|
SkiEkspressen -Vores eget tog direkte fra København/Sjælland, Fyn og Jylland til Østrig og Italien.
- skiferie med direkte tog som giver dig 7 eller 8 skidage!
Nyheder til vinteren 2011
Direkte tog til St. Anton banegård og nu kører toget næsten helt til Saalbach og Wagrain. Og naturligvis fortsætter sidste års succes med togrejser til populære Åre i Sverige.
Nye køretider
Nye tider - nu 3 timer hurtigere hver vej ! SkiEkspressen har overtaget køreplanen for Skiløberen. Således har vi igen i år direkte tog fra København via Fyn og Jylland til Østrig og Italien !. Toget til Østrig og Italien (undtagen Cervinia og Sestriere ) kører fra København fredag kl. ca 16.35 og Fyn Jylland endnu senere således at der ikke går en feriedag tabt om fredagen. Toget ankommer allerede lørdag morgen kl. Ca. 10.00 til Innsbruck i Østrig.Her er toget delt og den ene del køres mod Salzbuergland (Wagrain og Saalbach) og den andel del direkte til St. Anton. For rejsenede til Sölden, Ischgl og Livigno betyder det også en kortere bustransfertid, da toget standser ved henholdsvis Ötztal og Landeck banegård. Vælger du en togrejse igennem Nortlander, kan du komme direkte til Alperne uden togskift og irriterende bustilslutninger undervejs og samtidig opnå næsten 8 hele skidage. Toget til Alperne er et direkte chartertog i samarbejde med Deutche Bahn (DB) som gør deres ypperste for at leve op til deres ry for planmæssighed og god kvalitet. Det bliver ikke bedre! Har du købt transport og ophold, så indgår bustransfer fra Bangeården-Destination t/r altid i rejsens pris.
Togrejser er blevet en kæmpe succes. Det er en behagelig måde at rejse på ligesom man kommer frisk og veludhvilet frem til den første skidag. Og for at gøre det endnu bedre, præsenterer vi igen i år togrejser, men i en forbedret udgave. Til Østrig ankommer toget om morgenen og kører hjem om aftenen, så du kan nå 7 ½ dage på ski. Til Italien er du fremme i Canazei og Livigno hen på eftermiddagen men har hele den sidste dag på ski. Rejser du til Åre har du næsten 8 hele skidage.
Endnu flere togrejser denne sæson.
Sidste sæson måtte vi desværre melde udsolgt på vores togrejser alt for tidligt. For at imødekomme den store efterspørgsel, har vi udvidet antallet af pladser på SkiEkspressen. Vi anbefaler at rejsens bestilles i god tid.
Undervejs på togrejsen kan I hygge jer med mad og drikke som gerne må medtages i kupeen. På togsættet findes der Bistrovogn med et pænt udvalgt af mad og drikke. Vi anbefaler at forudbestille lækre retter på www.skiekspressen.dk senest 4 dage før afrejse. Togvognene er indrettet med liggekupeér á 6 sidde/liggepladser (medfølger lille pude, lagen og tæppe). Når søvnen melder sig, lægger du dig bare til rette og vågner op, når de sneklædte alpetoppe toner frem i kulissen. Vi sørger naturligvis også for, at transferbussen som er inklusiv i rejsens pris, tager dig de sidste kilometer fra stationen til feriemålet.
Sovepladser
Der indgår liggevogn i rejsens pris hvor pladserne omdannes til køjesenge om aftenen. Lagen, tæppe og pude er inkluderet i prisen.
Kun Tog t/r
Ønsker du kun at købe togbilletten og evt. bustransfer er dette naturligvis også muligt. Bestil her på siden eller ring til os på telefon 70105095.
Køreplan
Se transporttider her http://nortlander.dk/info/transporttider/
Bustransfer
I alle vores rejser med indkvartering er vores togpriser altid med bustransfer banegård – destination t/r altid inkluderet i rejsens pris.
Transfertider for tog
Bagage
Af hensyn til bagagepladsen samt komforten i kupeen må der maksimalt medbringes 1 normal kuffert/taske, 1 stk. håndbagage. Mad & drikkevarer må gerne medbringes. Bagage placeres i kupeén i bagagenet eller under sædet. Nortlander Tours A/S eller transportør kan ikke drages til ansvar for mistet eller beskadiget bagage under transporten. Vi anbefaler, at der tegnes en rejseforsikring. Det påhviler den rejsende selv at sørge for, at bagagen kommer med toget/transferbussen.
Skitransport
Transport af ski/snowboard skal bestilles samtidig med rejsen og koster kr. 250,- pr. par t/r. På rejser til Åre kan man gratis medtage 1 par ski. Er skitransport ikke bestilt og betalt hjemmefra, vil de blive afvist eller opkrævet ekstra tillæg herudover ved Ski Check-In på banegården. Rejsebeviset skal forevises ved aflevering af ski ved toget.
Pladstildeling - frikøb af pladser.
Toget består af liggevogne med kupéer til 6 personer. Liggevognene er indrettet med siddepladser i hver side af kupéen, der om natten kan slås op til køjer. Til natten udleveres tæpper, pude og lagner. Alle vogne er udstyret med toilet og et lille rum med håndvask med mulighed for tandbørstning m.v. Går antallet af deltagere på rejsen ikke op i hele liggeuppéer (6), kan selskabet blive delt i 2 kupéer, som altid vil være i samme vogn og oftest ved siden af hinanden. Det er dog muligt at frikøbe pladser i en liggevognskupé for 1.600,- kr.såfremt der er købt en samlet rejsepakke. Dette skal gøres hjemmefra og i god tid. På Rejsebeviset er der information om vogn og plads nr.
Mad & Drikke
Fra København findes der på togsættes Bistrovogn med pænt udvalgt af mad og drikke. Morgenmadsanretning kan tilkøbes for blot 90,- per person t/r. Morgenmaden som i år en større, skal bestilles og betales senest 7 dage før afrejse. Morgenmaden serveres af vores personale i Kupéen og består af 2 boller, smør, marmelade, ost, nutella, lille croissant, frugt, juice, Kaffe , Thé eller varm chokolade.Bemærk, at der ikke kan tilkøbes morgenmad på toget. Bestilling af Aftensmad eller frokost til ud og hjemrejsen foretages på www.skiekspressen.dk. På togrejser til Åre kan der ikke forudbestilles morgenmad eller anden forplejning. Mad kan her købes på toget til fornuftige priser.
Rygning
Der er 100 % rygeforbud på hele toget. Overtradelse af forbuddet kan medføre afsætning af toget uden yderligere advarsel !
Rejseperioder
SkiEkspressen til Østrig og Italien har udrejse hver fredag og hjemkomst søndage i perioden uge 3-11. Toget til Åre kører i perioden uge 51-16 (jul til påske) og har udrejse lørdage og hjemkomst tidligt mandag morgen.
|