Lande og destinationer
- Alpe d'Huez
- Avoriaz
- La Rosière
- Les 2 Alpes
- Montgenevre
- Serre Chevalier
- Tignes
- Val d'Isere
- Val Thorens
Trysil
Skiområdet i Trysil ligger omkring Trysilfjellet tæt ved den Norsk-svenske grænse. Der løbes på ski på tre sider af fjeldet, på pister af stor variation.
I dalområdet er der 3 steder, hvortil man primært kommer ned; det er henholdsvis ved Turistcenteret, Fageråsen og Høgegga.
Området spænder meget i sværhedsgrad, der findes tre børneområder med egen "Smotteklubben" som står for aktiviteter af forskellig art. I børneområderne findes der totalt 9 børnelifte, heraf flere børnevenlige transportbånd.
De sorte bakker er primært placeret med nedfart mod Høgegga. Her er der også lyspiste og mulighed for udfordringer for de erfarne skiløbere. Højdeforskellen er 685 meter. Der findes desuden "park" med hop og rails mm. Til snowboardere og freeridere.
Noget af det man vægter højt i Trysil er "Ski inn & ski ut"-konceptet. Det vil sige, at du kan løbe på ski direkte ned til de fleste hytter og lejligheder, og kan du ikke nå helt frem til hytten er der skibus i området. Bilen er derfor ikke nødvendig, når først du er fremme.
Skiområdet er dækket af mere end 300 snekanoner, som dækker 23 km pister i området (inkl. Transportløjper). Der er garanteret sne på minimum 8 km nedfarter fra 15/11.
Nogle af de aktiviteter der bør nævnes er: Aftenåbent tirsdag, fredag og søndag, fakkelskiløb tirsdag, morgenskiløb onsdag og lørdag. Der findes 18 spisesteder i skiområdet.
Vi har fundet nedenstående rejsemål, som kunne være et spændende alternativ til Trysil.
Alpe d'Huez
Avoriaz
|
Selvom Avoriaz befinder sig i et kæmpemæssigt område, forbundet af en lang række store og små skiområder, føler du altid en lokal og afslappet stemning i idylliske Avoriaz. Ved din ankomst til Avoriaz, parkeres bilen eller bussen udenfor byen. Herefter bugseres din bagage til din feriebolig, i et månelignende bæltekøretøj eller i en bjældeklingende hestekane, ført af en smilende fransk kusk med læderhud og overskæg. Det betyder, at byen er fri for biler og derfor perfekt til en ferie med børnene, der kan boltre sig uden fare for de franske bilister. Byen er placeret på en let skrånende bjergside, og med en otte-personers stolelift, der i ekspresfart glider hen over byens tage, betyder det, at du altid kan stå på ski ud og hjem fra området. På ski i Avoriaz Oppe i 'Les Portes du Soleil'-terrænet mødes du af udfordringer, både til den hærdede og den mere grønne skiløber. Alpernes stejleste pist, 'Muren', er f.eks. et meget godt bud på lidt hjertebanken, til de hårdeste skiløbere. Heldigvis kan alle vi andre, tage stoleliften ned af den halsbrækkende pist, og fortsætte videre ud i det 650 km store og alsidige område med pister i både Schweiz og Frankrig. En by med muligheder Når vejret er dårligt, kan du gøre fire ting. Enten lægge en serviet i skødet på en af de mange restauranter i både skiterrænet og i byen, du kan være aktiv på skovpisterne i 'Lindarets', hvor træerne hjælper på det dårlige udsyn eller tage en tidlig afterski på The Place, der byder på super live-musik. Skulle du til gengæld gå med en indre vandhund, så vil en enkelt dag med dårligt vejr være en kærkommen mulighed for at besøge alpernes største badeland. Aquariaz Aquariaz åbnede i sommer op for 2500 kvadratmeter slaraffenland for vandhunde i alle aldre. Her finder I flod med en blid strøm, pool med klatrevægge, padle pool, halfpipe slide, massagebænke, stor jacuzzi, vandlegehus for børnene med alverdens faciliteter. Altsammen omgivet af tropisk vegetation og klipper. Her bliver selv den værste snestorm forvandlet til en dag med sol og blå himmel. Avoriaz for alle Avoriaz er både til de benhårde og de gråhårede skiløbere. Området byder på lækkert skiløb med optimalt udgangspunkt i en hyggelig træbeklædt skiby. Her er sol, sne og stemning. Det eneste du skal koncentrere dig om er, at tage for dig af retterne. |
|
||||||
La Rosière
|
Med efterhånden en del erfaring i skirejser ved vi, at det er vigtigt at kunne tilbyde rejsemål med forskelligt temperament. Du skal altså ikke tage til La Rosière, hvis du forventer hidsige nedfarter og hæsblæsende natteliv. Til gengæld skal du tage til La Rosière, hvis du leder efter hverdags-afkobling, og hygge. Den afslappede stemning går igen i både den traditionelt byggede gamle by, den nye bydel, og på de mere bløde nedfarter. |
|
||||||
Les 2 Alpes
|
Hvis du er på udkig efter snesikkerhed til billige priser, er Les 2 Alpes en værdig kandidat. Den middelstore by byder på masser af livlig leben, med et varieret udbud af restauranter, barer og diskoteker og et lækkert forskelligartet skiterræn. Gletscheren i 3.600 meters højde gør Les 2 Alpes oplagt, hvis dine skiferieplaner ligger i forårsmånederne. |
|
||||||
Montgenevre
|
Byen består af en gammel bykerne med små snævre gader, charmerende huse og lokale forretninger.. Langs hovedgaden ligger hyggelige fortorvscafeer, restauranter og barer, hvor man kan nyde en frokost eller en lille en i solen. I forlængelse heraf er opstået en nyere bydel med lækre chaletter med mange faciliteter. Montgenevre kombinerer således autentisk alpeidyl med moderne arkitektur og komfort. |
|
||||||
Serre Chevalier
|
Serre Chevalier er vores sydligste destination i Frankrig, og byder derfor på lidt mere sol og varme end de mere nordlige skiområder. Skulle du alligevel være uheldig og løbe ind i et par skyer, er skiområdet her udstyret med et stort udvalg af flotte idylliske lærketræer, der udover at skabe stemning, hjælper på sigtbarheden. |
|
||||||
Tignes
|
Tignes Tignes er uden tvivl en af vores favorit skidestinationer. Vores forhold går helt tilbage til begyndelsen og i starten af 90’erne, var byen en af vores største destinationer. Dette dejlige område byder, som nabobyen Val d’Isère, på det bedste inden for skirejser. Denne tidligere olympiske skisportsby har de senere år, som mange af de andre franske skisportsbyer, gennemgået en rivende udvikling og er i dag et charmerende resultat af fransk alpeidyl og moderne design. Det bedste af det bedste! Tignes Val Claret ligger i 2100 meters højde for foden af Grande Motte-gletscheren, hvor man med den moderne Funiculaire-lift hurtigt kommer op i tyndere luftlag. Det lokale Super Tignes liftkort giver adgang til 150 kilometer pister, men dette kan dog let udvides til at omfatte hele L'Espace Killy området, hvilket vi med glæde tildeler etiketten ''Verdens mest effektive skisystem''. Skiområdet byder på hele 350 kilometer fabelagtigt skiløb med enestående off-piste muligheder. Alt dette bundet sammen af et ultra moderne og effektivt liftsystem, som altid er inden for gåafstand. Til feriegæsten Til dig der sagtens kan nøjes med korte skidage, så er Tignes heldigvis meget mere end bare skiløb. Der er således en bred vifte af muligheder, for at underholde sig selv på anden vis. Du kan skøjte på den frosne sø Le Lac de Tignes såvel som paraglide på ryggen af en instruktør. Derudover har byen en kæmpe sportshal, hvor man kan holde formen ved lige med tennis, squash eller lignende aktiviteter. Ideelt for grupper I Tignes er alt lettilgængeligt! Det hele er så koncentreret, at man hele tiden befinder sig centralt med alle fornødenheder inden for rækkevidde. Stedet er særligt velegnet for grupper, som altid har let ved at mødes på afterski på Saloon Bar eller til spisning på en af byens restauranter – ”man er aldrig langt fra hinanden”. Det var tilbagemeldingen fra de grupper, som var med os i Tignes sidste år. Det er ikke tilfældigt, at det er her vi hvert år, i de sidste 20 år, har uddannet vores egne guider. Vi kan således, stolt og uden tøven i stemmen, roligt sige, at vi er eksperter i skirejser til Tignes. Chaletlejligheder til billige penge Vores indkvarteringsmuligheder spænder fra vores skilejligheder ”Le rond point des pistes” i den billige ende af skalaen til Hotel ”Les Suites Du Nevada” i den mere luksuriøse ende. Hvis er du klar til en skiferie med det hele, så skal vi nok prøve at følge med. Området hænger sammen med Val d’Isère |
|
||||||
Val d'Isere
|
Val d’Isère En skiferie i Val d’Isère er uden diskussion det ypperste inden for skirejser. Byen henvender sig til alle uanset alder eller skiniveau. Du kan således fuldkommen selv bestemme, om du vægter ”ski” eller ”ferie” højst. Byen er et overflødighedshorn af muligheder. Ud over at tilbyde et rigt udvalg af delikatesseforretninger, rummer byen også en lang række internationale tøjbutikker. Der er således lagt op til ferie for alle pengene i en flot og autentisk by, der bliver betragtet, som et af de bedste skisportssteder i verden. Ski til og for alle I skiterrænet L'Espace Killy er der slet ikke noget at diskutere. De 350 kilometer pister er tilrettelagt for skiløbere på alle niveauer. Begynderen kan i starten benytte de letteste gratis-pister midt i byen og senere vove sig ud i det store terræn, hvor begynder-pisterne fortsætter. Hyggeløberen tager på langtur til Tignes med et smut forbi klippefænomenet "Nåleøjet", alt imens fanatikeren ræser til Grande Motte-gletscheren i 3500 meters højde, med "Isfaldet" som obligatorisk nedfart. Til jer der ønsker at udforske dette fantastiske område i samvær med en instruktør, tilbyder vi dansk skiskole. Samværet i fokus Bliver skiløb fra 8-16 en tand for hidsigt, kan du i Val d'Isère nyde livet med kurbad, massage eller en svømmetur i den lokale svømmehal. Du er på ferie, og det er dig, der bestemmer. Under alle omstændigheder er samværet en del af en god skiferie - og det samvær nydes bedst på vores afterskibar - Saloon Bar - der giver dig afterski, som det skal være i De franske Alper. Val d I'sère bliver som sagt betegnet som et af verdens bedste skirejsemål og dette med god grund. På besøg i Val d'Isere oplever du nemlig en skiferie, der henvender sig til børnefamilien såvel som den unge rejsende. Uanset om du rejser i tosomhed eller som gruppe er dette byen for dig. Alle behov er tilgodeset - det eneste du skal gøre er at nyde det! Billige hoteller og skilejligheder Vi har også i Val d’Isère et bredt udvalg af hoteller og lejligheder i alle prisklasser. De mange muligheder varierer fra vores eget "Coca-Cola Zero Ski Chalet", som vi selv driver til Hotel ”Le Blizzard”, der er en charmerende kombination af fransk luksus og moderne indretning. Der er ingen undskyldning – se at få bestilt din skirejse til altid dejlige Val d'Isère! Skiområdet hænger sammen med Tignes |
|
||||||
Val Thorens
|
Val Thorens Den komplette skiferie finder du i Val Thorens. Byen har det hele og er en sand klassiker i De franske Alper. De seneste år har området gennemgået en charmerende forvandling, hvor man, i langt højere grad end før, bygger i træ og sten. Dette har samtidig betydet et opgør med kantinelignende spisesteder, der så småt er ved at forsvinde fra bybilledet til fordel for nye charmerende restauranter. Et godt eksempel på denne udvikling er Chalet L’Oxalys, der netop har opnået en Michelin stjerne. L’Oxalys er klart et besøg værd, hvis du en aften vil ud og spise gourmetmad i luksusomgivelser. Skiløb i verdensklasse! Val Thorens må siges at ligge perfekt. Byen ligger i 2300 meters højde og er dermed Europas højeste skisportsby. Dette er med til at garantere, at sneen bliver liggende i gaderne, hvilket hjælper dig, nemt og gnidningsløst, med at komme direkte ud i det imponerende skiområde. Skiløbet er i verdensklasse med tre dale, der logisk og naturligt er kædet sammen og et liftsystem der udelukkende består af effektive opture. Hele området, der også tæller Courchevel og Méribel, byder alt i alt på 600 kilometer pister. Området er med andre ord garant for en fantastisk skiferie. Til dig der trænger til at få genopfrisket din evner på ski eller til de helt små, tilbyder vi selvfølgelig dansk skiskole. Val T med mere Selvom byen har ry for at være et fantastisk gå-i-byen-sted med et antal barer og diskoteker, der matcher udvalget i en middelstor hovedstad, kan du sagtens tage på skiferie i Val Thorens, hvis dine ønsker går i retning af naturoplevelser og hygge foran kaminen. Byens nye chaletlejligheder giver dig pejs, plads og panoramaudsigt. Alt sammen bygget i en stil, man forbinder med chaletferie og til en pris, hvor de fleste kan være med. Den festglade skigæst er dog langt fra gået forgæves med en ferie i Val Thorens. Til dig, kan vi varmt anbefale Saloon bar, der altid åbner op for sjov og ballade. Ferie for alle! Val Thorens er en alpeby, der lægger vægt på et aktivt ophold. Din skirejse kan således krydres med alt fra svedture i den store sportshal til udfordrende oplevelser på den vilde kælkebane, på snescooter eller på ryggen af en paraglider i 7-800 meters højde. Tag det hele - eller gør som du vil. Val Thorens er med på den værste. Her er alt fra billige lejligheder til lækre luksushoteller og vi har selvfølgelig også vores eget Carlsberg After-Ski Hotel. Vi ses i Val T! |
|
||||||









