Alpe d´Huez

Sol og sne på toppen Skiferie til Alpe d'Huez

Hvis du ønsker Bluebird Days med nyfalden sne og solskin fra en klar himmel, så er Alpe d'Huez stedet at være. Byen med 300 årlige solskinsdage topper solstatistikkerne over skidestinationer i Alperne.

Her får du adgang til det 250 kilometer store område "Les Grandes Rousses”, der giver underholdning til såvel de mindste som de største. Alpe d'Huez er et sandt overflødighedshorn af muligheder, også udenfor pisten.

Fem hurtige om Alpe d'Huez

  • Snesikker
  • Masser af sol
  • Børnevenlig med dansk skiskole
  • Fabelagtigt byliv
  • Masser af muligheder udenfor pisterne

Læs mere om Alpe d'Huez her

Korte skiferier til Frankrig

Få hele skiferien på den halve tid og rejs på en kort skiferie til Alpe d’Huez. Vi tilbyder korte skiferier til Alpe d’Huez med fly og transfer fra Kastrup samt egen transport.

Se vores korte skiferie til Alpe d’Huez

ExploreFrance

Fakta om Alpe d´Huez

250 km pister

80 lifte

147 kmBlå pister
63 kmRøde pister
40 kmSorte pister

Alpe d´Huez

Byens højde 1860 m

Højeste skiløb 3330 m

Liftkapacitet 92997 per/t

Off-piste Ja

Længste nedfart 16 km

Fun-parkJa

Skiløb

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Byen

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Webcam

Marmotte 2300

Stadium Piste

Signalet

Pic Blanc

Favoritter i Alpe d'Huez

Masser af sol og sne! Skiløbet i Alpe d'Huez

Alpe d'Huez har med sine 300 årlige solskinsdage længe toppet de officielle solstatistikker over skidestinationer i Frankrig og Alperne.

Så til dig der elsker skiløb under en dybblå himmel, findes der ikke en mere oplagt skidestination. I Alpe d'Huez får man dækket behovet for sne og for sol på en og samme skiferie.

På ski i Alpe d'Huez

Skiområdet omkring Alpe d'Huez,  der ligger i Isère området, er genialt bygget op, så skiløbere på alle niveauer kan tage del i glæderne. Det 250 kilometer store område "Les Grandes Rousses" er indrettet således, at alle de begyndervenlige pister udgår direkte fra byen, mens de større udfordringer venter længere ude i skiområdet.

Uanset om du er til sorte eller blå pister, så starter skidagen ved det kæmpemæssige plateau lige oven for byen. Du kan altid komme hurtigt og nemt til og fra pisterne, hvis du trænger til en pause.

Fra plateauet starter skieventyret i 1800 meters højde, og fortsætter til toppen Pic Blanc i 3330 meter over havets overflade. Man behøver ikke den vilde fantasi til at forestille sig udsigten herfra. Her får man et betagende indtryk af Alpernes majestætiske storhed. På dage med bare nogenlunde sigtbarhed, kan man se Mont Blanc. Udsigten er - ja, ganske bjergtagende - og så absolut en af de store glæder ved at stå på ski i Frankrig.

Læs mere om vejret i Alpe d'Huez her

Hent pistekort og se piste anbefalinger for Alpe d'Huez her

Europas længste sorte piste

Fra Pic Blanc er der både sorte, røde og blå valgmuligheder, når det atter går nedad. "Le Tunnel" fører dig gennem bjergsiden og ud på den anden side til, hvad der kun kan beskrives som udfordrende skiløb. Umiddelbart efter tunnellen går det stejlt nedad.

Er du mere til blå og røde pister, kan du tage kabineliften samme vej over bjerget, hvorfra det går mere jævnt ned mod byen.

Du kan også vælge den 16 kilometer lange "Sarenne"-pist, som er Europas længste sorte pist. "Sarenneturen", som pisten populært bliver kaldt, slipper sit tag i dig nedenfor byen, hvorfra du kan tage liften tilbage til Alpe d'Huez by.

Årets Skiby i Europa - tre gange

Det er ikke bare os, der er gale med Alpe d'Huez. Der er mange, der holder af den familievenlige skisportsby.

Tre gange i løbet af de seneste fire år er Alpe d'Huez kåret som den bedste skidestination i Europa af EU-organisationen European Destinations of Excellence Network (EDEN).

Dansk skiskole i Alpe d'Huez 

I Alpe d'Huez finder du et helt område kaldet Marcels Farm, som er afsat til de mindste skiløbere, og her er underholdningen sikret. Derudover tilbyder vi også dansk børneskiskole på den familievenlige destination. Undervisningen varetages af danske instruktører fra Ski School Online, der brænder for skiløb og tilbyder en moderne og positiv undervisningsstil. Du kan se priser og læse mere om vores danske børneskiskole i Alpe d'Huez her. 

Læs mere om byen Alpe d'Huez her

Autentisk og moderne Om byen Alpe d'Huez

Når du booker en skirejse til Alpe d'Huez, kan du glæde dig over den autentiske charme i den gamle bydel med huse i træ og sten.

Derudover byder den mere moderne bydel på fantastiske indkøbsmuligheder med et indkøbscenter, der gør ferieshopping behageligt - selv i snevejr. Her kan du blandt andet købe et par af de, i hele Frankrig, obligatoriske tætsiddende badebukser til en svømmetur i byens opvarmede pool.

Gastronomi i Alpe d'Huez

Byen er meget mere end bare skiløb og 21 hårnålesving inden etape-opløbet i Tour de France. Vi er jo i Frankrig, så gastronomi er der masser at finde. Et godt foodie-fif er at søge lidt væk fra byen. Med skiene på, kan man finde nogle helt fantastiske og autentiske spisesteder. Søg mod nabobyen Villard Reculas med Signal-liften og prøv La Bergerie du Villard, hvor der dufter dejligt af pejsebrænde fra den let frønnede træhytte. På en flot terrasse lige ved trægrænsen kan du nyde ægte, og billig, fransk landkøkken.

Hvis man mangler motivation for at prøve Sarenne-turen, kan Auberge de la Combe Haute for enden af pisten sikkert gøre tricket. Rammerne er holdt i charmerende autentisk alpestil, og her bydes på alpine lækkerier med alt fra det salte og søde køkken. Det fede ved det hele er, at man bare tager firestolsliften tilbage til byen og slår mave undervejs.

For tips til andre gode spisesteder og restauranter i Alpe d'Huez, kan vores guider helt sikkert hjælpe.

En tur i byen i Alpe d'Huez

Afterski- og restaurantkæden La Folie Douce, som er kendt for festlig après-ski i terrænnet, byder op til dans og ballade i Alpe d'Huez.

Hvordan siger man Alpe d'Huez?

Det franske sprog kan være en drilsk størrelse, og særligt på skrift er der ikke meget hjælp at hente for den utrænede. Om man skriver Alpe d Huez eller Alpe dHuez kommer ud på et. Byen hedder egentlig Alpe de Huez. Den lille apostrof mellem det lille d og det store H erstatter et usynligt "e".

Da man ikke udtaler bogstavet "H" på fransk betyder det, at man udtaler ordet som: Alpe dyæs (med tryk på æ-lyden).

Charmerende alpeby med begyndervenlig skiferie

Med eller uden knuder på tungen, så findes der mange årsager til at lade en skiferie gå til Alpe d'Huez.

Her er vitterligt noget for alle: børnevenligt skiområde, aggressive pister, en charmerende og pulserende by, gode spisesteder samt rig mulighed for fest og farver.

Kom miljøvenligt i elbil & lad op her

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Residence L'Ours Blanc og ved Hotel Le Pic Blanc. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Læs mere om events i Alpe d'Huez her

Vores indkvarteringer i Alpe d'Huez

AccommodationTypes

Andet og mere en skiløb Events i Alpe d'Huez

I Alpe d'Huez kan du, hvis du trænger til afvekslende aktiviteter væk fra pisten, tage en tur i byens sportscenter, hvor der er rigeligt med muligheder for at få pulsen op.

I byens sportscenter, Palais des Sports er der indendørs badminton-, squash- og mini-golfbaner. Desuden er der et fitnesscenter, indendørs svømmehal, klatrevæg og en biograf. I Alpe d'Huez er der også en underdørs opvarmet pool der har åbent hver dag.

Hundeslæde i Alpe d'Huez

Der er i Alpe d'Huez blandt andet mulighed for paragliding, snescooter- og hundeslædeture.

Nortlanders guider hjælper gerne for mere information og booking til de mange aktiviteter i byen.

Arrangementer med Nortlanders guider

I Alpe d'Huez har vi hver sæson et godt ugeprogram, som arrangeres af vores dygtige guider. Arrangementerne varierer fra sæsonen til sæson, og nogle er mod ekstra betaling.

Blandt andet kan du i selskab med guiderne opleve dette.

  • Picnic
  • Bar-vandring

 

Skileje i Alpe d'Huez

Herunder kan du få et overblik over mulighederne og priser for skileje i Alpe d'Huez. Alle priser er i DKK.

Antal dage 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8
Hjelm u. 13 79 79 89 99 99 99 109 109 109 109 139 149
Hjelm 109 109 129 139 149 159 169 179 169 179 209 219
Ski og støvler bronze 559 589 739 789 889 949 979 1039 979 1039 1169 1239
Ski og støvler guld 749 789 979 1039 1209 1289 1319 1399 1319 1399 1569 1669
Ski og støvler silver 659 699 859 919 1059 1129 1149 1219 1149 1219 1369 1459
Ski bronze 399 419 519 549 639 669 739 789 739 789 879 929
Ski gold 559 589 739 789 929 979 1089 1149 1089 1149 1279 1349
Ski silver 499 529 659 699 809 849 919 969 919 969 1089 1149
Snowboard og støvler bronze 559 589 739 789 889 949 979 1039 979 1039 1169 1239
Snowboard og støvler sølv 659 699 859 919 1059 1129 1149 1219 1149 1219 1369 1459
Snowboard bronze 399 419 519 549 639 669 739 789 739 789 879 929
Snowboard sølv 499 529 659 699 809 849 919 969 919 969 1089 1149
Ski og støvler u. 12 år begynder u. 11 279 299 369 389 459 489 509 539 509 539 599 639
Ski og støvler u. 6 år u. 5 209 219 279 299 349 369 389 419 389 419 459 489
Ski og støvler u. 14 øvet u. 13 349 369 459 489 579 609 619 659 619 659 739 779
Ski u. 12 år begynder u. 11 179 189 229 249 289 309 349 369 349 369 409 429
Ski u. 6 år u. 5 139 149 179 189 209 219 249 259 249 259 289 309
Ski u. 14 år øvet u. 13 259 279 349 369 429 459 519 549 519 549 609 639
Snowboard u. 14 år u. 13 259 279 349 369 429 459 519 549 519 549 609 639
Snowboard og støvler u. 14 år u. 13 349 369 459 489 579 609 619 659 619 659 739 779
Snowboard guld 559 589 739 789 929 979 1089 1149 1089 1149 1279 1349
Snowboard og støvler guld 749 789 979 1039 1209 1289 1319 1399 1319 1399 1569 1669

I Alpe d'Huez samarbejder vi med Skiset. De har flere butikker i byen, og du vil altid få den, der er tættest på dig. Snowboard kan ikke lejes til børn under 8 år. 

BRONZE: Til nybegynderen eller den mindre øvede skiløber med 0-4 års ski-erfaring.
SØLV: Til den erfarne skiløber med 4-6 års erfaring.
GULD: Til den øvede skiløber med +6 års erfaring. 
PLATIN: Til den meget øvede skiløber der også vil i off-pisten.

Book skilejen online på Min Booking eller ring til os på 70 10 50 95, hvis du har spørgsmål. 

Gå til min booking

Få et tilbud til Alpe d'Huez

Vil du gerne på skiferie til Alpe d'Huez? Udfyld formularen herunder, så hører du fra os hurtigst muligt.

RISIKOFRI AFBESTILLING INDTIL 1. SEP. 2024

Nortlander har risikofri afbestilling på skisæsonen 24/25 indtil d. 1/9 2024 på alle skirejser. Ombestemmer du dig, får du dine penge tilbage – uden problemer.

Så vil du også synes om .. Er Alpe d'Huez noget for dig?