|
1. Tilmelding og Betaling
Tilmelding skal ske personligt, telefonisk, via internet eller skriftligt til et af Nortlander Skitours A/S’ kontorer. Herefter betragtes tilmeldingen som bindende. Skulle der være uoverensstemmelse mellem det bestilt og det fremsendte, skal rejsebureauet straks kontaktes. Depositum, normalt kr. 1000,- pr. person samt ikke fravalgt sygeafbestillingsgaranti på 6 % af rejsens pris pr. person, indbetales senest 48 timer efter bestilling eller ved modtagelse af opkrævning. For rejser booket med individuelt rutefly (”alternative flyafgange”) udgør depositumet kr. 1000,- plus hele prisen for ruteflybilletten. For Nortlander Skitours A/S er tilmeldingen først bindende 8 dage efter modtagelse af depositum, hvorefter der fremsendes bekræftelse på rejsebestillingen samt opkrævning på restbeløbet. Restbeløbet skal uopfordret være bureauet i hænde senest 42 dage inden afrejse. Ved for sen eller manglende betaling uden afmelding opkræves et rykkergebyr på kr. 150,-. Er restbeløbet ikke bureauet i hænde 42 dage før afrejse har Nortlander Skitours A/S ret til at annullere rejsen, og acontobeløbet er tabt. Bemærk venligst, at rejsen annulleres automatisk, såfremt restbeløbet ikke er bureauet i hænde til tiden. Rejsebevis tilsendes ca. 4 dage før afrejse og skal medbringes på rejsen og fremvises på forlangende. Flybilletter til rutefly fremsendes separat enten som e-ticket eller egentlig flybillet og skal ligeledes medbringes på rejsen.
2. Priser og ændringer
A) Alle priser bliver givet per person og ved det antal deltagere, som lejligheden/hotelværelset er beregnet for. Alle priser er inkl. overnatninger, med mindre andet er angivet. Alle priser er inkl. alle obligatoriske skatter og afgifter.For alle fly og togrejser hvori der indgår ophold, er bustransport mellem lufthavn/banegård og destination t/r inklusiv i rejsens pris med mindre andet er angivet. Den pålagte Hjemtransportforsikring, kan fravælges inden indbetaling af depositum. Det er prisen på aftaletidspunktet som er gældende. I tilfælde, hvor en eller flere personer i et rejseselskab/gruppe afbestiller rejsen eller på grund af sygdom e.lign. bliver forhindret i at deltage i rejsen, må de resterende deltagere påregne at blive indlogeret i lejlighed til det faktiske antal deltagere, og prisen pr. person justeres i overensstemmelse hermed, eller hvis dette ikke er muligt betales der tomsengstillæg. Gebyrer i forbindelse med indbetaling betales af kunden. Ved online betaling betales der feks. kr. 1,45,- pr. transaktion + 1 promille af det indbetalte beløb. Faktura/Rejsedokumenter tilsendes elektronisk via email. Ønskes Faktura/Rejsedokumenter tilsendt med posten opkræves der et billetgebyr på kr. 100,- pr. Booking.
B) Arrangøren har ret til prisændring efter aftaleindgåelse i både op- og nedadgående retning, i de tilfælde hvor forhøjelsen beror på nye forhøjede skatter og afgifter, ændrede valutakurser, brændstofpriser eller andre omstændigheder, som arrangøren ingen mulighed har haft på forhånd at afværge. En forhøjelse skal normalt varsles snarest muligt og meddeles mindst 20 dage forinden og må ikke overstige 10 % af rejsens averterede pris. Såfremt disse betingelser ikke er overholdt, kan den rejsende uden udgift afbestille rejsen. Hvis en eventuel prisforhøjelse medfører en forhøjelse på mindre en 1 pct. af rejsens pris, foretages ingen prisjustering. Brændstof er beregnet ud fra priser pr. 1 juni 2013 og valutakurser pr. 15. maj 2013.
3. Rejsedeltagerens afbestilling/ ændring
A) Sygeafbestillingsgaranti/udvidet ansvarsforsikring på 6 % af rejsens pris opkræves automatisk ved bestilling (kan fravælges indtil indbetaling af depositum ) bl.a. for at beskytte rejsedeltageren mod tab, der gælder som forsikring i tilfælde af: Alvorlig akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræffer efter bestilling, og som rammer rejsedeltageren selv, ægtefælle, børn,forældre, søskende eller dokumenteret samboende samlever. I sådanne tilfælde tilbagebetales rejsens fulde beløb, dog ikke sygeafbestillingsgarantien samt udgifter til lægeerklæringen. Denne regel forudsætter, at afbestillingen foretages før afrejsetidspunktet, og at der uden ubegrundet ophold indsendes attest fra en læge. Nortlander Tours A/S forbeholder sig ret til for egen regning, at kontrollere tilstedeværelsen af den påberåbte sygdom gennem egen læge. Bemærk, at allerede kendte sygdomme ved bestillingstidspunktet ikke der dækket. Ønskes Sygeafbestillingsgaranti ikke, skal denne fravælges senest 7 dage efter bestilling og prisen reduceres hermed. Nortlander Tours A/S er afdækket hos Sunny Feriedækning.
B) Fortrydelse: Fortryder en rejsedeltager sin bestilling, skal dette meddeles Nortlander Skitours A/S senest 24 timer efter bestilling ellers betragtes bestillingen som bindende. Er der mindre end 8 uger til afrejsedagen, er rejsen bindende umiddelbart efter bestillingen. Afbestiller en rejsedeltager sin rejse mere end 8 uger førafrejsedagen mistes det erlagte depositum. Afbestilles en rejse senere, men før 2 uger inden afrejsedagen, har arrangøren ret til, udover depositum , at beregne sig 50% af den totale pris for rejsen. Sker afbestilling mindre end 2 uger før afrejsetidspunktet, har arrangøren ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. I alleovennævnte tilfælde er sygeafbestillingsgebyret tabt.
C) Ændringer: Der kan indtil 14 dage før afgang gratis ændres i rejsen online på www.nortlander.dk . Navneændring som foretages senere end 14 dage før afrejse koster kr. 250,- per navn. Bemærk dog, at ændring af rejseperioden/indkvartering beragtes som afbestilling af rejsen og bestilling af ny rejse. Foretages ændringer ved personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse opkræves der et administrationsbegyr på kr. 100,- pr. gang. For flyrejser med rutefly, som valgt under ”alternative flyafgange” gælder særskilte fortrydelses- og ændringsvilkår, som afhænger af det enkelte flyselskab og billetkategori. Medmindre andet er angivet særskilt, kan flybilleten ikke refunderes eller ændres. I tilfælde hvor ændringer tillades af flyselskabet, er vores ændringsgebyr kr. 250 udover det, som flyselskabet opkræver for at foretage ændringerne.
D) Alle afbestillinger skal straks sendes skriftligt til arrangøren per mail, fax eller post.
4. Arrangørens aflysning af en rejse
En rejse kan af arrangøren aflyses af følgende årsager:
A) På grund af force majeure, vejrlig eller andre udefrakommende omstændigheder, som ligger udenfor arrangørens kontrol, hvorved arrangøren er forpligtet til omgående at underrette de tilmeldte rejsedeltagere.
B) Som følge af, at et tilstrækkeligt antal tilmeldinger på en afgang ikke er opnået (min. 110 tilmeldte), hvorved arrangøren er forpligtet til snarest at underrette dem, der har tilmeldt sig rejsen, dog senest 14 dage før afrejsedagen.
Indstilles en rejse ifølge punkt a) og b) tidligere end 14 dage før afrejsedatoen, tilbagebetales den erlagte betaling uden fradrag. Derudover tilkommer der ikke rejsedeltageren nogen godtgørelse.
5. Arrangørens ansvar
Nortlander Skitours A/S kan ikke gøres ansvarlig for uudnyttede ferieaktiviteter herunder forudbestilt liftkort, tabtarbejdsfortjeneste etc., som skyldes forsinkelser grundet force majeure, vejrlig og andre omstændigheder, som ligger udenfor arrangørens kontrol. Nortlander Skitours A/S er ikke ansvarlig for beskadiget eller bortkommet bagage på rejsen. Der kan ske ændringer i rejsetidspunkter og en ændring medfører ikke erstatning af nogen art. Gyldige rejsetidspunkter fremgår af rejsebeviset. Nortlander Skitours A/S er ikke ansvarlig for tilslutningsbilletter som er bestilt af den rejsende selv. Herudover er Nortlander Skitours A/S ansvarlig og har erstatningspligt efter branchens normale regler og normer.
6. Den rejsendes ansvar
Rejsedeltagere er forpligtede til selv at sørge for gyldigt pas, tegne alle nødvendige forsikringer, indhente visum mv. Enhver rejsende har pligt til at rette sig efter anvisninger fra rejseledere og transportfirmaers personale i forbindelse med en rejsens gennemførelse. En rejsende er ansvarlig for enhver skade, forårsaget ved overtrædelse af meddelte anvisninger eller forskrifter. Sker rejsen som en del af en grupperejse, hæfter gruppen solidarisk for enhver skade som er sket. Den rejsende deltagelse på arrangementer er på eget ansvar.Opholdet må kun beboes af det antal personer som er påført rejsebeviset. Nortlander Skitours A/S kan ikke gøres ansvarlig for beskadiget eller mistet bagage under rejsen. Vi anbefaler, at der tegnes en rejseforsikring.
7. Reklamationer
A) Vil kunden påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal kunden give arrangøren eller formidleren besked herom inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen. I modsat fald mister kunden retten til at påberåbe sig manglen. Er det ikke lykkedes at afhjælpe manglen på rejsemålet, skal en skriftlig reklamation være bureauet i hænde senest 4 uger efter hjemkomst. A1) Er kundens pligter efter A) ikke angivet i aftalen, kan arrangøren ikke påberåbe sig for sen eller mangelfuld reklamation. B) A) gælder ikke hvis arrangøren eller formidleren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt. A1) gælder endvidere ikke for kundens krav i anledning af personskade.
8. Rejsedeltageren er forpligtet til:
A) at respektere ordensbestemmelser, som gælder for hoteller, transportmidler etc. B) at afholde omkostninger for evt. skader forvoldt på hoteller, transportmidler etc. C) at optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. Tilsidesætter den rejsende i væsentlig grad, hvad der er ham pålagt ifølge stykke a), b) og c) forbeholder arrangøren sig ret til at udelukke den pågældende fra fortsat deltagelse i rejsen, respektive forhindre, at rejsedeltageren påbegynder rejsen. Arrangøren er i så fald berettiget til at tilbageholde den totale pris for rejsen. Er rejsen påbegyndt, må rejsedeltageren foretage hjemrejse på egen regning uden erstatningspligt for arrangøren. Rejsearrangøren er tillige berettiget til helt eller delvist at inddrage det erlagte depositum for lejligheden/hotelværelset, hvis ikke rejsedeltageren retter sig efter henstillinger fra hotelpersonale/rejseledere.
9. Grupperejsevilkår:
A) Men en grupperejsebestilling forståes en samlet bestilling af et selskab på mindst 15 personer som rejser på samme bookingnummer. Ind under grupperejsebestilling tilfalder også uddannelsesinstitutioner, herunder videregående uddannelser, handelskoler og gymnasierejser.
B) Gruppen skal udpege en gruppeleder som har ret til at foretage bestillingen og modtage informationer fra Nortlander Skitours. Gruppelederen har ansvaret for betaling af rejsens pris.
C) Ved grupperejser fra uddannelsesinstitutioner tilmelder deltageren sig individuelt via gruppen egen hjemmeside og hver enkelt deltager er selv ansvarlig for sin bestilling og betaling. Spørgsmål om grupperejsen stilles direkte til Nortlander Skitours.
D) Afbestillingsvilkår for grupper. Rejsende som bestiller sin rejse igennem en gruppeleder skal henvende til til gruppelederen ved afbestilling idet gruppelederen har kontakten til Nortlander Skitours. Rejsende som bestiller sin rejse igennem en gruppehjemmeside skal henvende sig direkte til Nortlander Skitours ved afbestilling. Hvis én person i en gruppe afbestiller sin rejse tilpasses den eksisterende booking med nyt antal rejsende. Dette kan påvirke rabatter og tomsengstillæg kan tilkomme. Iøvrigt gælder vores almindelige rejsebetingelser for ændringer mv.
E) Ved bestilling af grupperejse fra en uddannelsesinstitution indgår der transport, indkvartering og liftkort. Indkvarteringen er uspecificeret indtil ca. 3 uger før afrejse men general information omkring indkvarteringen findes på gruppens hjemmeside. Når indkvarteringen bliver specificeret på gruppens hjemmeside fremgår ligeledes hvor mange senge der er i hver lejlighed. Det samlede antal senge passer til gruppens størrelse og den enkelte deltager vælger selv sin seng og indkvartering ud fra de ledige enheder.
10. Internationale konventioner:
Nortlander Skitours A/S´ ansvar er altid begrænset til de beløb, som transportselskaberne i henhold til de internationale konventioner, er berettiget til. For f.eks. flytransport gælder Warszawa konventionen med senere tillæg. Ved søtransport gælder Athen konventionen med tillægsprotokol.
11. Lovvalg og Værneting:
Ethvert krav mod Nortlander Skitours A/S skal afgøres efter dansk ret. Søgsmål mod Nortlander Skitours A/S skal anlægges ved Sø-og Handelsretten i København.Hvor ikke andet er angivet, gælder branchens almindelige rejsebetingelser. Der tages forbehold for ændringer og trykfejl. Kopi af Almindelige Betingelser For Pakkerejser kan fås ved henvendelse til Nortlander Skitours A/S. Nortlander Skitours A/S er tilsluttet Rejsegarantifonden, reg. Nr. 1354. Nortlander Skitours A/S er forsikret i henhold til pakkerejseloven og har tegnet udvidet ansvarsforsikring. Nortlander Skitours A/S er medlem af Danmarks Rejsebureauforening, DRF.
12. Prisgaranti:
Nortlander Skitours A/S giver prisgaranti på alle rejser i kataloget. Nortlander Skitours A/S sætter prisen ned, når følgende betingelser er opfyldt:Kunden skriftligt kan dokumentere, at nøjagtig det samme produkt kan bestilles og er ledigt i samme periode og under samme betingelser hos en anden dansk rejsearrngør. Den skriftlige dokumentation med officiel prisliste skal være Nortlander Skitours A/S i hænde senest 14 dage efter bestilling af rejsen og senest d. 15/12-2013. Prisgarantien gælder indtil d. 01/12-2013 og omfatter udelukkende officielle listepriser og ikke særligt rabatterede produkter, gruppepriser, restpladser mv.
13. Snegaranti
For at sikre deltageren i tilfælde af manglende sne, kan der tegnes en snegaranti samtidig med bestilling af rejsen.
Snegarantien beskytter deltageren selv, således at rejsedeltageren i tilfælde af manglende sne på bestemmelsesstedet, uden omkostninger for rejsedeltageren bliver flyttet til destination med sne eller alternativt bliver transporteret til område med mulighed for skiløb. Nortlander Skitours A/S garantererer minimun 5 dages skiløb pr. uges rejse. Normalt planlægges der efter at kunne tilbyde hele skidage fra kl. 10-16, men skidagene kan dog i enkelte tilfælde blive reduceret pga. medgået tid til transport. Anvendelsen af forsikringen forudsætter at skiløb er umuligt på det pågældende rejsemål, dvs. samtlige lifter er indstillet og pister lukkede. Liftkortet konverterer vi og dækker evt. ekstraomkostninger i forbindelse med køb af liftkort til nyt skiområde. Hvis situationen er til at vi flytter dig/jer til et nyt rejsemål, hvor der er sne, tilbyder vi jer en rejse med samme type indkvartering og ydelser, som gælder for den oprindelige rejse.
Snegarantien kan tegnes på alle rejser til Alperne og skal bestilles samtidig med rejsen. Prisen er kr. 195,- pr. person. børn u/12 år. dog kr. 125,-. Snegarantien gælder rejsedeltageren selv, hvorfor alle deltagere i et rejseselskab skal have tegnet snegaranti, for at selskabet kan flyttes til nyt rejsemål.
|