmelseng og siddepladser. Badeværelset har jazucci og seperat toilet. 

Sengelinned – Hårtørrer – Minibar - Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis) 

Honeymoon Suite med balkon


Fint dobbeltværelse med himmelseng og siddepladser. Badeværelset har jazucci og seperat toilet. 

Sengelinned – Hårtørrer – Minibar - Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis) – balkon 

Presidental Suite 


Hotellets absolut fineste og bedste suite med to separate værelser. Et opholdsrum med åben pejs, spisestue, soveværelse med walk-in-closet og et badeværelse med badekar og tv. Presidental Suiten kan bookes sammen med Chalet-værelset, som ligger i forlængelse af med connecting door. På denne måde opnås en samlet enhed til 6 personer.  Værelsets størrelse er 72 m2. 


Badekar – Sengelinned – Fransk altan - Hårtørrer - Pengeskab – Bad & toilet - Håndklæder - TV – WiFi (gratis)


Romantic Suite 


Et værelse i hyggelig, østrigsk stil med to separate rum. Et opholds rum med sofahjørne og skrivebord, et soveværelse med dobbeltseng, samt et badeværelse med badekar. Værelsets størrelse er 72 m2. 
Sengelinned – Fransk altan – Hårtørrer – Minibar - Pengeskab – Bad & toilet – Telefon - Håndklæder – TV – WiFi (gratis)

AccommodationTypes