Italien, Sauze d'Oulx

Hotel Assietta

Halvpension inkl. transfer
Inkl. halvpension Inkl. 0 dages liftkort

Der er ingen ledige rejser

Turistskat betales på destinationen

Der er desværre ingen ledige værelser på dette hotel i den valgte periode.

Fakta

Om Hotel Assietta

Vil du gerne bo på et hyggeligt og charmerende hotel i hjertet af Sauze d’Oulx? - Velkommen til Hotel Assietta.

Når du bor her på Hotel Assietta, bor du kun 250 meter fra Clotes liften, som nemt og hurtigt fører dig op i det italienske skisystem. Udover at have det nemt til dagens skiløb, bor du også lige i hjertet af det hyggelige Sauze d’Oulx. Du har faktisk bare alt hvad du skulle få brug for, lige uden for hoveddøren.

Så snart du træder ind ad døren på Hotel Assietta kan du fornemme ejerens personlighed. Simonetta er et kendt ansigt i byen og kendt for sin personlighed, høje service og hendes øje for detaljerne. Hun sætter gæsteoplevelsen højest, er hjertevarm og en meget imødekommende vært, der vil gøre alt for at hendes gæster har det godt og føler sig velkomne. Du vil ikke være i tvivl, når du spotter Simonetta i receptionen eller hotellets populære bar.

Udover at gæstfriheden vægtes rigtig højt på Hotel Assietta, går Simonetta også rigtig meget op i den gode mad og lækker vin. Det er ikke kun Hotel Assietta som Simonetta ejer, men også den populære vinbar Il Lampione og tapas-cocktail baren Farola, som er så populære, at de lokale også tit slår vejen forbi. To steder som klart et besøg værd, når man er i Sauze d’Oulx.

Men hvordan smager maden?

På Hotel Assietta er der halvpension inkluderet i opholdet, hvilket betyder, at du hver dag godt kan glæde dig til en lækker morgenmad og hver aften kan se frem til et fantastisk middagsmåltid.

Morgenmaden serveres i hotellets restaurant. Her får du et godt udvalg af cereals, yogurt, brød, pålæg og oste m.m. Der er selvfølgelig også frisk frugt, te og kaffe. Så du skal ikke bekymre dig om, ikke at komme mæt ud på pisterne.

Den inkluderede aftensmad nydes i hotellets restaurant, der også har åbent for udefrakommende gæster. Her er der mulighed for at vælge fra dagens menu, der ikke er den samme som der serveres i restauranten. Aftensmaden byder såvel på italienske favoritter som på internationale retter. Kokkene er dygtige til at bruge råvarer fra lokalområdet, og der bliver virkelig kræset for detaljerne, smagene og synet. Du kan godt glæde dig til en fortryllende middag hvor dine smagsløg bliver forkælet. Det dygtige personale i restauranten, er gode til at vejlede dig i hvilken lækker vin der passer til hver enkelt ret.

Vær opmærksom på, at hotellets gæster har bord i restauranten fra 18.30 til 20.00, hvorefter de udefrakommende gæster kan have reserveret bord i restauranten. Det er derfor væsentligt at overholde spisetiderne, da aftenserveringen for hotelgæster slutter kl. 20.00 

Værelserne

Alle værelserne er pænt, stilet og simpel indrettet med trædetaljer, der giver følelsen af at være i Alperne. Værelserne har trægulve der giver en lys og afslappet atmosfære i værelset. Der er alt hvad du har behov for på din skiferie. Nogle værelser har også balkon. Simonetta har sørget for løbende at renovere hotellet, så hotellet og værelserne fremstår velholdte og meget pæne.

Værd at vide

Hotel Assietta har desuden en hyggelig og møbleret solterrasse, hvor du kan hvile benene og nyde solen efter en lang dag på ski. Om eftermiddagen, er der hyggelig afterski på den lækre solterrasse foran hotellet.

Derudover tilbyder hotellet også opbevaringsrum til skiudstyr. OG! Så er der også WiFi på hotellet.

Vi vil vove at påstå, at du på Assietta får alt, du har brug for på en skiferie til Italien!

Vær opmærksom på, at der kan forekomme støj fra baren til klokken 23:00 på værelserne. Desuden ligger hotellet meget central, hvorfor der kan være støj fra gaden.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved den offentlige parkering ved Carrefour Express, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Afstande

Afstand til piste: 250 m

Afstand til lift: 250 m

Afstand til centrum: 0 m

Afstand til shopping: 0 m

Afstand til skibus: 10 m

Afstand til skileje: 25 m

Værelset

TV Ja

Føntørrer Ja

Wi-fi i værelset Ja

Bruser Ja

Toilet Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Restaurant Ja

Halvpension Ja

Faciliteter

Babyseng: Ja

Skirum med støvletørrer: Ja

Solterrasse: Ja

WiFi i lobby: Ja

Dobbeltværelse Standard

Værelse med dobbeltseng beregnet til 2 personer typisk 12-16 m2 med eget dusch/wc.
Sengelinned - Hårtørrer - Bad og toilet - Håndklæder - TV - Wi-Fi (gratis) 

Dobbeltværelse Standard med 1 opredning

Værelse med dobbeltseng beregnet til 2 personer typisk 12-16 m2 med eget dusch/wc. I dette værelse er der mulighed for opredning til en 3. person.
Sengelinned - Hårtørrer - Pengeskab - Bad og toilet - Håndklæder - TV - Wi-Fi (gratis) 

AccommodationTypes