Er du vores ledere i Alperne?

Ledere i Alperne 2018/2019

Nortlander søger Destinationschefer og Areamanagers til sæsonen 2018/2019. Dette er personer som støtter, hjælper, motiverer, coacher og leder Nortlanders guideteam på en eller flere af vores destinationer i Alperne. Samme person fokuserer også på at effektivisere og optimere arbejdsprocesser for at optimere vores gæsters ferieoplevelse

ANSØG HER

En oplevelse for livet og et stort plus på dit CV Destinationschef

Jobbet som destinationschef er en sæson på ski, hvor du udvikler dine lederevner og bygger værdifuldt indhold til dit cv og samtidigt har det rigtig sjovt med dine kollegaer.

Overordnet er det dig, der sikrer, at gæsterne på din destination får en fantastisk oplevelse. Du har mellem 4 og 25 guider under dig og det er dig, der leder og fordeler arbejdet. Det kræver overblik, god planlægning, tæt kontakt med dine guider og god dialog med gæsterne.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for destinationen og sit team – tage de endelige beslutninger og have ansvar for driften på destinationen.
  • Service optimering – have øje for forbedring- og udviklingsmuligheder. 
  • Administration – planlægning og forberedelse af arbejde for både dig selv og dit team. 
  • Uddeling af arbejde – sørge for at arbejdet bliver fordelt.  
  • Coaching – afholde status- og teammøder på destinationen. 
  • Overordnet ansvar på destinationen – være løsningsorienteret, hjælpe gæster og guider ved behov. 
  • Økonomi – bogføring

Der er ikke mange job, hvor man kan lære så meget om ledelse så tidligt i sin karriere. Læringskurven er stejl og de fleste kommer hjem med en erfaring, som de anvender resten af livet.

Vi skal nok sørge for at du bliver klædt godt på til jobbet. Du får både guidekursus og et internt ledelseskursus og du vil altid have direkte adgang til sparring og opbakning fra din Area Manager og kontoret i Danmark. Og vi sørger naturligvis for ordnede forhold omkring løn, indkvartering, transport og forsikring.

Din personlighed og dine evner er vigtigere end din baggrund. Måske du netop er færdig med din Bachelor, er tidligere guide eller har arbejdet andetsteds i nogle år og er klar til udfordringen?

Det er en vigtig rolle der kræver: 

  • At du har leder- eller guideerfarenhed 
  • At du er 21 år eller mere 
  • At du kan være selvstændig og disiplineret i dit arbjede 

 

Ledelsesansvar, skiløb og masser af gode oplevelser Area Manager

Som Area Manager vil du have ansvaret for vores serviceleverance på alle ski-destinationerne i det givne land. Det kan være Frankrig, Østrig eller Italien.

Du bor i det område du leder, men bruger den absolutte majoritet af din arbejdstid, på de destinationer, der er under dig.

På hver destination vil du have en destinationschef og et antal guider. Du skal grundlæggende sikre, at holdet fungerer og at leverancen til gæsterne er helt i top. Du afholder jævnlig teammøder hvor I ser på drift og gæstetilfredshed, sætter mål for de kommende ugers indsats, løser problemer, diskuterer trivslen blandt medarbejderne og har en dialog om hvorledes Nortlanders service kan blive endnu bedre.

Det er også dig, der træffer beslutninger når destinationscheferne har brug for et godt råd og du sikrer, at vi stiller med stærkeste team på alle destinationer.

Nærhed til gæsterne altafgørende og derfor vil du selv indtræde i arbejdet og give destinationscheferne en hånd med på de store dage. F.eks. er du til stede i lufthavnen hver lørdag for at sikre en optimal modtagelse og afsendelse af gæster.

Arbejdsopgaver:

  • Coaching – personlig coaching med fokus på motivation af guiderne på de forskellige destinationer
  • Service optimering – observere teams og komme med løsningsforslag til forbedring af servicen
  • Udviklingsmøder – med alle teams og guider
  • Kontrol af materiale – alt materiale som bliver udleveret til vores gæster skal godkendes af Area Manageren
  • Rådgivning – hjælpe guider med hverdagens udfordringer
  • Lufthavnsansvarlig – ansvarlig for drift og koordinering i lufthavnen på ankomstdage

Det er et udviklende lederjob, hvor man i høj grad lærer at lede gennem andre. Man skal bygge dygtighed på holdet omkring sig, give dem værktøjer og rammer og gøre dem i stand til at træffe gode beslutninger på stedet.

I rejsebranchen tilegner man sig mange kompetencer tidligt i sin karriere, så når man forlader branchen er man godt rustet til sin fortsatte karriere. Og stillingen som Area Manager vil klæde de flestes CV.

Dette er en rolle der kræver følgende: 

  • Mindst 5 års erfaring og/eller uddannelse i branchen 
  • Ledererfaring 
  • Fleksibilitet og omstillingsparat 
  • Mindst 25 år 
  • Har haft kørekort i over 3 år

 

Lyder Destinationschef eller Area Manager som noget for dig?

Vi rykker hurtigt og kalder løbende ind til samtale, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Søg jobbet ved at klikke på nedenstående link. Du bliver derefter sendt videre til vores ansøgningsside, hvor du skal svare på nogle spørgsmål, uploade billede, CV og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ANSØG HER