Leder i Alperne

BLIV EN DEL AF SKINETWORKS VI SØGER DANMARKS BEDSTE LEDERE

Kunne du tænke dig at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau, der blandt andet består af de kendte brands DanskiNortlander og Slopetrotter? Så læs videre!   

Lige nu søger vi nemlig ledere til sæsonen 2019/2020.  

4 GRUNDE TIL AT BLIVE LEDERE FOR SKINETWORKS  

Du får ansvar:  
Som leder har du et direkte ansvar for vores gæsters skiferie-oplevelse. Du er ansvarlig for at sikre, at servicen er i top, at arbejdet fungerer optimalt, og at teamet trives og arbejder på et højt niveau. Vi stoler på, at du træffer de rigtige beslutninger, men hvis du har brug for gode råd og tips, kan du altid ringe til personalet på hovedkontoret.  

Du får indflydelse:  
Som ansat hos Skinetworks bliver din stemme altid hørt. Vi tror på, at vores medarbejdere har de gode idéer og den nyeste viden om, hvad der kræves for at gøre et godt stykke arbejde. Det er din feedback, inputs og idéer, der bærer virksomheden fremad, og du har gode muligheder for at påvirke både din hverdag og ledelse, men ligeledes Skinetworks fremtidige processer og rutiner.  

Du får udfordring:   
Som leder i Skinetworks bliver du udover det almindelige Guide Academy, og tilbudt et ekstra leder-modul, hvor du får de værktøjer, du har brug for til en sæson. I fire dage lærer du værktøjer som coaching, motivation, konflikthåndtering, serviceoptimering og meget mere. Sammen med de andre ledere i Skinetworks skaber vi et rum til diskussion, udveksling af idéer og løsning af problemer, som du kan bruge i løbet af sæsonen.    

Du får udvikling:  
Som leder i Skinetworks står du over for en stor udfordring. Du leder unge teams, hvor du har det ultimative ansvar for vores gæsters skiferie-oplevelse. Efter en sæson som leder i Skinetworks, har du helt sikkert gået igennem en stor udvikling, både som leder, men også en stor personlig udvikling.  

Ansøg som leder her

JOBBESKRIVELSE HVAD LAVER EN AREA MANAGER?

Som Areamanager er du ansvarlig for 6-10 teams på forskellige destinationer i Frankrig, Italien eller Østrig. Du har en fast bolig på en af de destinationer, du er ansvarlig for, men du bruger meget tid på at besøge de andre destinationer. Du har det ultimative ansvar for teamets gæsteservice samt teamoptimering.  

De forskellig teams på de destinationer, du er ansvarlig for, består typisk af 2-20 guider. Du sikrer, at teamet præsterer optimalt og at guiderne trives. Du hjælper de forskellige teams ved at coache, motivere og løfte deres egen evne til at optimere dem selv. Det gør du ved at holde møder på destinationen eller i telefonen, hvor du sammen med teamet følger op på servicen og sætter løbende mål for arbejdet og teamtrivsel.  

Du er til rådighed med gode råd og sparring på forskellige problemstillinger, men din vigtigste opgave er at sørge for at den enkelte medarbejder hele tiden udvikler sig. For at kunne gøre det, er det vigtigt at du deltager i guidernes daglige arbejde i lufthavnen, på pisten, til arrangementer og i planlægningsarbejdet.   

ARBEJDSOPGAVER  

  • COACHING & MOTIVATION: Af den enkelte medarbejder og teamet som helhed.  
  • SERVICEOPTIMERING: Observere og deltage for at coache teamet til et højere niveau.   
  • UDVIKLINGSMØDER: Hver uge på destinationen eller telefonisk.   
  • OPFØLGNING AF MATERIALE: Opfølgning på skriftligt materiale og hjælp til større indkøb.   
  • RÅDGIVNING: Hjælpe guiderne dagligt - både med deres arbejdsprocesser og motivationsarbejde.   

DET FORVENTER SKINETWORKS AF DIG  

At være Areamanger er et udfordrende arbejde, hvor du primært hjælper ledere med at lede. Efter en sæson har du samlet en masse erfaring i lederrollen, som du helt sikkert tage med dig videre i livet og dekorere dit CV med.    

KRAV TIL AREA MANAGERS  

  • Du har mindst 5 års erfaring og/eller uddannelse i branchen.  
  • Du har ledelseserfaring.   
  • Du er fleksibel og tilpasningsklar.   
  • Du er mindst 25 år.   
  • Du har haft kørekort i mindst 3 år.   

JOBBESKRIVELSE HVAD LAVER EN DESTINATIONSCHEF?

Som destinationschef er du ansvarlig for servicen på en af Skinetworks destinationer. Du er ansvarlig for mellem 4 til 20 guider, hvor din opgave er at sikre, at gæsterne får den bedste oplevelse, at teamet trives og præsterer optimalt. Du har et godt overblik, og du har en skarp kommunikation med både guider og gæster - og så er du tryg ved at uddelegere ansvar. Alt det gør du i kombination med guidejobbet - så du er altså ude i feltet sammen med de andre guider og gæsterne   

ARBEJDSOPGAVER  

  • ANSVAR FOR DRIFTEN AF DESTINATIONEN: Du er løsningsfokuseret og har et klart mål.   
  • ANSVARLIG FOR TEAMETS PRÆSTATION OG TRIVSEL: Du er lydhør, hjælpsom og løfter dine kollegaer.   
  • SERVICEOPTIMERING: Du stræber efter at give gæsterne den bedste service.   
  • ADMINISTRATION: Du er ansvarlig for planlægning, forberedelse og strukturering af destinationen.   
  • UDDELEGERING: Du er tryg ved at uddelegere ansvar og stå til rådighed, hvis der er brug for hjælp.   
  • COACHING OG MOTIVATION: Du ser på den enkelte medarbejders behov, og arbejder aktivt på at løfte og inspirere teamet.   
  • ØKONOMI: Du er ansvarlig for destinationens bogføring og pengekasse.   
  • GUIDE: Du laver guideopgaver, præcis som de andre guider. Læs mere om guide jobbet her. 

Inden sæsonen bliver du uddannet gennem både almindelige Guide Academys samt et separat ledelses-uddannelse. Du har altid fuld støtte fra din Area Manager samt kontoret, hvis du har brug for rådgivning og sparring. Du får løn, indkvartering, transport og forsikring.   

DET FORVENTER SKINETWORKS AF DIG  

Skinetworks lægger vægt på, at du har den rigtige personlighed fremfor ledererfaring. Det vigtigste er, at du er klar til en udfordring, udvikling og har lysten til at gøre en forskel.  

KRAV TIL DESTINATIONSCHEFER  

  • Du har leder- eller guideerfaring.   
  • Du er over er 21 år.   
  • Du er uafhængig, ansvarlig og klar til en udfordring. 

JOBBESKRIVELSE HVAD LAVER EN LUFTHAVNSANSVARLIG?

Som lufthavnsansvarlig er du ansvarlig for driften på de forskellige lufthavne, vi benytter os af. Du har en eller to transferdage om ugen, hvor du er i lufthavnen og sørger for at hjælpe guiderne og gæsterne med at opdatere og informere dem. I løbet af ugen følger du op på de foregående transferdage, og planlægger den næste ud fra erfaring med den foregående transferdag. 

Sammen med hovedkontoret planlægger du alle destinationens transferbusser samt organiseringen i lufthavnen. Du er ansvarlig for guideteamet i lufthavnen, og du er kontaktperson for lufthavnen og flyselskaberne. Ved uventede udfordringersom for eksempel forsinkelser, er det dig, der har det operationelle ansvar i lufthavnen, i tæt dialog med transferafdelingen på kontoret.  

Som lufthavnsansvarlig har du et godt overblik, en skarp kommunikation og kan bevare roen i stressende situationer. Du er ansvarlig og klar til lange og udfordrende dage. Du er administrativ og synes det er spændende at lave planlægning og opfølgning.  

ARBEJDSOPGAVER 

  • Planlægning - planlægning af transferbusser og organisation i lufthavnen.  
  • Afvikling af transferdage – det ultimative ansvar for transferen i lufthavnen. 
  • Ansvarlig for teamet i lufthavnen – organisering, information og optimering.  
  • Kommunikation – koordinator mellem kontor, lufthavn og guider.  
  • Uventede situationer – sammen med hovedkontoret har du ansvar for at finde løsninger på uventede transfer problemer.  
  • Opfølgning - tilbagemelding af transfer, manglende bagage mm.  

DET FORVENTER SKINETWORKS AF DIG 

Du arbejder uafhængigt, men bor sammen med et guideteam på en af vores destinationer. Inden sæsonen får du din egen undervisning sammen med de andre lufthavnsansvarlige, så du er helt klar til sæsonen. Du kommer hjem fra sæsonen med masser af erfaring, spændende oplevelser og stor selvudvikling.  

KRAV TIL LUFTHAVNSANSVARLIGE 

  • Du har erfaring som guide og/eller i branchen  
  • Du er over er 21 år.  
  • Du har haft kørekort i mindst 3 år.  

DANMARKS STØRSTE GUIDE ACADEMY

For at blive leder hos Skinetworks, skal du med på alle vores Guide AcademysDen første uddannelse er et Guide Academy, for at blive klogere på jobbet som guide, bygge relationer og lære mere om Skinetworks som organisation. Uanset om du bliver ansat som Destinationschef eller Lufthavnsansvarlig så forventer vi, at du deltager i alle aktiviteter på samme præmisser som en guide. Er du Area Manager bliver du tildelt en rolle, og får ansvar for flere grupper på uddannelse, og på den måde øver dig i jobbet under dette uddannelse.  

GUIDE ACADEMY I DANMARK  

  • Afholdes i uge 42 på et kursussted i Danmark.  
  • 7 dages udannelse.  
  • Mad, indkvartering og uddannelsesmateriale er inkluderet.  
  • Transport tur/retur fra København/Aarhus. 

LEDER ACADEMY I DANMARK 

Mellem vores uddannelser samler vi alle kommende ledere, for at gøre dem trygge og give dem den undervisning, de har behov for, inden de møder deres respektive teams på uddannelsen i Alperne. Denne uddannelse består af case-baseret undervisning med emner som coaching, feedback, motivation, DISC-profiler, vigtigheden af at være et forbillede, service og meget, meget mere. 

Efter denne uddannelse har lederne chancen for at øve sig i alt det de har lært, som de skal bruge på den sidste uddannelse  i Alperne. 

Fakta om Leder Academy i Danmark: 

  • 5 dages uddannelse 
  • Vi samler alle destinationschefer, Area Managers, Hotel Managers og lufthavnsansvarlige 
  • Mad, indkvartering og uddannelsesmateriale indgår. 
  • Transport tur/retur fra København/Aarhus. 

GUIDE ACADEMY I ALPERNE 

Den anden del af guideuddannelsen holdes i Alperne i forbindelse med at sæsonen starter. Her ligger fokus på at forberede guiderne på hvad guidejobbet indebærer. Hvis du er destinationschef, forventes det, at du deltager i præcis samme undervisning som guiderne, da dette også kommer til at være en stor del af din hverdag. Er du lufthavnsansvarlig har du meget separat undervisning. Area Managers starter sit arbejde her med coaching og lytter til sit team under hele uddannelse. 

Fakta om Guide Academy i Alperne:  

  • Afholdes i november – dato kommer, når vi kender startdato for alle destinationer. 
  • Foregår på et hotel i Alperne. 
  • Minimum 9 dages varighed. 
  • Mad, logi og uddannelsesmateriale indgår. 
  • Transport tur/retur fra København. 

Det er et krav for at blive leder hos Skinetworks, at du deltager på vores guideuddannelser. Den samlede pris for alle uddannelser – i Danmark og Alperne – er: 7.500,- 

ANSØGNINGSPROCESSEN SÅDAN BLIVER DU LEDER FOR SKINETWORKS

STEP 1: Ansøg via linketLinket tager dig direkte til vores ansøgningssitehvor du skal uploade dit CV og besvare nogle spørgsmål - du må også gerne skrive en ansøgninghvis du har lyst. 

STEP 2: Hvis du bliver udtaget til næste step i processen, vil vi bede dig lave en kort video. Vores system guider dig gennem processen.  

STEP 3: Du bliver inviteret til en interviewdaghvor vi finder ud af, om din profil passer til jobbet.  

STEP 4: Hvis du bliver ansat, skal du på Guide Academy 

STEP 5: Sæsonen skydes i gang. 

x

ALT DU SKAL VIDE OM LEDERJOBBET SPØRGSMÅL & SVAR

HVIS JEG ER DESTINATIONSCHEF, SKAL JEG SÅ IKKE VÆRE GUIDE? 

Jo, absolut. Du er stadig guide, ligesom resten af teamet. Men dit ansvar er at støtte og hjælpe teamet. Din hverdag er præcis ligesom guidernes med en masse service og guideopgaver.   

SOM AREA MANAGER HAR JEG IKKE NOGET TEAM 

Nej, du arbejder meget selv som Area Manager. Du er ansvarlig for flere teams, som du arbejder med, men du skal kunne træffe egne beslutninger og arbejde selvstændigt. Du rejser meget rundt, selvom du er fast knyttet til en destination. 

HVORDAN SER MIN HVERDAG UD SOM LUFTHAVNSANSVARLIG? 

Det er forskelligt fra lufthavn til lufthavn. Du er ansvarlig for en eller to lufthavne, og arbejder fysisk i lufthavnen hver lørdag og onsdag. Derudover har du mindst to dages forberedelse inden alle transferdage, og en eller flere dages arbejde med evaluering og optimering af arbejdet i lufthavnen. Dine nærmeste kollegaer er teamet på den destination, du er tilknyttet, men du er ikke nødvendigvis en guide, og er derfor ikke en stor del af guidernes hverdag. Du arbejder tæt sammen med vores hovedkontor, vores busselskaber og lufthavnspartnere.