Lande og destinationer
Grandvalira - Pas de la Casa
Pas de la Casa er byen, hvor det sker med et stort udvalg af barer, restauranter og diskoteker. Af barer kan anbefales Underground, Paddy’s Pub og West End og man spiser en god 3 retters middag for ca. 20 EUR på eks. Marseilles. Byen er særligt velegnet til unge, og her tilbyder vi udover hoteller også lejligheder uden forplejning.
Det var her skipioneren Francesc Viladomat i 1956 byggede den første lift i området under ”Pic d’Envalira”. Det fik navnet ”Coll Blanc” og blev drevet af en lastbilsmotor. Siden er det gået slag i slag med at udvidde og bygge nye lifter, men Pas de la Casa har fastholdt sin position som pioneren indenfor skisport i Andorra.
Dette er områdets højeste sted både hvad angår skiløb og byens beliggenhed. Her er en enestående udsigt og et smukt landskab lige ved grænsen til Frankrig. Det er vel nok Pyrenærenes mest populære skisportssted, og det mange forbandt med skiferie i Andorra før man byggede skiområderne sammen. Pas de la Casa har en fantastisk snestatistik, og de brede snoede pister ender lige nede i byen, hvor aften- og nattelivet tager over.
