Natur og gastronomi på skiferien

Guldkanten til din skiferie Velsmagende og naturskøn skiferie

Naturligvis er det først og fremmest skiløbet, det handler om, når planlægningen af skirejsen til Alperne er i gang.

Det betyder imidlertid ikke, at alt det andet er underordnet, for det er netop der, man kan sørge for, at hele skiferien får en ekstra dimension.

Hvad betyder guldkant?

Der findes et hav af elementer, der giver skiferien et ekstra nyk, som hæver rejseoplevelsen over gennemsnittet. Det er de elementer, vi kalder for guldkant - et udtryk, vi har adopteret fra vores svenske naboer.

Guldkant er et fuldt ud integreret del af det svenske sprog og bruges, nærmest på samme måde som danskernes hygge, til at beskrive den der lille fine detalje, som gør livet eller situationen ekstra rart. Ikke prangende og overvældende, men blot lidt ekstra krymmel på tilværelsen. Vi elsker udtrykket, og det er vores mission at importere det til det danske sprog.

Alpernes smukke natur

Stejle sneklædte bjerge er grundlæggende et smart koncept, hvis man gerne vil stå på ski. En stor sidegevinst er, at de er så forbandet smukke at se på, og så er de gratis at beskue. Allerede ved køreturen fra dalen til destinationen mærker man hvor storslået et sceneri, man er på vej til.

Har man først en gang på en skyfri morgen prøvet at tage lifterne hele vejen til toppen, stået af, klikket skiene på, kigget op og ud, så kender man følelsen og årsagen til udtrykket bjergtagende. For sådan en panoramaudsigt over tilsyneladende uendelige bjergtoppe kan tage pusten fra selv den mest stædige krakiler.

Vi elsker naturoplevelserne, der automatisk følger med, og har nedenfor samlet nogle af de smukkeste destinationer, der gør skirejsen til en lige så flot oplevelse som en tur til palmestrande og mangefarvede koralrev.

Madkultur i Alperne

Noget af det bedste ved at rejse til et andet land er de nye smagsindtryk, som byder sig til. Europa har en sand mangfoldighed af køkkener, der alle kan skifte stil så snart man krydser lande- eller sågar kommunegrænser. Blandt Alpernes lande finder vi dog alligevel superligaen, der får enhver foodie til at savle.

Spis godt i Frankrigs alper

Om man vil det eller ej er Frankrig den moderne gastronomis kogekunsts højborg, og en af de mere velsmagende sidegevinster, som en skiferie kaster af sig. Hele dagen kan man få gallisk velsmag. Det starter med de sprøde og bløde baguettes, smørbagte croissanter og pains au chocolat samt en café au lait. Til frokost på pisten kan en saftig fondue savoyarde eller en tartiflette stille selv den værste sult takket være generøst brug af de lokale oste baseret på alpemælk. Aftensmaden kan passende nydes på en af restauranterne på destinationen, og her er der muligheder på alle niveauer. Fransk vin behøver ikke nærmere introduktion, og den flyder gerne i dens hjemland.

Italiens smækre råvarer

Det siges at en italiensk ret med flere end tre til fem ingredienser ikke er en italiensk ret. Og heri ligger essensen af Italiens køkken. Enkeltheden og total respekt for råvarernes ret til at træde frem på scenen på bekostning af krumspring i bag komfuret. Grøntsagerne, brødet, risottoen, kødet, svampene (var der nogen, der sagde trøfler?), ostene, charcuteriet og ikke mindst pastaen er det, der holder landet sammen og får italienerne til sende fingerkys mod himlen. Vinmæssigt er Italien blandt de lande med brug af flest forskellige druesorter i hele verden, og der er nok at tage fat på.

Schnitzel und bier vom fass

Østrig er måske ikke traditionelt det første land, man tænker på, når gastro-sværvægterne nævnes. Meeeen, landets køkken er nu ikke helt uden evner. Alene ordet wienerschnitzel bør rejse øjenbrynene hos en madglad skigæst. En wienerschnitzel på kalv, naturligvis. På et område trækker østrigerne dog fra deres naboer, og det kombinationen af humle, malt, vand og gær. Øllet er af ypperste kvalitet og portionsstørrelserne lige tilpas. Afterski er østrigs ubestridte claim to fame blandt skigæster, der gerne rejser hertil fra hele verden af den ene årsag.

Nedenfor har vi samlet et par destinationer, hvor det smager ekstra godt at stå på ski.

Anbefalinger til skiferie med natur og gastronomi

Natur - Avoriaz

Bilfri by med unik arkitektur i enestående omgivelser

Læs om Avoriaz

Beliggenheden er enestående og de lokale beggeregler er strenge, for at skønheden bevares i hyggelige Avoriaz.

Tage en gåtur i de bilfri og sneklædte gader eller tag en romantisk rundtur i en af de hestetrukne kaner. Her er så smukt.

Har du spørgsmål til

Natur - Avoriaz?

Frederik Stoltenborg

Tlf.: 3318 8359

frederik.stoltenborg@nortlander.dk

Natur - Canazei

Forklaringen på hvorfor Italia er så bella!

Canazei

Natursceneriet er enestående og skiløbets hovedattraktion Sella Ronda og de dramatiske lodrette bjergsider er rejsen værd i sig selv.

Byen gamle del emmer af hygge med gamle stenhuse og smalle gader. Det er ikke uden grund, at Canazei er en favorit blandt vores skigæster.

Har du spørgsmål til

Natur - Canazei?

Kristian Wolsing

Tlf.: 3311 3901

kristian.wolsing@nortlander.dk

Natur - Cervinia

På Italiens højest beliggende destination er der garanti for panoramaudsigt

Læs om Cervinia

Verdens længste pist på 22 kilometer giver dig masser af skiftende scenerier at nyde undervejs i det smukke naturområde.

Den schweiziske bilfri by Zermatt for foden af et af verdens mest ikoniske og afbildede bjerge, Tobleronetoppen Matterhorn, venter på den anden side af grænsen.

Har du spørgsmål til

Natur - Cervinia?

Frederik Stoltenborg

Tlf.: 3318 8359

frederik.stoltenborg@nortlander.dk

Smuk udsigt i Obertauern med blå himmel og hvid sne

Gastronomi - Val Thorens

Bistromad og michelinstjerner for alle niveauer

Læs om Val Thorens

Hvis man går sulten i seng i Val Thorens er man selv ude om det, for her er et hav af muligheder.

Ikke nok med at byen har en god portion restauranter med enten stjerner eller Bib-Gourmand-benævnelse, så er det i særdeleshed i mellemlaget, at man finder guldet. Og så er der jo La Folie Douce på pisten, der lokker med tre køkkener på hvert sit niveau. Velbekomme og god tur.

Har du spørgsmål til

Gastronomi - Val Thorens?

Maria Støckler

Tlf.: 3363 0345

maria@nortlander.dk

Gastronomi - Val d'Isère

Michelinstjerner og bistrokøkkener i international klasse

Læs om Val d'Isere

Rustikke alpespecialiteter kæmper side om side med internationale hypermoderne køkkener om gæsternes gunst, og der er nok om buddet.

Val d'Isére er destinationen, når skiferien skal have en guldkant, der smager godt.

Har du spørgsmål til

Gastronomi - Val d'Isère?

Kristian Wolsing

Tlf.: 3311 3901

kristian.wolsing@nortlander.dk

Gastronomi - Champoluc

Italiensk, charmerende og velsmagende smørhul

Læs om Champoluc

Her i Aosta-dalen på grænsen til Frankrig er der en helt speciel kærlighed til vildtet, som findes i bjergene.

Den gastronomiske stil er alperustik og solid, men med italienernes evige mantra om at lade råvarerne komme til sin ret uden for megen udenomssnak. Det er enkelt, men ikke nemt at lave mad på den måde. Heldigvis for os alle er de gode til det i Champoluc.

Har du spørgsmål til

Gastronomi - Champoluc?

Sophie Børglum

Tlf.: 3318 8352

sophie.borglum@nortlander.dk

Gatronomi - Ischgl

Stort område i Østrig, hvor alle kan være med.

Læs om Ischgl

Som et gastronomisk kraftcenter samler Ischgl hvert år 50 kokke fra hele verden til at dyste om Chef's Star Cup, og den slags opmærksomhed smitter af på resten af byen.

I Ischgl er der så meget end turistmad fra kedelige samlebånd. Den franske restaurantguide Gault & Millau har tildelt otte restauranter en gourmetbedømmelse. Og så er vi jo stadig i Østrig, som ikke just savner evner udi kunsten af lave god afterski.

Har du spørgsmål til

Gatronomi - Ischgl?

Sophie Børglum

Tlf.: 3318 8352

sophie.borglum@nortlander.dk

FÅ ET TILBUD

Er du nysgerrig og sulten? Så udfyld formularen herunder, så hjælper vi med et gratis, uforpligtende tilbud, som passer til dig og dine smagsløg.