Østrig, Ischgl

Hotel

Heart Hotel Sylvia

Halvpension

Fakta

Om Heart Hotel Sylvia

Vores eget glade personale pusler om dig og serverer lækker mad, mens du nyder skiferien tæt på skiområdet - velkommen indenfor på det hyggelige Heart Hotel Sylvia i Ischgl.

Den bedste måde, at indkredse, hvad en skiferie på Heart Hotel Sylvia indeholder, er hygge, atmosfære og stemning. Stilen og rammerne er moderne og godt skruet sammen, samtidig med at den særlige østrigske alpehytte-stil ikke fornægter sig.

Fællesarealet i loungen inviterer til at I, efter en god dag på pisterne, slapper af med et spil kort eller en spændende bog i sofaen.

Ellers er der også baren lige ved siden af, hvor vores personale står klar med en snack, en drink eller en kølig og forfriskende øl. Hvis man er lidt træt i lemmerne efter en god dag på skiene, er hotellets sauna og dampbad et dejligt sted at slappe lidt af inden aftensmaden.

Godt placeret til skiløbet

Heart Hotel Sylvias beliggenhed knap 300 meter fra to af Ischgls to store hovedlifter op i netværket er ikke til at kimse ad. For at komme til Fimba-bahn og Pardatschgrat-bahn, som de hedder, skal du på en lille gåtur op ad bakke og derefter over en lille bro. Turen er hurtigt klaret, og dermed er skiløbet tæt på dig, når du bor her.

Det fås nærmest ikke bedre, når pisten tilbage til byen går lige mellem de to store lifter. Om morgenen er du hurtigt på pisterne i området, og eftermiddagens trætte ben og røde kinder kan uden besvær se frem til afslapning hjemme i varmen.

På ski skal man spise godt

Det er måske ikke de store gastronomiske udfoldelser, der er det første, man forbinder med Østrig, selv om de dog godt ved, hvad en god schnitzel eller en apfelstrudel går ud på. Ja, deres hovedstad har trods alt lagt navn til wienerschnitzelen.

Uanset hvad, er det skandinaviske hold på Heart Hotel Sylvia klar til at sørge for, at du får noget godt at spise. Tanken her er ganske ligetil: Maden skal være god og velsmagende. Der er tænkt på, at du er sulten efter en lang dag på ski.

Du står derfor op hver morgen til en god morgenbuffet, der gør dig klar til dagens strabadser i sneen. Når du kommer hjem fra ski eller afterski, venter der tre velsmagende retter til aftensmaden.

Mulighed for vegetar/vegansk menu.

På vores Heart Hotel forsøger vi at sikre alle en god madoplevelse – også hvis du har allergier. Vi kan tage højde for følgende allergier: gluten, nødder, mælk eller laktose.

Er du mælkeallergiker, laktoseintolerant, veganer, vegetar eller pescetar tilbyder vi en dejlig vegetarisk menu som også er vegansk.

For at sikre at vi kan imødekomme en vegansk/vegatar menu og eventuelle allergier skal dette informeres når du booker din rejse. Vi gør opmærksom på, at når du bestiller vegetar/vegansk menu, gælder det for alle dine middage på hotellet.

Har du andre allergier eller madpræferencer end ovenstående er du velkommen til at kontakte os på mail@danski.dk, så undersøger vi mulighederne for at imødekomme dette.

Ankomst og afrejse

På ankomstdagen vil der i tidsrummet 18.00-20.00, kan du se frem til en enkel og mættende varm ret, enten fra buffet eller tallerkenserveret. Til dig der ankommer senere på dagen, byder vi på en sandwich frem til kl. 22.30.

Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en dejlig morgenbuffet. Prisen er 18€ for voksne og 10€ for børn til og med 12 år. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30-09.30. På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem.

Hyggelige værelser

Med ordet østrigsk standard mener vi solid og god kvalitet, og det er hvad de rummelige værelser på Heart Hotel Sylvia går ud på. Interiørets stil har et romantisk skær med storblomstrede tekstiler, gulvtæpper og gode tykke gardiner.

Man kan mene hvad man vil om stilen, og smag og behag er som bekendt individuelt, men der er ingen tvivl om, at værelserne er meget hyggelige, velholdte og de indeholder alt, du har behov for på en skiferie. Mange af værelserne har desuden egen balkon. Enkelte af værelserne ligger i kælderen og har højtsiddende vinduer. Disse værelser er i sin egen budget-kategori.

Internet

Overalt på Heart Hotel Sylvia er der gratis WiFi, men det fungerer bedst i fællesarealerne. Vi skal huske på, at vi er i Alperne, og der kan der godt opstå “klumper” af varierende størrelser i forsyningen. Vi har installeret nyt WiFi-udstyr på hotellet, men der kan alligevel være udsving i kvalitet og stabilitet.

Heart Hotel Sylvia i Ischgl byder blandt andet på:

  • Halvpension
  • Bar
  • Dampbad og sauna
  • Elevator
  • Ski-opbevaring med støvlevarmer
  • Gratis parkering foran hotellet (få pladser, bilen kan ikke flyttes i løbet af ugen)
  • Garage (mod betaling)
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ved siden af supermarkedet Mpreis og Florian-Garage, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,50. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 31,50 pr. person, og dette er ved en uges ophold på et 5-stjernet ophold. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Afstande

Afstand til piste 300 m

Afstand til lift 300 m

Afstand til centrum 300 m

Afstand til shopping 150 m

Afstand til skibus 100 m

Afstand til skileje 200 m

Værelset

TV Ja

Bad eller badekar Ja

Toilet Ja

Mad og drikke

Bar Ja

Restaurant Ja

Glutenfri mad Ja

Halvpension Ja

Faciliteter

Babyseng Ja

Dampbad Ja

Lounge Ja

Reception Ja

Sauna Ja

Skirum med støvletørrer Ja

Vis mere

TV rum: Ja

WiFi: Ja

Dobbeltværelse

Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng, et tv og et badeværelse med brusebad og toilet. Værelset er beliggende i stueetagen.

Badekar – Sengelinned – Toilet – Håndklæder – TV

Dobbeltværelse budget

Dobbeltværelse til to personer i hotellets underetage - delvis kælder. Værelset har derfor højtsiddende vinduer i brysthøjde. Værelset består af to enkeltsenge og et badeværelse med brusebad samt toilet.

Sengelinned – Bad & toilet – Håndklæder – TV

Dobbeltværelse med balkon med mulighed for 1 opredning

Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng - som kan laves til to enkeltsenge, balkon og tv. I værelset kan der laves en opredning, så der kan sove tre personer i værelset. Desuden finder du et badeværelse med brusebad og toilet.
Balkon eller terrasse – Sengelinned – Toilet – Håndklæder – TV 

Dobbeltværelse med mulighed for 1 opredning

Dobbeltværelse til to personer med en dobbeltseng, et tv og et badeværelse med brusebad og toilet. På værelset er der mulighed for at lave en opredning, så der kan sove tre personer i værelset. Værelset er beliggende i stueetagen.
Badekar – Sengelinned – Toilet – Håndklæder – TV

Dobbeltværelse med balkon med mulighed for 2 opredninger

Et af de større dobbeltværelser til to personer. Værelset består af en dobbeltseng og en sovesofa med mulighed for to opredninger, så der kan sove fire personer i værelset samt et tv. Vær dog opmærksom på, at det kan være en smule trængt til fire voksne - ideelt til tre voksne eller to voksne med to børn. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet. Værelset har desuden en balkon.

Balkon - Badekar – Sengelinned – Hårtørrer – Toilet – Håndklæder -TV -WiFi (gratis)

Dobbeltværelse med balkon med mulighed for 3 opredninger

Et af de større værelser på hotellet - perfekt til familien på fem personer. Værelset består af en dobbeltseng, som kan laves til to enkeltsenge, en sovesofa til to personer og en enkeltseng. Værelset har desuden et badeværelse med brusebad og toilet samt en balkon.
Balkon – Badekar – Sengelinned – Toilet – Håndklæder – TV 

AccommodationTypes