Lejlighed og chalet i Alperne

Frihed og fællesskab Skiferie i lejlighed eller chalet

En lejlighed eller chalet er en perfekt måde at være sammen på skiferie. Der er masser af fordele og friheder forbundet med det.

Der er virkelig mange fordele ved at tage på skiferie i et chalet eller en lejlighed! Du får en stor grad af fleksibilitet, god komfort og ikke mindst frihed til selv at bestemme farten.

Der findes lejligheder og chaleter i lige så mange varianter og standarder, som der findes hoteller. Nogle af lejlighederne er dele af store komplekser med wellness-områder og restauranter tilknyttet, mens andre er mere basale og ofte med en værtsfamilie, der bor i samme bygning.

Grunde til at vælge lejlighed eller chalet på skiferien

Det er ikke nødvendigt at stille tingene op sort og hvidt med skiferie på klassisk hotel kontra lejlighed eller chalet, for mulighederne er mange.

Grundlæggende og generelt er det disse ting, der skaber efterspørgslen på lejligheder i Alperne.

  • Perfekte for børnefamilier og større grupper
  • Stærk følelse af fællesskab og samvær
  • Friheden, fleksibiliteten og uafhængigheden
  • Komfort og hygge

Læs mere her om en skiferie i lejlighed eller chalet.

Populære lejligheder og chaleter til skiferie i Østrig

Populære lejligheder og chaleter til skiferie i Italien

Populære lejligheder og chaleter til skiferie i Frankrig

Alpin hytteferie Tag på skiferie i Alperne i lejlighed eller et chalet

Med en god stor lejlighed er der plads til hele flokken, når ferien på ski skal holdes. I en lejlighed passer I jer selv, og det hele foregår efter jeres tempo og prioriteter.

En af hovedårsagerne til at mange af vores gæster foretrækker at tage på skiferie i en lejlighed, et chalet, som er betegnelsen for en stor hytte i Alperne, er friheden til selv at bestemme hvad og, ikke mindst, hvornår man skal spise.

Fællesspisning på skiferie i lejlighed eller chalet

Desuden er der den indbyggede bonus, at der skrues gevaldigt op for samværet og følelsen af fællesskab. For eksempel holder mange skiferie-rejsende af at planlægge menuen for hele ugen og at kokkerere i fællesskab til glæde for alle. En sidegevinst kan være spillet om afrydningen og opvasken bagefter. Heldigvis har mange af Nortlanders større lejligheder og chaleter en opvaskemaskine.

Apropos spisning, så er der med en skiferie i lejlighed eller ski-chalet yderligere den frihed til at beslutte sig for at tage ud at spise i byen. Mange af vores gæster ynder at udforske det lokale restaurationsliv og dets fristelser hver eneste aften.

Det kan også være, at man bare ikke orker at lave mad, og mest af alt har lyst til at spise take-away i form af en pizza, burger eller noget helt tredje.

Hvorfor skiferie med familien i lejlighed eller chalet?

Særligt populært er det også at tage på skiferie i store lejligheder, hytter eller chaleter i Alperne sammen med flere familier og på tværs af generationer. Der opstår en helt særlig stemning og synergi, når voksne og børn i alle aldre opholder sig under samme tag.

Der er frihed til at gå rundt i joggingtøj efter en lang dag i sneen. Ungerne kan hygge sig med hinanden i deres eget hjørne af fællesrummet foran fladskærmen eller med et godt brætspil samtidig med at de voksne sidder og snakker over et slag kort ved spisebordet til langt ud på aftenen.

Mange af vores gæster holder for eksempel også af, at de af bedsteforældrene, som ikke nødvendigvis altid har lyst til at tage på ski hver eneste dag, kan vælge at slappe af en af dagene og blive hjemme i lejligheden og pusle om madlavningen eller hygge med de mindste børn.

Generelt er der ikke den helt store forskel på denne form for skiferie alt efter om destinationen ligger i Frankrig, Italien eller Østrig. Dog er der nogle mindre forskelle.

Skiferie i lejlighed eller chalet i Frankrig

I Frankrig er de gode til at bygge store komplekser med mange lejligheder til skiferien. En af de store fordele er, at der ofte er tilknyttet gode fællesfaciliteter til disse byggerier. Det kan være restauranter men især wellness- og spaområder kan benyttes af beboerne.

En anden fordel er, at der i disse lejlighedskomplekser findes beboelser i mange forskellige størrelser og kapaciteter, så store og små selskaber kan bo sammen og alligevel hver for sig.

Se vores populære lejligheder og chaleter i Frankrig her.

Skiferie i lejlighed eller chalet i Østrig

Igen er billedet det samme, at det er svært at generalisere, når det kommer til at beskrive chaleter og lejligheder til en skirejse i Østrig.

Dog er der i de østrigske Alper en større udbredelse af mindre huse med seks-otte lejligheder. Af og til bor værtsfamilien endda i samme bygning, som de selv har indrettet med lidt mere personlighed og charme til følge.

Se vores populære lejligheder og chaleter i Østrig her.

Skiferie i lejlighed eller chalet i Italien

At bo i lejlighed eller chalet på en skiferie i Italien minder en smule om Østrig. Udvalget af chaleter er ikke helt det samme, da italienerne har stor tradition for små familiedrevne hoteller.

Til gengæld er de gode til at tilbyde lejligheder, hvor stemningen minder meget om Østrig med en god portion atmosfære og personlighed.

Se vores populære lejligheder og chaleter i Italien her.

Det er dog stadig vigtigt at huske på, at mulighederne er mange for at tage på en herlig skiferie i lejlighed uanset om det sker i det ene eller andet skiland i Alperne.

Få et tilbud på en stor lejlighed eller chalet

Vil du gerne have et tilbud på skiferien?

Udfyld formularen herunder - det er gratis og helt uforpligtende.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024
Nortlander har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.