Frankrig, Tignes

Hotel

Hotel Nortlander Curling

Halvpension
Inkl. halvpension Inkl. 0 dages liftkort

Fakta

Om Hotel Nortlander Curling

Skandinavisk hygge og central beliggenhed midt i et amfiteater af storslåede bjerge.

På Hotel Curling bor du lige midt i Val Claret, der er Tignes’ højest beliggende bydel. Her er masser af liv omkring hotellet med god stemning, barer og restauranter i nærheden. Desuden bor du blot et par hundrede meter fra liften, og du skal ikke gå mange meter fra hotellet, før du kan klikke dig i skiene.

Dette er et klassisk Nortlander-hotel, hvor du bliver budt velkommen af vores eget personale og en beliggenhed tæt på pisterne. Skandinaviske medarbejdere tager sig godt af gæsterne, serverer lækker mad og er altid klar til at give gode råd om skiområdet.

Det vil være lidt af en tilsnigelse at kalde hotellet et luksushotel, for det er det bestemt ikke. Til gengæld er atmosfæren og stemningen helt i top og befriende skandinavisk, takket være vores eget personale. Beliggenheden er helt i top og maden er der kræset om. Der er fyldt op med hygge, skiløb og god mad for alle pengene her.

Forplejningen på Curling

Vi skal spise godt for at skiløbet bliver godt! Restauranten er drevet af vores eget personale, og de kender værdien af et godt og solidt måltid mad før og efter en god lang dag på ski.

Om morgenen står du op til en god og varieret morgenbuffet, og hver aften sørger vores kokke for at tilberede en lækker tre-retters aftenmenu.

Vinene er som bekendt en af de små bonusser, man får adgang til på en skitur til Frankrig. På Hotel Curling præsenteres et godt og varieret vinkort samt et udvalg af drikkevarer, man kan tilkøbe. Sortimentet af vine er med hovedvægt på de franske vindistrikter, og vi efterstræber at have et par lokale vine på kortet, så den nysgerrige kan prøve vine, man ellers ikke så ofte støder på under hjemlige himmelstrøg.
På vores egne hoteller har du altid mulighed for at få vegetarisk kost. Er du allergisk overfor visse fødevarer, kan hotellerne også imødegå dette.

OBS! For at imødekomme ønsker om vegetarisk kost eller tilpasse menuen med hensyn til allergi, skal dette informeres når du booker rejsen. Vær opmærksom på, at hvis en vegetarisk eller speciel diæt ønskes, vil den være gældende hver aften, alle middage under hele din skiferie.

Forplejning ved ankomst og afrejse

På ankomstdagen vil der i tidsrummet 18.00-20.00 blive budt på en aftenbuffet bestående af en varm ret, salat, pålæg, ost og brød samt lidt sødt til at slutte af på. Til gæster, der ankommer senere på dagen, byder vi på suppe og brød i tidsrummet 22.30-00.00.

Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en delikat morgenbuffet. Prisen er 17€ for voksne og 9€ for børn til og med 12 år. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30 - 09.30.

På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem.

Værelser

Samtlige værelser på Hotel Curling har eget badeværelse samt en balkon med udsigt over Tignes og de spektakulære bjergscenerier. Hotellet har værelser i flere størrelser, der alle byder på gode og ordentlige forhold.

Værelsernes indretning og interiør er måske ikke specielt eksklusive eller luksuriøse, da bygningens arkitektur tydeligvis er fra 80’erne, hvor praktikalitet og funktion til tider vægtedes højere end æstetik. Det hele er dog udført med velgennemtænkte løsninger, hvor der for eksempel er fin garderobeplads til alle beboere. Samtidig er der den typisk franske detalje med, at toilet og badeværelse er fordelt i to separate rum.

Indretning og fællesarealer

Den hyggelige spisesal har udsigt over bymidten af Tignes Val Claret. Rummet føles måske lidt lavloftet for en velvoksen skandinav, men ingen gæster har endnu fået bulet issen. Til gengæld er atmosfæren i spisesalen af samme grund ret hyggelig.

I restauranten er der plads 45 gæster og maden serveres derfor i to seatings. Disse to seatings er fra kl. 17:45-19:15 og 20:00-21:30. Vi anbefaler, at ønsker til seatings foretages ved bookingen hjemmefra. På den måde sikrer vi det bedste overblik for alle parter. Vi forsøger så godt som overhovedet muligt at efterkomme ønsker om seating-tidspunkter, men kan naturligvis ikke garantere at det altid kan lade sig gøre.
 
I loungeområdets sofastole kan man passende nyde en aperitif inden aftensmaden. Baren i loungen tilbyder et godt sortiment i drikkevarer med kreative og klassiske cocktails, øl og vand. Her hygger mange af gæsterne for en stille øl eller en lille digestive efter middagen.

Hotel Nortlander Curling har også en ekstern og offentlig bar placeret i gadeniveau under hotellet. La Petite Maison, som den hedder, er åben for gæster, der ikke bor på hotellet, og hvis du leder efter et godt sted at nyde en drink til afterski, er det et besøg værd. Der kan måske forekomme en smule støj fra gadens barliv i området, da hotellet ligger midt i Val Claret. Det kan gæster på nordvendte værelser være uheldige at høre, men det er generelt ikke det store problem.

Minimumalderen for at bo på hotellet uden en voksen er 20 år.

Internet

Vi er i Alperne, og infrastrukturen vedrørende internet er generelt af begrænset kapacitet. På Curling er der installeret helt nyt WiFi-udstyr, men ikke desto mindre er stabiliteten og adgangen af svingende kvalitet i fællesområderne og stort set ikke-eksisterende på værelserne.

Essensen

  • Centralt placeret
  • Eget Nortlander-personale
  • Skandinavisk hygge
  • To minutter til liften
  • Meget for pengene på dette hotel Med den gode beliggenhed og skandinaviske atmosfære glæder vi os til at byde alle skiglade gæster hjerteligt velkommen på Hotel Nortlander Curling i Tignes.

Afstande

Afstand til piste: 150 m

Afstand til lift: 250 m

Afstand til centrum: 0 m

Afstand til shopping: 0 m

Afstand til skibus: 0 m

Afstand til skileje: 200 m

Værelset

TV Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Restaurant Ja

Minimarked Nej

Faciliteter

Babyseng: Ja

Badekar: Ja

Balkon/terrasse: Ja

Elevator: Ja

Halvpension: Ja

Hotel: Ja

Vis mere

Lounge: Ja

Reception: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

Toilet: Ja

WiFi: Ja

Dobbeltværelse med balkon mod nord


Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng og et badeværelse med badekar og seperat toilet. Værelset har desuden en nordvendt balkon.

Balkon – Badekar - Sengelinned – Toilet - Håndklæder


Dobbeltværelse med balkon mod syd


Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng og et badeværelse med badekar og seperat toilet. Værelset har desuden en sydvendt balkon.

Balkon – Badekar - Sengelinned – Toilet - Håndklæder

 
Dobbeltværelse med balkon mod nord og mulighed for én ekstra opredning


Dobbeltværelse til to personer med mulighed for én ekstra opredning, så der kan sove tre personer i værelset. Værelset har desuden et badeværelse med badekar og seperat toilet samt en nordvendt balkon.

Balkon – Badekar - Sengelinned –Toilet - Håndklæder

4-sengsværelse med balkon


Værelse til fire personer med en dobbeltseng og en køjeseng samt et badeværelse med badekar og seperat toilet. Værelset har desuden en sydvendt balkon. Vær opmærksom på, at køjesengen kun er 90x190.

Balkon – Badekar - Sengelinned – Toilet - Håndklæder

AccommodationTypes