Job i Alperne 2018/2019

Søg job som pedel i Alperne Et anderledes job i Alperne

Nortlander søger nu Skandinaviens bedste pedeller til vores hoteller i Frankrig og Østrig for sæsonen 2018/2019.

Når du bliver en del af vores team, skal du sammen med dine kolleger være med til at sikre, at vores gæster får en god hoteloplevelse og kommer hyggeligt og problemfrit gennem deres ferie.

Du får til gengæld en oplevelse for livet med masser af skiløb, arbejdsmæssige udfordringer og socialt samvær med gæster og kolleger.

JOBBET OG UDFORDRINGEN

Alle vores hoteller er bemandet med danske og svenske medarbejdere, og du vil indgå i et team på 5-12 personer, som tager sig af den daglige drift af hotellerne sammen med Hotelmanageren. Arbejdet består ca. 50% af vedligeholdelse og små-reparationer og ca. 50% af servering, bartending, daglig rengøring af værelser m.m. samt opvask/hjælp i køkkenet. Vi søger således en person med håndværksmæssig baggrund, der kan varetage en stilling hvor den ene halvdel af arbejdet foregår som pedel og den anden halvdel som almindeligt hotelpersonale. Der arbejdes i turnus i en fastsat vagtplan, således at man beskæftiger sig med alle arbejdsområder i løbet af ugen. Du ved således, hvornår du har mulighed for skiløb i ugens løb – en ikke uvæsentlig detalje!

Vi tilbyder ordnede forhold inklusiv transport, indkvartering, forsikringer og kost. Til gengæld kræver vi, at du har en seriøs holdning, som vil præge din indsats og din samarbejdsform gennem hele sæsonen.

VORES KRAV TIL DIG

  • Du har en faglært håndværksmæssig baggrund, f.eks. tømrer, vvs’er eller tilsvarende.
  • Du er minimum 21 år.
  • Du har kørekort.
  • Du har minimum 6 måneders erfaring fra et servicejob, hvor du er vant til at omgås kunder.
  • Du har situationsfornemmelse og er vant til at blive pålagt og tage ansvar.
  • Du har en positiv livsopfattelse og er social anlagt.
  • Du er vant til at arbejde og tage fat.

YDERLIGERE INFORMATION OG ANSØGNING

Sæsonen starter i primo december og slutter medio/ultimo april. Hvis du synes ovenstående lyder som noget for dig, så ansøg stillingen ved at klikke på linket nedenunder. Du bliver derefter sendt videre til vores ansøgningsside. Det er her du uploader dit billede, CV og ansøgning.

Ansøg her! 

Vi behandler løbende ansøgningerne i takt med vi modtager dem.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på hotljob@skinetworks.com, hvis du vil vide mere om jobbet, os og dine muligheder.

Vi glæder os til at høre fra dig!