Val Thorens

Højtbeliggende snesikkerhed Skiferie til Val Thorens

Val Thorens byder på alt, hvad skihjertet begærer. Her får du pisterne nærmest helt ved sengekanten og noget af verdens bedste skiløb.

Val Thorens ligger i 2.300 meters højde, og er dermed Europas højest beliggende skisportsby. Det betyder, at sneen bliver liggende i gaderne, og at du hurtigt kan komme direkte ud i det imponerende skiområde.

Fem hurtige om Val Thorens

  • Sublimt skiløb
  • Snesikker 
  • Ski-in/ski-out
  • Livlig og festglad by
  • Verdens bedste skiområde anno 2023

Læs mere om Val Thorens her

Korte skiferier til Frankrig

Få hele skiferien på den halve tid og rejs på en kort skiferie til Val Thorens. Vi tilbyder korte skiferier til Val Thorens med fly og transfer fra Kastrup samt egen transport.

Se vores korte skiferie til Val Thorens

ExploreFrance

Fakta om Val Thorens (Les Trois Vallées)

600 km pister

163 lifte

312 kmBlå pister
216 kmRøde pister
72 kmSorte pister

Val Thorens

Byens højde 2300 m

Højeste skiløb 3230 m

Liftkapacitet 260000 per/t

Off-piste Ja

Længste nedfart 8 km

Fun-parkJa

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Webcam

Resort Centre

Zip wire

Cime Caron

Les 2 Lacs

Favoritter i Val Thorens

600 pistekilometer venter Skiløbet i Val Thorens

Ingen over - ingen under: Val Thorens er igen kåret til at være verdens bedste skiområde for 4. år i streg!

Val Thorens må siges at ligge perfekt. Byen ligger i 2300 meters højde og er dermed Europas højest beliggende skisportsby. Dette er med til at garantere sne i gaderne, hvorfor du nemt og bekvemt kan komme direkte ud i det imponerende skiområde.

Skiløb i verdensklasse

Skiløbet er i verdensklasse med tre dale, der logisk og naturligt er kædet sammen og har et liftsystem, der udelukkende består af effektive opture. Hele området, Les 3 Vallées, tæller, ud over Val Thorens, nabobyerne Courchevel og Méribel, og byder sammenlagt på hele 600 kilometer pister.

Det vil tage en hel sæson at afprøve samtlige pister og off-piste, så med en uges ophold er der mere end rigeligt at tage fat på, hvis man vil prøve en ny nedfart hver gang. 

Verdens bedste skiområde

Val Thorens vandt senest i år 2023 prisen for verdens bedste skiområde, og har tidligere fra 2016-2020 vundet 5 år i træk ved World Ski Awards, som er verdens mest anerkendte pris, der baserer kåringen på 1,6 mio. online-stemmer fra skigæster verden over.

Byen er derfor særdeles berettiget til at prale med at være verdens bedste skiområde.

Læs mere om vejret i Val Thorens her

Hent pistekort og se piste anbefalinger for Val Thorens her 

 

Perfekt skiløb for alle i Val T

Begyndere bydes velkommen med magic carpet-lifte og de blødeste lækre grønne nedfarter omkring det centrale knudepunkt Rondpoint des Pistes i centrum af byen. Herfra kan man i sit eget tempo fortsætte opad i niveau og højdeniveau med blå pister og stolelifte ud i terrænet.

Overordnet set er området et paradis for skiløbere på mellemniveau, da der er masser af brede boulevarder og blå nedfarter, hvor man bør tage en afstikker på en rød piste. Områderne Les Menuires og St. Martin de Belleville er perfekte til det formål.

Eksperterne og de erfarne opholder sig mest omkring den 3.200 meter høje Caron top, hvor kabineliften "Cime Caron" servicerer flere røde og sorte nedfarter. Offpiste og powder er der fordelt over hele det store område.

OBS... Opgrader dit liftkort

Liftkortet, som man køber i rejsen, dækker ca. 140 km. lokale pister i Val Thorens og inkluderer ikke storområdet Les 3 Vallées. Dette skal du selv opgradere til hvis du ønsker at benytte det store område. Dette kan du opgradere, når du køber din skiferie.

Læs mere om byen Val Thorens her

De små øjeblikke Om byen Val Thorens

Når nogen praler med at være verdens bedste, kan det være en opfordring til man tager de kritiske briller på. Det behøver du ikke i dette tilfælde, for her er der i den grad noget om snakken.

Val Thorens løfter lige niveauet et ekstra lille nøk. Hvis du vil have den komplette skirejse og lidt til, er Val Thorens stedet, det sker. Byens navn forkortes ofte i daglig tale til Val T af hensyn til dem, der ikke er fortrolige med den franske udtale af det sidste ord (s'et udtales og er ikke stumt).

Byen er en sand klassiker og rangerer højt på listen over skieksperternes favoritdestinationer. Byen, der er bygget til formålet er placeret i et smukt og enestående amfiteater, der ikke alene giver nemt skiløb til og fra byen, men også et fabelagtigt skue uanset hvor i byen, man befinder sig.

De seneste år har området gennemgået en charmerende forvandling, der betyder, at du ikke længere kan kalde byen en kedelig betonklods. Flere steder blomstrer træ-chaleter og hyggelige hoteller op, som bryder bybilledet og gør op med kantinelignende spisesteder, til fordel for nye charmerende restauranter.

Panoramaer overalt

Med den smukke beliggenhed midt i det geniale og naturlige amfiteater er Val Thorens omringet af bjergtoppe uanset, hvilken vej man kigger. Udsigtspunkterne står nærmest i kø for at give den glade skiløber god lejlighed til at stoppe op og nyde øjeblikket.

Vi skal være glade for, at vores kameraer i dag er digitale, for gammeldags fremkaldelse af film ville blive en kostbar affære med alle de snapshots, der bliver taget.

Val Thorens med mere 

Selvom byen har ry for at være et fantastisk gå-i-byen-sted med et godt antal barer og diskoteker, der matcher udvalget i en middelstor hovedstad, kan du sagtens tage på skiferie i Val Thorens, hvis dine ønsker går i retning af naturoplevelser og hygge foran kaminen.

Byens nye chaletlejligheder giver dig pejs, plads og panoramaudsigt. Alt sammen bygget i en stil, man forbinder med chaletferie i Frankrig og til en pris, hvor de fleste kan være med.

Kom miljøvenligt i elbil & lad op her

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation i Parking P2. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Afterski i Val Thorens

Den festglade skigæst er dog langt fra gået forgæves med en ferie i Val Thorens. Til dig, kan vi varmt anbefale afterski-fænomenet La Folie Douce, kæden der altid åbner op for sjov og ballade med cabaret og masser af underholdning er naturligvis også på plads i Val Thorens. Udover professionel underholdning, byder La Folie Douce også på spisning i topklasse og på alle niveauer.

Er festen først begyndt, når afterskien er ovre, kan du sagtens finde mere. I løbet af natten byder Val Thorens nemlig på dans og god musik, på diverse barer og diskoteker rundt i hele byen.

Det kan anbefales at slå et smut forbi Café Snesko, Saloon/Downunder, Jackie eller Club Summit både til afterski og byturen. Vil I opleve noget ud over det sædvanlige, kan I prøve natklubben Malaysia, der er verdens største underjordiske diskotek.

Gastronomi i Val Thorens

Nu er vi jo i Frankrig, og hvis der er noget, de holder af der, så er det at maden er veltillavet og lækker at spise. Overalt i byen finder man hyggelige bistroer og brasserier, der kræser om den lokale madkultur med fokus på de tre klassikere, Fondue Savoyarde, Raclette Savoyarde og La Tartiflette. Alt sammen handler om de lækre alpeoste kombineret med de friske vine fra området.

Toppen af kransekagen er den et-stjernede Michelinrestaurant, Les Explorateurs, hvor der ud over à la carte serveres menuer fra €90 til €150. Stilen er moderne og hvor kreativitet er blandet med lokale traditioner.

Hotel Koh-I-Nor er der flere restauranter, der er værd at fremhæve. Gastrotemplet Le Diamant Noir ruller sig ud med den ene lækre smagsoplevelse efter den anden og på nederste etage finder man gastro-vinbaren La Cave, hvor de lokale oste er omdrejningspunktet i de varme og kolde retter. Og vinkortet er naturligvis perfekt afstemt til maden efter aftale med det vidende personale af kokke, sommelierer og tjenere.

Chalet Marine på bjerget er et enestående sted at holde pause fra skiløbet. Midt på den blå Dalles piste finder du både mad på bistro- og restaurantniveau.

Læs mere om events i Val Thorens her

Vores indkvarteringer i Val Thorens

AccommodationTypes

Meget mere end skiløb Events i Val Thorens

Tag for dig af det hele - eller gør som du vil. Val Thorens leverer!

Val Thorens er en alpeby, der lægger vægt på et aktivt ophold. Din skirejse kan således krydres med alt fra svedture i den store sportshal til udfordrende oplevelser på den vilde kælkebane, på snescooter eller på ryggen af en paraglider i 7-800 meters højde. Her får du et overblik over, hvad du kan lave i byen.

Sportscenteret  

I det nyrenoverede Sportscenter, finder du alt hvad hjertet begærer af sjov og aktiviteter. Hvis du har brug for en pause fra skiløbet, leder efter noget at udfordre dine venner i eller ønsker at lade børnene brænde deres overskydende energi af, kan du udforske de forskellige faciliteter, der tilbydes af underholdning og afslapning i Sportscenteret. 

Rejser du med børn, kan vi anbefale, at I besøger sportscentrets Fun Park. Her kan børnene, afhængigt af alder, opleve en verden af sjove aktiviteter, der spænder bredt. Der er blandt andet trampoliner, hoppeborge, kulgrave og meget mere, der opfylder ethvert barns fantasier. Her blandes alt det skønne fra barndommen – grin, adrenalinkick og uforglemmelige minder. I kan også tage en forfriskende svømmetur med jeres børn i sportscenterets svømmehal.  

Har du brug for lidt afslapning, efter de mange pistekilometer i benene eller blot trænger til en pause, kan du i sportscenteret finde det lækre wellness-område. Her kan du nyde alle fordelene ved at skifte mellem varme og kolde oplevelser på din krop, under din wellness spa-rejse. Du finder blandt andet tre sauaner, et hammam-bad, som er det ultimative sted for afslapning, koldtvandskar og snefontæne, som er afgørende for at slappe af i kroppen og forbedre din restitution. Der er også et afslapningsområde og pooladgang inkluderet. 

Er du på skiferie med vennerne, er det bestemt værd at besøge sportscenteret til en sjov og uforglemmelig turnering. Her er der mulighed for at udfordre hinanden i blandt andet bordtennis, squash, badminton eller basket – kun fantasien sætter grænser for, hvilke konkurrencer I kan dyste i.  

Hvis du derimod ønsker at stimulere dine muskler yderligere, skal du ikke lede længe. I sportscenteret finder du også et fedt fitnesscenter, med alt det nødvendige og moderne udstyr til både styrketræning og konditionstræning. 

Toboggan ned ad bjerget

Du kan prøve (arm)kræfter med en vild tur i bobslæde, kaldet Toboggan på fransk. Den er Frankrigs største med 6 kilometers nedfart, der tager 45 minutter. 

Zip Line hen over pisterne 

Der er også svævebanen hen over pisterne og ned til byen. Bee Flying Zip Line er en 1800 meter lang svævetur ned til byen fra bjerget. Nyd udsigten og suset fra op til 65 meters højde over jorden.

Arrangementer med guiderne

I Val Thorens har vi også hver sæson et godt ugeprogram som vores dygtige guider arrangerer. Arrangementerne varierer fra sæsonen til sæson og nogle er mod ekstra betaling.

  • Barbecue picnic
  • Skibriefing
  • Kælk
  • Fælles frokost 
  • Fransk aften

I Frankrig må vi desværre ikke køre pistevisning grundet den franske lovgivning. I stedet for kører vi i starten af din skiferie en skibriefing, hvor vi fortæller om de bedste pister i området, godt at vide og meget mere.

 

Skileje i Val Thorens

Herunder kan du få et overblik over mulighederne og priser for skileje i Val Thorens. Alle priser er i DKK.

Antal dage 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8
Hjelm u. 13 69 79 89 99 119 119 129 139 149 159 169 179
Hjelm 109 109 139 149 169 179 189 199 219 229 249 259
Ski bronze 439 469 579 619 719 759 809 859 939 989 1059 1129
Ski sølv 519 549 689 729 849 899 959 1019 1109 1169 1259 1339
Ski guld 599 629 789 829 979 1029 1099 1169 1269 1349 1449 1539
Ski platin 899 949 1179 1249 1459 1549 1649 1749 1909 2019 2169 2299
Ski og støvler bronze 579 609 759 809 939 989 1059 1129 1239 1319 1419 1499
Ski og støvler sølv 679 719 899 949 1109 1179 1259 1329 1469 1559 1679 1779
Ski og støvler guld 779 829 1029 1089 1279 1359 1449 1529 1689 1799 1929 2049
Ski og støvler platin 1179 1249 1549 1639 1919 2029 2169 2299 2539 2699 2899 3069
Snowboard og støvler bronze 579 609 759 809 939 989 1059 1129 1239 1319 1419 1499
Snowboard og støvler sølv 679 719 899 949 1109 1179 1259 1329 1469 1559 1679 1779
Snowboard sølv 519 549 689 729 849 899 959 1019 1109 1169 1259 1339
Snowboard bronze 439 469 579 619 719 759 809 859 939 989 1059 1129
Ski og støvler u. 12 år begynder u. 11 259 279 339 359 419 449 469 499 559 589 639 669
Ski og støvler u. 6 år u. 5 189 199 239 259 299 319 339 359 399 419 449 419
Ski og støvler u. 14 år øvet u. 13 339 359 449 479 559 589 629 669 739 779 839 889
Ski u. 12 år begynder u. 11 199 209 259 279 319 339 369 389 419 449 479 509
Ski u. 6 år u. 5 139 149 179 189 229 239 259 269 299 319 339 359
Ski u. 14 år øvet u. 13 259 269 339 359 419 439 469 499 549 579 629 669
Snowboard u. 14 år u. 13 259 269 339 359 419 439 469 499 549 579 629
Snowboard og støvler u. 14 år u. 13 339 359 449 479 559 589 629 669 739 779 839 889
Snowboard guld 599 629 789 829 979 1029 1099 1169 1269 1349 1449 1539
Snowboard og støvler guld 779 829 1029 1089 1279 1359 1449 1529 1689 1799 1929 2049

I Val Thorens samarbejder vi med Skiset. De har flere butikker i byen, og du vil altid få den, der er tættest på dig.

BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Min Booking eller ring til os på 70 10 50 95, hvis du har spørgsmål. 

Gå til min booking

Få et tilbud til Val Thorens

Vil du gerne på skiferie til Val Thorens? Udfyld formularen herunder, så hører du fra os hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Nortlander har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Så vil du også synes om .. Er Val Thorens noget for dig?