Lande og destinationer
Gressoney
Vi er multo glade for, endnu engang at kunne præsenterer Gressoney, der i den grad lever op til vores skrappe krav til en skiferie, hvor skiløb og stemning går op i en højere enhed.
På ski kan du nyde godt af Monta Rosa-massivet, der giver dig nogle af Europas højeste bjergtoppe og en storslået gletcher, der er god at have i baghånden med sin altid gode sne, hvis sneen ikke lige er optimal længere nede i området. Monte Rosa danner udgangspunktet for fænomenalt skiløb både på og udenfor pisten – hvis man er til den slags. For det første har man det meste for sig selv på områdets carving-optimale boulevard-pister, hvor det virker som om, at siestaen varer lidt længere end andre steder, for området er dejligt ubefolket.
Når du cruiser rundt i området, vil du opleve den autentiske stemning, som for årtier siden var forbundet med et ophold i Alperne. Lifterne er ikke sidste nye skrig, men så kan du jo i stedet, vælge en helikopter til toppen. Off piste-skiløbet er noget af det bedste i verden, særligt i naturparken omkring Gressoney og Alagna, hvilket antallet af skibumser vidner om. Skiløbet er udfordrende for de fleste, også selvom man bliver på pisterne i det 180 km. Store Monte Rosa ski-område.
Når du på ski besøger de små charmerende landsbyer, finder du beværtninger, som er blevet drevet af lokale familier i århundreder. Ejeren selv finder du oftest i køkkenet, mens han tilbereder specialiteter fra Aosta-dalen. Prøv f.eks. de spændende pølser og skinker fra egnen, ledsaget af den lokale Gamay-vin. Det får smilet frem hos de fleste.
Vi holder til i den mest centrale og efter vores mening hyggeligste landsby Gressoney-La- Trinité, som har udviklet sig til skøn skisportsby, uden samtidig at miste sin oprindelige charme. Her er en afslappet atmosfære, og livet koncentrerer sig omkring de små pladser, og den smukke kirke fra 1500-tallet. På hotellerne er der typisk wellness-centre, hvor man kan slappe af, inden man nyder en lækker 4-retters aftenmenu med rissotto og pasta, som naturlige ingredienser. Menuen skal naturligvis ledsages, af en god Barolo eller Brunello di Montepulcino.
Er du således til enestående skiløb, lækker italiensk kogekunst til rimelige priser, skønne vine og afslapning i fredfyldte omgivelser, er Gressoney lige noget for dig.
Vi har fundet nedenstående rejsemål, som kunne være et spændende alternativ til Gressoney.
Canazei
Cervinia
|
Vi er vilde med Italien, og vi kan næsten ikke få nok. Hvorfor så ikke tilføje den højest beliggende af dem alle. Klassikeren Beuil-Cervina, kongen af Aosta-dalen, med skiløb til schweiziske Zermat og en spytklat fra Matterhorn. Det er snesikkert skiløb, så det batter, italiensk gæstfrihed, så man bliver rørt, og priser som får de andre til at skamme sig. Her er noget for enhver smag. Enkle lejligheder, små morgenmadspensioner eller 3 og 4 stjernede hoteller med samme antal retter i halvpensionsmenuen. |
Inkl. 6 dg. liftkort værdi 1.580,-
|
||||||
Livigno
|
Er toldfri og byder på ægte italiensk atmosfære med et godt udbud af restauranter med spændende lokal mad fra ’Valtelina’-området. Den charmerende by er et harmonisk mix af nyt og gammelt og byder på gode shopping-muligheder til dem, der trænger til en snefri dag. Kan du til gengæld ikke få nok af sneen, kan du i Livigno glæde dig over, at der for det meste er nok af den. Her i Livigno er snestatistikken nemlig i top, ligesom solen skinner lidt mere end andre steder. Pisterne på de to bjergsider – ’Carosello’ og ’Mottolino’ - er velpræparerede, og de nemmeste nedfarter er koncentreret omkring byen. |
Inkl. 6 dg. liftkort værdi 1.610,-
|
||||||
Passo Tonale
|
Passo Tonale har Været i Vores søgelys igennem de sidste par sæsoner, og efter sammenlægning af nogle mindre skiområder gør at vi nu mener det er tid til at få den på programmet. Byen ligger i 1883 meters højde og selv om de 120 km. Måske ikke lyder af meget føles område meget meget større, man har mulighed for at stå på ski på Presena gletcheren i 3016 meter højde og helt ned til 1150 meter i byerne Ponte di Legno og Temu, den længste pist er 16 km. Lang med super skiløb fra top til bund. Forbundet med byen ligger det store børneområde med legeland og træklifter samt den lokale skiskole med danske instruktører. |
Inkl. 6 dg. liftkort værdi 1.650,-
|
||||||
Sauze d´Oulx
|
Sauze d'Oulx ligger i skiområdet "Via Lattea", bedre kendt under det engelske udtryk "Milky Way". Dette omfatter blandt andet skiområderne Sestriere, Claviere og det franske Montgenèvre. Totalt byder området på 400km. Piste til nybegyndere, såvel som øvede. Med et liftkort på seks, syv eller otte dage, får du en dag i Montgenevre gratis. |
Inkl. 6 dg. liftkort værdi 1.430,-
|
||||||
Sestriere
|
Sestriére Sestriére byder på klassisk skiferie i herlige italienske omgivelser. Her finder du alt, hvad der kendetegner et ophold i De italienske Dolomitter. Byen har stolte traditioner for skiløb og var således også en af de tre værtsbyer ved de Olympiske Vinterlege i 2006. Byens historie strækker sig tilbage til 1930’erne, hvor det italienske jetset og siden også Mussolini slog sine folder. Senere hen blev det Alberto Tombas faste træningsbase, hvor det siges, at han også satte kulør på byens natteliv. |
Inkl. 6 dg. liftkort værdi 1.430,-
|
||||||






